Læsetid: 2 min.

’Hjælpe-ngo’er omklamres’

Et stadig mere uklart skel mellem soldater og hjælpearbejdere vanskeliggør humanitær bistand og genopbygning i Afghanistan og Irak
30. juli 2004

»FN arbejder under USA’s ledelse. FN forfølger samme mål som USA. Organisationer som MSF arbejder for amerikanske interesser. Derfor er de mål for os.« Sådan faldt ordene fra Latif Hakimi, talsmand for Taleban-militsen, efter drabene den 2. juni på fem hjælpearbejdere fra Læger Uden Grænser (MSF) – en nordmand, en belgier, en hollænder og to afghanere. Ifølge Hakimi var drabene Talebans værk.
Onsdag gav de blodige mord anledning til, at MSF efter betænkningstid valgte at trække sig helt ud af Afghanistan. MSF har ydet humanitær støtte og opereret i landet gennem 24 år.
»For os er det ikke et kald at blive martyrer for den humanitære sag,« siger Pierre Salignon, generaldirektør for MSF, til dagbladet Libération. »Vi må betragte Taleban-talsmandens udtalelse som opfordring til mord på vores folk.«
Men organisationen retter også en skarp anklage mod de amerikansk-ledede koalitionsstyrker for at misbruge humanitær hjælp til politiske og militære formål og derved bringe hjælpeorganisationers medarbejdere i større fare.
»Vi humanitære aktører er blevet gidsler i et propagandaspil. Selv om vi gør, hvad vi kan, for at markere vores neutralitet, bliver vi opfattet som USA’s forlængede arm i dets antiterrorkrig. Amerikanerne har selv været med at fremkalde en sammenblanding af det militære og det humanitære. I Afghanistan har amerikanske soldater uddelt løbesedler, hvor de lokale opfordres til at komme med informationer om Taleban, hvis de vil fortsætte med at modtage hjælp,« siger Pierre Salignon.
»Vi ser det samme i Irak,« tilføjer han. »Når en hær bygger broer for at opnå tjenester hos civilbefolkningen, er det en politisk strategi – ikke en humanitær aktion.«
Siden januar 2003 har de humanitære organisationer mistet 33 hjælpearbejdere i Afghanistan. I Irak blev FN og Røde Kors ramt af selvmordsbomber, som kostede 22 mennesker livet. Flere andre hjælpe-ngo’er holder USA’s krig mod terror medansvarlig for deres voksende tabstal. I oktober 2001, umiddelbart efter terrorangrebene den 11. september 2001, holdt USA’s udenrigsminister en tale til internationale ngo-ledere, hvori han betegnede de humanitære organisationer som »forstærkningsstyrker« i den militære kamp mod terrorisme.
»Den udtalelse var katastrofal for os,« siger Dominic Nutt fra ngo’en Christian Aid til The Independent. »Vi har ikke råd til at blive knyttet sammen med militær eller politi i nogen som helst grad,« siger han. »På grund af den måde, amerikanerne har valgt at køre det på i Afghanistan, bliver vi ikke set som neutrale.«

Hearts and minds
Sammenblandingen skyldes i vidt omfang at såkaldte hearts and minds-hold fra USA og NATO udnytter hjælpeindsatsen som charmeoffensiv til at indynde sig hos nødlidende afghanere, mener Nutt. Soldater rejser rundt med genopbygningshold i landdistrikterne, varetager elementære sundhedsopgaver, graver brønde og udfører andre normalt civile job.
»Vi ser alle ens ud. Hjælpearbejdere i komfortabelt tøj med vandflasker. Soldater, som ikke altid er i uniform. Bevæbnede vagter i hvide biler. Soldater, der deltager i hjælpearbejde sammen med civile. Det gør det svært at forstå, hvem der gør hvad, hvorfor og hvornår,« siger Nutt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her