Læsetid: 3 min.

Jagtsæson i Bosnien

Tempoet sættes op i bestræbelserne for at indfange Radovan Karadzic
2. juli 2004

Bosnien har nogle af Europas bedste jagtdistrikter. Her kan skydes ikke blot kronvildt, men også bjørne og ulve. Men det mest eftertragtede vildt er for tiden Radovan Karadzic, den tidligere præsident for den serbiske ’entitet’ i Bosnien, Republika Srpska.
Psykiateren Karadzic, som engang for længe siden gjorde tjeneste på et hospital på Sydsjælland og i sit hjemland tillige har ført sig frem som digter og skuespilforfatter, blev i 1990 den ledende politiker hos serberne i Bosnien-Hercegovina og udmærkede sig siden ved sin utroværdighed som aftalepartner og sine til storhedsvanvid grænsende krav til det internationale samfund – i juli 1995 gik han så vidt som til at true med at erklære FN krig, hvis ikke alle de muslimske enklaver i Østbosnien straks blev overgivet til serberne. Det gjorde han dog ikke, da det kom til stykket og den sydligste af enklaverne, Gorazde, holdt stand mod de serbiske styrker.
Karadzics forsøg samme år på at fyre de bosniske serberes militære øverstkommanderende, Ratko Mladic, (muligvis i et forsøg på at give ham eneansvaret for massakrerne i og ved Srebrenica) lykkedes heller ikke. I det hele taget led hans politik det ene afgørende nederlag efter det andet fra sommeren 1995 til sommeren 1996, hvor hans tidligere tilhænger og efterfølger som præsident i Republika Srpska, Biljana Plavsic, åbent vendte sig mod ham.

Under englenes beskyttelse
Alligevel har Karadzic siden opnået en slags heltestatus blandt ultranationalistiske serbere i Bosnien, Serbien og udlandet, fordi han har været i stand til at undgå pågribelse så længe. Ikke at der ikke har været gjort forsøg af og til, men heller ikke chefanklager Carla Del Pontes udmelding for få dage siden om, at hans pågribelse var umiddelbart forestående, har hidtil vist sig at holde stik. Karadzic står stadig som en »bosnisk pimpernel«, som man søger allevegne, men hele tiden smutter væk.
Carla del Ponte er meget utilfreds med Serbien-Montenegros og Republika Srpskas regeringers manglende samarbejde med krigsforbrydertribunalet i Haag, og har sågar truet med internationale sanktioner mod dem, hvis Mladic og Karadzic ikke snart bliver pågrebet og udleveret. For Srpskas vedkommende har det internationale samfunds Høje Repræsentant i Bosnien, englænderen Paddy Ashdown, netop grebet ind og suspenderet 60 politikere og embedsmænd i Srpska, inklusive parlamentsformanden og indenrigsministeren, fordi de efter hans mening aktivt har medvirket til, at Karadzic ikke er blevet fanget. Det er sket, efter at en international revisor har rapporteret om støtte til Karadzic fra hans gamle og stadig meget indflydelsesrige parti, det serbisk-nationalistiske SDS.
Den fyrede parlamentsformand, Dragan Kalinic, som samtidig er SDS’ nuværende formand, står helt uforstående over for anklagerne og hævder, at når Karadzic ikke er fanget endnu, er det sandelig hverken hans eller indenrigsministerens skyld, men fordi »Gud og engle holder hånden over Karadzic«.

Skandale under udvikling
Samtidig er en økonomisk-juridisk-økologisk skandale under hastig udvikling: Da grænsen blev trukket mellem Srpska og Føderationen, den bosniakisk-kroatiske del af Bosnien, blev den østlige del af Kljuc kommune i det centrale Bosnien overdraget til Srpska og gjort til en selvstændig kommune, Ribnik. Langt det vigtigste erhverv i den gamle kommune havde været skovbrug, men savværkerne og andre fabrikker lå i kommunens vestlige del, mens det meste af træet befandt sig i det område, som nu blev en selvstændig serbisk kommune. I 2000 førtes der forhandlinger om at skabe et samarbejde over grænsen, så træet fra Ribnik kunne behandles på savværkerne i Kljuc, hvad der havde genetableret den gamle struktur i dette lokaleområde både erhvervs- og befolkningsmæssigt.
Planerne strandede imidlertid af mangel på kapital, og træet fra Ribnik kom til at spille en helt anden rolle. En stor del af det er blevet illegalt udført som råt tømmer, der er yderligere sket rovhugst, og en stor del af de økonomiske midler, der skulle have været brugt til nyplantninger, er forsvundet. Der er tale om en stor svindelaffære, som har forgreninger dybt ind i Srpskas regerings- og parlamentskredse. Det antages tilmed, at pengene fra sortbørshandelen med træ i vid udstrækning er gået til at finansiere de illegale netværk, som sikrer, at Karadzic og andre sigtede for krigsforbrydelser stadig kan undgå pågribelse.
Affæren illustrerer sammenhængen i Bosniens problemer: Politiske, økonomiske og kriminelle netværk arbejder sammen om at sikre snævre klikers interesser, samtidig med at stagnation, nød og arbejdsløshed fortsat præger hele Bosnien, men især Republika Srpska. Pågribelsen af Karadzic er af vital betydning for den udsoning mellem befolkningsgrupperne i Bosnien, uden hvilken landet ikke kan vokse sammen igen. Men samtidig vil udtørringen af den ’sø’ af krimininalitet og korruption, ekspræsidenten svømmer rundt i, være et vigtigt skridt på vejen mod en bekæmpelse af andre af den krigshærgede republiks plager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her