Læsetid: 5 min.

Fremtid i frihed skræmmer

Efter snart fire års intifada med daglige ydmygelser ved checkpoints, hundredvis af bulldozede huse og marker og natlige invasioner er det ikke så enkelt at forestille sig et liv efter Israels besættelse af Gaza
5. juli 2004

Lad der ikke være nogen tvivl, understreger Salah Abdel Shafi, direktør for den palæstinensiske organisation Gaza Community Mental
Health Program (GCMHP). Det vil være en uvurderlig gave til Gazas 1,3 millioner palæstinensiske indbyggere, hvis Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, gør alvor af sin plan og evakuerer de ca. 5.000 israelske bosættere fra Gazastriben sammen med de sværtbevogtede soldater, der passer på dem. Forsvinder de, vil palæstinenserne ikke kun få yderligere ca. 40 procent af Striben – der er på størrelse med Langeland – at brede sig på. De vil også kunne foretage turen fra Rafah helt i syd til Gaza By i nord på omkring en time i stedet for – som det er i dag – aldrig at vide, om checkpointet er lukket i 10 minutter eller i 10 timer.
Alligevel er en fremtid uden fjenden som nabo også skræmmende, forklarer han. For hvem skal kalashnikoverne nu vendes mod? Hvem bliver de arbejdsløse og traumatiserede, unge mænds frustrationer nu vendt imod? Og hvem er de egentlig, hvis de ikke er aktive modstandsfolk?
Salah Abdel Shafi og hans kollega Abdel Hamid Afana – der i netop har været i København på invitation af samarbejdspartneren Rehabiliterings- og forskningscentret for Torturofre – frygter, at et befriet Gaza kan få mere end svært ved at genvinde fodfæstet efter snart fire år med vold, drab, ødelæggelser og ydmygelser.
»Vi taler om, at generationer er vokset op i et voldeligt miljø, tæt på fjenden. De har oplevet ødelæggelse og undertrykkelse, og det vil bestemt efterlade sår på samfundet. Der er grund til bekymring, men ikke til panik. Det hele kommer an på, hvordan Det Palæstinensiske Selvstyre, de politiske partier og civilsamfundet griber problemet an. Det bør være en af topprioriteterne for vores myndigheder at tage hånd om dette problem. Ellers bør vi bestemt være bekymrede for at få et højt voldsniveau i samfundet,« siger Salah Abdel Shafi, hvis organisation især beskæftiger sig med de mest udsatte grupper i det palæstinensiske samfund; kvinder og børn. Han ser det især som en udfordring at få integreret de unge mænd, der i dag er medlemmer af de forskellige væbnede gruppers militære afdelinger, i samfundet efter en eventuel tilbagetrækning fra Gaza.
»Hvis Israel helt forlader Gaza, så er der ikke længere brug for væbnet modstand fra Gaza. En af udfordringerne vil derfor være at integrere de væbnede grupper i samfundet, men for at være ærlig, så vil dele af disse grupper ende som kriminelle. Våbnet er deres identitet – ikke statsborgerskabet, respekten for loven eller et arbejde. Hvis du tager våbnet væk, vil de føle sig fortabte, og derfor vil de gøre alt for at beholde det. Så enten giver man dem en ny identitet, som de kan føle tilfredsstillelse ved, eller også ender de som bander,« siger Abdel Shafi.

Fortabte børn
Abdel Hamid Afana, der er psykoterapeut og leder af GCMHP’s uddannelsesafdeling, peger på et andet problem, som kan blive noget af en udfordring for et frit Gaza – de traumatisere kvinder og børn.
»I den Første Intifada ’tabte’ vi så at sige en generation, og ser vi på statistikkerne for denne Anden Intifada, er der grund til voldsom bekymring. I vores seneste undersøgelse kiggede vi på, hvor mange procent af patienterne på de offentlige sundhedsklinikker, der klagede over fysiske lidelser, som i virkeligheden var psykiske lidelser – det viste sig at være 73 procent, hvilket er et af de højeste niveauer i verden. Hvad angår børn, fandt vi ud af, at 35 procent af alle Gazas børn har symptomer på angst, depression og posttraumatisk stress. Det er en stor udfordring at udtænke politikker og strategier for, hvordan man forholder sig til og forbedrer dette,« siger Abdel Hamid Afana, som netop arbejder med mere langsigtede løsninger, bl.a. efteruddannelse af lærere og sundhedspersonale, så de bliver bedre til at hjælpe traumatiserede kvinder og børn.
Salah Abdel Shafi er især rystet over den del af undersøgelsen, der afslørede børnenes syn på og håb for fremtiden: »24 procent at Gazas børn svarede, at de ønskede at blive martyrer, da vi spurgte, hvad deres ambitioner for fremtiden var. Det betyder, at der er skabt en kultur, der glorificerer døden – i en situation hvor folk er totalt hjælpeløse og modløse, hvor de føler sig glemt og isolerede, der er det eneste håb tilsyneladende at dø. Det er enormt bekymrende,« siger han.
Både Abdel Hamid Afana og Salah Abdel Shafi understreger, at det er vigtigt nu at få genskabt en smule håb hos befolkningen i Gaza. Om den bebudede israelske tilbagetrækning kan skabe det håb, kommer dog helt an på, om Ariel Sharon får held til også at føre den anden del af hans unilaterale plan ud i livet; nemlig den del der går ud på at få et fastere greb om store dele af Vestbredden.
»Tilbagetrækningen kunne bringe håb, men da Sharon tog til Washington for at præsentere sin plan for Bush, fik han en blåstempling af en række bosættelser på Vestbredden. Hvis det lykkes Sharon at holde fast på disse bosættelser, så vil det blot bringe endnu større frustration hos palæstinenserne. Hvis derimod det internationale samfund garanterer over for befolkningen, at dette ikke er slutningen, men kun et første skridt på vejen mod en uafhængig, levedygtig, palæstinensisk stat, så kan det bringe et håb,« siger Abdel Shafi, der ikke tror, at det vil lykkes for Sharon at spise palæstinenserne af med en stat i Gaza, sådan om nogle frygter, hans reelle hensigt er.
»Lige nu har folk ikke overskud til at tænke strategisk – det handler om de daglige problemer. Men et par år efter en israelsk tilbagetrækning, hvor folk har vænnet sig til et mere normalt liv, vil de begynde at tænke over de nationale emner igen: Hvad vil der ske med Palæstina? Med at få en stat? Og hvis ikke det kommer, så vil vi få en endnu værre voldscirkel, end den vi ser i dag – en Tredje Intifada,« forudser Abdel Shafi, der frygter, at en Tredje Intifada kan sprede sig til de andre arabiske lande.
»Der er grunde nok i den arabiske verden i dag til forskellige intifadaer. Der er voksende frustrationer, fordi arabere og muslimer hver dag bliver ydmyget af den amerikanske tilstedeværelse i Irak, Saudi-Arabien, Bahrain osv. Kombiner det med fattigdom, underudvikling, mangel på demokrati og frihed, og du har alle ingredienserne til et oprør. Der skal kun et eller andet til, der ’trikker’ en sådan intifada,« siger han.

FAKTA
Gazas børn
Den seneste undersøgelse af Gazas børns mentale helbred viste, at:
*83 pct. har været vidne til skududvekslinger
*67 pct. har set sårede eller døde
*33 pct. lider af akut posttraumatisk stress (PTSD)
*49 pct. lider af moderat PTSD
*66 pct. ønsker i fremtiden at kunne koncentrere sig om skolearbejdet
*24 pct. ønsker at blive martyrer
*9 pct. håber på fred
Kilde: www.gcmhp.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu