Analyse
I sidste weekend havde Venstre og Socialdemokratiet nok en batalje om privatisering og udlicitering. Anledningen var en udtalelse til Berlingske Tidende fra ISS om, at private firmaer om bare tre år vil varetage dobbelt så mange offentlige opgaver som i dag som konsekvens af strukturreformens kommunesammenlægninger. Falck spåede ligeledes store muligheder for at udvide indtjeningsmulighederne på offentlige arbejdsopgaver.
Meldingerne fra disse servicekæmper rystede tilsyneladende socialdemokratiets politiske ordfører, Frank Jensen. Han kaldte deres spådomme alarmerende og konkluderede, at »udlicitering og privatisering var regeringens ideologiske mål for kommunalreformen«.
Jøsses Maria enten har Frank Jensen sovet i timen, eller også hykler han overraskelse og bekymring. For det første har regeringen aldrig lagt skjul på sine privatiseringslyster. For det andet har socialdemokraterne i Folketinget selv lagt en del brosten på den vej, som Frank Jensen nu er nervøs for at betræde.
Først socialdemokratiets privatiseringsbrosten: Gennem firserne og halvfemserne, rasede debatten internt i Socialdemokratiet. Selv udlicitering af rengøring på plejehjem og hospitaler var længe et tabu for mange af partiets medlemmer. Debatten og kommunernes kritisable service over for ældre borgere rykkede imidlertid partistemningen derhen, hvor Socialdemokratiet eksempelvis i 2002 stemte for regeringens ældrepakke, der gav kommunerne pligt til at give de ældre frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp.
Dernæst regeringens privatiseringslyster: VK-regeringen har forlængst og klart formuleret sin strategi for markedsgørelse af den offentlige sektor i programmet Velfærd og Valgfrihed, og taget en række konkrete initiativer i den retning. Blandt andet:
*Frit-valgsordninger for personlig pleje, madudbringning og anden praktisk hjælp.
*Udfordringsretten, som giver private virksomheder mulighed for uopfordret at indgive tilbud på kommunale opgaver og kommunerne pligt til at behandle tilbuddet.
*Udarbejdelse af Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser, der gør det lettere for kommuner og virksomheder at forhandle kontrakter.
*Indførelse af kommunal pligt til at udarbejde servicestrategier og formulere en udbudspolitik på skrift.
*En regnskabsreform, der skal skabe direkte sammenlignelighed mellem offentlige og private serviceydelser.
Trods regeringens bestræbelser har omfanget af udliciteringer holdt sig nede omkring 10-12 procent. Bortset fra den ideologisk drevne undtagelse, Græsted-Gilleleje kommune, der udliciterer en tredjedel af sine driftsopgaver, har der ikke været væsentlige forskelle mellem socialdemokratiske og venstrestyrede kommuner.
En af de største hindringer for at sætte skred i udliciteringen, har været de enorme forskelle mellem landets 271 kommuner fra under 3.000 borgere til over 300.000. Det har såvel forskere som store servicevirksomheder sagt gentagne gange. Denne hindring bliver åbelyst mindre, når kommunerne lægges sammen til cirka 100 med et mindsteantal på 20.000 personer.
Det burde ikke komme som en overraskelse for Frank Jensen, at regeringen har haft succes med sin strategi. Vælgerne er vilde med frit-valg-ideologien. Det viste en spørgeundersøgelse allerede i november sidste år.
En meget stor del af vælgerne, dvs. 84 procent, var således glade for, at regeringen har indført friere valg til sygehuse. På det spørgsmål var der ingen klare skel mellem borgerlige og socialdemokratiske vælgere. Så mange som tre fjerdedele af de socialdemokratiske vælgere udtrykte tilfredshed med ordningen. Også blandt SFs og Enhedslistens vælgere var modstanden mod regeringens politik lille.
På hjemmehjælpsområdet bakkede 64 procent af vælgerne op om, at regeringen på trods af arge borgmesterprotester - pålagde kommunerne pligt til at indføre frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp. Også blandt de socialdemokratiske vælgere var et lille flertal for regeringens politik, på trods af, at ordningen havde været udsat for skrap kritik.
Regeringens mest omdiskuterede indgreb, retten til deltidsarbejde uanset overenskomster, fandt accept hos hele 53 procent af vælgerne, mens kun 32 procent var direkte modstandere. Selv om fagbevægelsen førte en målrettet kampagne mod denne begrænsning i arbejdsmarkedets fri forhandlingsret, velsignede hele 46 procent af de socialdemokratiske vælgere dette regeringsinitiativ, mens kun 40 procent var modstandere.
Mønstret er tydeligt: Borgerne er principielt glade for valgmuligheder også når de ikke selv har brug for dem. Denne ideologiske kamp har regeringspartierne forlængst vundet, og efter al sandsynlighed vil de fortsætte med at vinde de praktisk politiske slag i realiseringen af den langsigtede plan for udlicitering af offentlige opgaver.
Med mindre Frank Jensen og co. holder op med fedtspilleriet på sidelinien, og i stedet tager sig sammen til at formulere en ny stor socialdemokratisk ideologi, der samtænker nutidens individualisme med samfundskollektivet.
Før det sker, kan man vanskeligt forestille sig det store oppositionsparti slå Venstre tilbage over stregen i spillet om velfærdsstatens fremtid.
*Kilder: Den stille revolution af velfærdssamfundet: Konkurrencestrategien og Strukturreformen. Notat af Carsten Greve, udarbejdet for ugebrevet A4.
ACNielsen AIM undersøgelse for Mandag morgen nr. 38.
