Diana
*Det er tid til forsoning og tilgivelse i det britiske kongehus. Det vises ved at skænke den afdøde prinsesse Diana en brønd i Hyde Park. Indvielsen af brønden står Dronning Elizabeth II for.
Aficionados
*I dag lukkes en flok særdeles olme tyre løs i Pamplonas gader. Meningen er, at de skal jagte krebserøde turister og lokale aficionados næsten en kilometer gennem byens gader. Det sker til ære for byens skytsengel San Fermin og medfører hvert år en række tilskadekommende.
Rock n rollere
*Der er dem, der mener, at Rock n roll fyldte 50 år i går. Der var det nemlig præcis 50 år siden at Elvis indspillede Thats All Right. Men hvor havde knægten det mon fra?
Luiz Felipe Scolari
*Mens grækerne smadrede tallerkener, dansede zorba og drak ouzo, til de skammede sig, måtte den portugisiske landstræner bukke hovedet, efter EM-nederlaget. »Vi beder om tilgivelse hos alle portugisere,« sagde han og sukkede: »Det er hårdt.«
Gilberto Gil
*Brasiliens kulturminister, Gilberto Gil, er blevet udnævnt til H.C Andersen-ambassadør. Den officielle udnævnelse sker på fredag, hvor Gil alligevel er i landet i forbindelse med noget jazz-halløj. Ministeren er nemlig også musiker.
Michael Moore
*I et interview med BBC afslører instruktøren, at han også har et par skud i bøssen til Tony Blair: »Det har altid irriteret mig, at Tony Blair ved bedre. Og hvorfor hænger han så meget ud med en fyr som Bush? Jeg ved, at han savner sin gamle kammesjuk, Bill Clinton.«