Gratis advokater skal hjælpe forbrugere

Retsopgør
Regeringen bør overveje at indføre en helt ny model for advokatsalærer i forbrugersager. Kun hvis forbrugeren vinder sagen, får advokaten en betaling – nemlig en del af den tilkendte erstatning. Hvis sagen bliver tabt – så må advokaten selv dække udgiften til sagen. Og forbrugeren slipper for en tårnhøj advokatregning.
Det forslag kommer fra regeringens egen rådgiver på konkurrenceområdet, Konkurrencestyrelsen, som i sin redegørelse foreslår at indføre det amerikanske no-cure-no-pay system. Norge har allerede åbnet for systemet med gratis advokater, hvis ikke sagen vindes.
Målet er at sikre danskerne en stærkere position i forhold til de virksomheder, der sløser med kvaliteten af deres produkter eller indgår aftaler under bordet for at holde priserne kunstigt oppe.
En ordning, inspireret af den amerikanske model, kan lokke flere utilfredse forbrugere til at sagsøge virksomhederne, mener Konkurrencestyrelsen:
»Hvis du har advokater, som er parat til at køre sager på den måde, så slipper du som forbruger for at betale risikoen ved at tabe. Hvis du kan ende med at hænge på en stor advokatregning i sidste ende, så vil du aldrig turde føre sagen,« siger direktør Finn Lauritzen, Konkurrencestyrelsen.
Han understreger, at modellen bør indføres varsomt:
»Det, som både du og jeg synes, er lidt ulækkert, er det system, vi kender fra USA, hvor advokater nærmest jagter ambulancer. Hvor at inden folk dør, så skal de lige skrive under på, at de vil sagsøge et eller andet,« siger Finn Lauritzen.
Forbrugerrådet opfordrer ligeledes regeringen til at overveje ordningen. Forbrugerne har slet ikke mulighed for at kæmpe mod virksomhederne i en retssal, mener afdelingschef i Forbrugerrådet, Villy Dyhr.
»Derfor er vi enige i, at der skal tages radikale instrumenter i brug. Det vil være en fordel, hvis en forbruger kan gå i gang med en sag, uden at det skal koste latterligt mange penge,« siger han.
Afdelingschefen vil dog have regeringen til nøje at se på alternativer til ordningen. En mulig bivirkning ved ordningen kan blive, at en strøm af kværulanter vil anlægge sager mod virksomhederne, mener Villy Dyhr:
»En incitamentsstruktur som den kan have den konsekvens, at der kommer for mange retssager,« siger han.
Også formanden for Folketingets Retsudvalg er bekymret ved udsigten til, at mange kværulanter vil overstrømme domstolene med sager:
»I USA er det gået fuldstændig grassat, hvor advokaterne sidder på skadestuerne og snakker med folk med det samme, de kommer ind. Derfor skal vi være meget omhyggelige og ikke åbne fuldstændig op for det her. Det kunne for eksempel være ved, at det udløser en bøde til de advokater, som fører helt unødige retssager,« siger Anne Baastrup (SF).
Hun opfordrer i stedet regeringen til at udvikle et klagesystem, hvor forbrugersager nemt og billigt kan køres. Men den frygt er overdrevet, mener Konkurrencestyrelsen:
»Advokaterne vil også være tilbageholdende med at tage udsigtsløse sager på sager,« siger direktør Finn Lauritzen. Han mener, at forbrugerområdet vil være egnet til det amerikanske princip. En afgrænsning vil sikre mod de uheldige amerikanske eksempler, mener han: »Lige præcis det her område er så meget anderledes, så her kunne man godt gøre det,« siger direktør Finn Lauritzen.
Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, er meget afvisende over for systemet.
»Den kan jeg sige nej til med det samme. Jeg frygter, at vi får advokater, som opfinder alle mulige sager, de tror, de kan vinde, men som den pågældende måske slet ikke er interesseret i at rejse,« siger hun. Desuden kan ordningen give nye uligheder til skade for borgernes retssikkerhed, mener Rønn Hornbech:
»Hvis advokater kun tager sig af sager, de ved, de kan vinde, så er der nogle borgere, der ikke får deres ret, siger hun.
I dag lider advokatbranchen af udpræget mangel på konkurrence, hvilket medfører høje priser for danskerne, påpeger Konkurrencestyrelsens direktør. Og en no-cure-no-pay ordning vil være med til at bryde det billede:
»I dag ville de færreste drømme om at gå ind og blive klippet uden at spørge, hvad det koster. Det er helt omvendt med advokater, hvor der er en aura af noget meget fornemt over at gå ind på deres kontor. Det er ikke god tone at spørge om prisen. Og det er i virkeligheden noget fis,« siger Finn Lauritzen.
Hvis en advokat vinder sagen efter et no-cure-no-pay så bliver salæret større – eventuelt en del af den erstatning, forbrugeren får tilkendt.