Læsetid: 4 min.

Fusk eller fortælling?

Fatal eller ligegyldig. Kritikken af Joakim Garffs store Kierkegaard-biografi ‘SAK’ møder både med- og modvind fra Kierkegaardkendere
28. juli 2004

Fejde
Fuld af faktuelle fejl, mangel på kildehenvisninger og i vid udstrækning ’fusk, plagiat, metodisk inkonsekvens, overfortolkning og utilstrækkelig viden om datindes forhold’. Sådan karakteriserede Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad i en fire sider lang artikel i lørdagens udgave af Information, Joakim Garffs Kierkegaard biografi SAK. En kritik, der møder både modstand og forståelse hos en række Kierkegaard-kendere.
Johan de Mylius, docent på institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, tøver ikke med at kalde Tudvads kritik for fatal for SAK.
»Jeg kan ikke vurdere Tudvads kritik, da jeg ikke har detailkendskab til de biografiske kilder, som Tudvad har. Men hans påvisninger er jo meget indgående og veldokumenterede, og har han ret, så har bogen et problem. Det rokker ved vores mulighed for at bruge den biografi som en gennemsolid og troværdig kilde,« siger Johan de Mylius.
Han var en af de få kritikere af SAK, da den udkom i 2001, en kritik han fastholder uanset om Peter Tudvad har ret i sine beskyldninger eller ej.
»Uanset hvad så er bogen i sit sprog og sin fremstilling af emnet BT-journalistik. Skriveformen i bogen pisker ord og beskrivelser op til mere end de kan holde, og gør det på en sensationshungrende facon. Garff eller ikke Garff, så har vi (videnskabsfolk, red.) et problem, når vi begynder at blande genrerne og begynder at skrive som var det til en forside på BT eller Ekstra Bladet.«
»Det er jo blevet en genre i tiden at skrive på den måde for at få et stort publikum i tale, som ellers ikke vil læse bøgerne, hvis de ikke var skrevet på den her måde. Og det er derfor, at vi nu kommer ud i en diskussion som den her, mellem på den ene side en Kierkegaard-nørd, der savner dokumentation og kræver sold videnskabelighed, og på den anden side en bog, der udgives for at være videnskabelig, men i virkeligheden er meget journalistisk anlagt.«
– Men Joakim Garff har jo ikke hævdet, at SAK var en videnskabelig afhandling. Har du opfattet den sådan?
»Jeg har da klart opfattet den som byggende på solid videnskabelighed i detaljen, for den er skrevet af en person, der er ansat ved Kierkegaard-centeret. Men når jeg læser biografien, kan jeg udemærket se, at den bevæger sig på et overfladisk plan, blandt andet i forhold til Kierkegaards forfatterskab.«

Fortælling eller biografi
Hans Jørgen Thomsen, lektor ved institut for idehistorie ved Aarhus Universitet, mener ikke, at Tudvads kritik af SAK rykker ved bogens troværdighed. Han ser nemlig slet ikke SAK som en videnskabelig bog.
»Det er en fortælling, og en fortælling har sin egen modus og kan og bør ikke lade sig gå på af detaljer. Det faktuelle er ikke det afgørende for, om en bog lykkedes som fortælling, og det er indiskutabelt, at Garffs bog lykkedes som en gennemført og konsekvens fortælling om Kierkegaard. Selvfølgelig kan man komme efter Garff med fejl, og det kan være relevant, men det er som fodnoter i forhold til en fortælling, der åbenbart har haft den omkostning ved sin genre, at der har indtruffet sig nogle svipsere. Måske SAK burde have heddet en fortælling, for en fortælling ville ikke på samme måde kunne lade sig anfægte af faktuelle fejl,« siger Hans Jørgen Thomsen.
Litteraten Anders Thyrring Andersen, der blandt andet har skrevet bogen At forføre til tavshed om Søren Kierkegaard, vil ikke gå ind i en konkrete vurdering af, om SAK er fuld af fejl, som Peter Tudvad hævder. Men på et overordnet plan mener han, at hele den biografistiske genre er problematisk.
»Uanset hvor velresearchet en biografi er, er de konklusioner, man meget nemt kommer til at drage, og som SAK også i et vist omfang drager, misvisende og reducerer Kierkegaard til noget meget mindre, end han var. Det kan jo være ligegyldigt, hvor stor eller lille han var som person, det helt afgørende er at forstå, det han skrev. Og det forstår man bedst ved at gå fra skrift til mand i stedet for omvendt.«
At SAK hurtigt efter udgivelsen på det nærmeste fik status af officiel Kierkegaard-biografi, undrer ikke Anders Thyrring Andersen. For bogen er blændende skrevet og fantastisk indbydende at læse, medgiver han. Men det rokker ikke ved, at biografi-genren har nogle mangler.
»Uanset hvor hæderlig og dygtig, man er, så ligger det i den genre, at man fristes over evne og hyppigt og nemt bliver ledt nogle steder hen, som man videnskabeligt ikke kan stå inde for. Der er mange kvaliteter i SAK, men konklusionerne i bogen er alt for vidtgående og fantasifulde på et meget spinkelt grundlag.«
Joakim Garff har ikke ønsket at udtale sig, men oplyser, at han er i gang med at forfatte et skriftligt genmæle til Peter Tudvads indlæg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her