Er det glamurøse amerikanske retsvæsen på vej til at vinde indpas i danske retssale?
Ja, siger kulturantropolog. Nej, mener jura-ekspert
Flere millioner af kroner til en gammel dame, der spilder varm kaffe i sit eget skød. Livstidsstraf til en mand, der stjæler en chokoladebar. Politisk udpegede dommere. Og stinkende rige advokater i glinsende glasskyskrabere i downtown LA.
Der er nok af ekstravagante og ekstreme eksempler på amerikansk ret, som mange danskere kender. Gennem avisoverskrifter og tv-serier vil mange måske føle sig mere fortrolige med de amerikanske retstilstande end de danske.
Det er en af årsagerne til, at amerikanske løsninger i retsvæsenet vinder gehør i Danmark i disse år, mener kulturantropolog Helle Porsdam, Syddansk Universitet.
»Via film fra USA modtager vi en kulturel påvirkning,« siger lektoren, der også har bidraget til Folketingets magtudredning om emnet.
Men er påvirkningen fra USA hvis den findes i det hele taget ønskelig. Det mener en af Folketingets mest erfarne retspolitikere Birthe Rønn Hornbech (V) ikke: »Jeg mener ikke, vi kan lære ret meget af det amerikanske retssystem og det må du meget gerne citere mig for,« siger hun. Og uddyber de tendenser, som i hendes øjne er uheldige:
»Den der retliggørelse af alt muligt i USA og hele det der tv-show, som retssager er, det mener jeg slet ikke, vi kan lære noget af. Hvis USA skal være et forbillede for mig, så må de starte med at anerkende den internationale forbryderdomstol og Geneve-konventionen. Det er stærkt uheldigt, at de ikke vil affinde sig med international ret,« siger Birthe Rønn Hornbech.
Forsvar
En vigtig årsag til, at den amerikanske indflydelse på retsvæsenet krydser Atlanten, er ifølge lektor Helle Porsdam, at minoritetsgrupper i det amerikanske samfund i større omfang går til domstolene for at få deres ret:
»I USA har det altid været retssystemet, hvor minoriteterne gik hen for eksempel med kravet om frihed og lighed. Samtidig bruger borgerne i højere grad retssystemet til at løse problemer, for fundamentalt er det et mere multikulturelt samfund de er ikke så homogene, som vi er,« siger Helle Porsdam.
Det danske samfund bevæger sig i den retning, mener hun: »Vi er ikke længere så enige om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har et mere pluralistisk samfund,« siger Porsdam.
Samtidig er dommerne i højere grad end tidligere blevet politiske aktører. I USA udpeges dommerne til Højesteret politisk. Og afgørelserne er dermed i langt højere grad politiske eller kan beskyldes for at være det. Eksemplificeret ved valget i 2000, hvor Højesteret måtte ind i sagen om fintællingen af stemmer mellem præsidentkandidaterne Al Gore og George W. Bush i Florida.
Den amerikanske status til dommerne hænger sammen med, at USA tager princippet om magtens tredeling langt mere alvorligt, end vi gør i Danmark, mener jura-ekspert Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet.
Den dømmende magt domstolene blev forsøgt fjernet fra den udøvende magt regeringen da Folketinget under den tidligere regering vedtog en reform af domstolene. Reformen fjernede domstolenes departement fra Justitsministeriet og oprettede en selvstændig enhed, Domstolsstyrelsen.
Mere politisk i USA
Alligevel er den danske opfattelse af dommernes opgaver markant forskellig fra USA, mener Albæk Jensen:
»Dommerne i USA er langt mere politisk prægede og er næsten en del af den politiske projekt. USA har en meget bastant deling af magten. I Danmark opfatter vi domstolene mere som et kontrolorgan end som en del af den politiske proces,« siger han.
Denne magtdeling er dog under pres fra USA, mener Helle Porsdam. I den såkaldte Maastricht-sag sagde Højesteret ja til at se på, om Maastricht-traktaten var i strid med Grundloven (det var den ifølge Højesteret ikke). Og i 1999 underkendte Højesteret den omstridte Tvind-lov, der fratog skolerne deres tilskud.
Men eksemplerne til trods, så mener lektor i offentlig ret, Jørgen Albæk Jensen, ikke, at vi i Danmark er på vej mod en forfatningsdomstol på samme måde som i USA.
»Vi er i virkeligheden mere inspirerede af den tyske forfatningsdomstol, EU og menneskerettighedsdomstolen. Inspirationen fra USA er begrænset der er mere tale om en europæisk udvikling,« siger han.
Senest er de amerikanske retsregler igen kommet til diskussion efter Informations omtale af Konkurrencestyrelsens nye redegørelse. Her beder styrelsen regeringen overveje fire udspil en form for straffrihed til sladrehanke, gratis advokater, masseretssager, hvor forbrugere kan rotte sig sammen, og en tredobling af det faktiske erstatningsbeløb.
Netop når det gælder erstatninger mener Jørgen Albæk Jensen, at den amerikanske indflydelse vil blive mere tydelig i de kommende år:
»Vi ser en tendens til, at folk vil gøre andre ansvarlige for hvad som helst. det har vi i USA set kedelige eksempler på,« siger han. Og henviser til den sag, hvor en gruppe rygere fik tilkendt store erstatninger efter at have røget i årevis - og selv ignoreret risikoen.
Regeringens rådgivere i Retsplejerådet overvejer for tiden danske regler om masseretssager, også kaldet gruppesøgsmål.
