Læsetid: 3 min.

Jazz vs. Sex, Drugs & Jack & Jones

Det er ikke kun københavnerne, der bliver velsignet med jazz og tung regn. Den 16. udgave af Århus Internationale Jazzfestival er blæst i gang, og det står fint til byens cafeer
17. juli 2004

Og regnen hagler skam også ned i Århus. Der er mennesketomt ved den rædselsfulde stribe langs Århus Å i midtbyen (eller bare Åen som den opfindsomt bliver kaldt). Det er onsdag, klokken er otte om aftenen, og man kan allerede høre sine egne skridt i gaderne. Regnen har fået folk til at trække ind på de kønsløse cafeer, hvor selv danske fadøl løber op i 45 kroner, og Hof’erne når 37.
Der er hverken noget hyggeligt (som århusianerne ofte forsvarer deres by med), noget jazz’et eller rock’n’roll’et over caféstriben langs med Åen. Kun en misforstået smartness. En påtaget overklasseudgave af Jomfru Ane Gade i Aalborg. Irske fold-ud-pubber, der skal se flere hundrede år gamle ud og danske spejlcafeer, som spejler en cafémode fra 80’erne. Udenlandske øl og tarvelige kylling/bacon-sandwich, der forsøger at skjule sandheden om provinsielle
cafeers sex, drugs og Jack & Jones. Det enhver dansk by kan diske op med.

Men heldigvis er der små hyggelige flugtveje langs den åbne
kloak. Og selv om sommerregnen siler ned sådan en næsten tilfældig onsdag, er der faktisk et gemytlicht liv for enden af disse sidegader.
Drejer man for eksempel til venstre op ad en lille gyde efter Clemens Bro, sigter man direkte op mod Århus Domkirke og Store Torv. Her begynder lyden af skridt at blive overdøvet af trækbasun og fest. Midt på pladsen står et rød- og hvidstribet øltelt. Her er proppet til bristepunktet.
Det er 16. sommer i træk, der afvikles jazzfestival i Århus, og den har efterhånden antaget en betragtelig størrelse: 250 koncerter i løbet af otte dage spredt ud over byens cafeer, barer og pladser.
Jazzfestivalen udspiller sig ikke langs Åen, men i mere stilede etablissementer og pladser rundt omkring i byen. Ja, faktisk virker kopi-poprockbaren Fatter Eskil, Musikhuset og Storcenter Nord, der alle lægger hus til jazzkoncerter, som mere indbydende steder at være end Åen i denne uge. Bedst er selvfølgelig Skandinaviens ældste jazzbar, Bent J, der ligger på Nørre Allé, men i aften har de fleste samlet sig i ølteltet Fodvarmeriet på Store Torv.

Regnen giver islændersweateren en stank af harsk ulv, og piben bliver næsten umulig at holde gang i. Men i ølteltet står en varm tobaksrøg op fra langbordene, og dug sætter sig på teltets plastikvinduer.
»Det er dejligt varmt her under spotlyset. Jeg kommer helt i sommerhumør,« lyder det det på bredt australsk fra scenen for enden af teltet.
Folk er stimlet sammen for at høre den australske jazz-sekstet The Band Who Knew Too Much, der efterhånden har fået for vane at besøge festivallen.
Bandet er måske ikke ligefrem hovednavn til Årets Jazzfetival, men både publikum og band opfører sig sådan. I en blanding af punk, polka, ska, trad-jazz og folkemusik starter bandet en folkefest af dimensioner. Trækbasun, vaskebræt, fadøl og sved. Harmonika, trompet, gulvbas og træskostøvler. Stive stoddere og purunge piger.
Det meget trange dansegulv foran langbordene koger, og en sær stemning af Valhalla og twistet happyjazz er i luften. En folkelighed, der godt kan virke lidt hysterisk og voldsom oven på den triste tur langs åen, men som ikke desto mindre er svær ikke at overgive sig til.

Lidt ude i siden sidder bandets danske booker, Ulrik Hjort. En ung fyr, der fortæller, at han har set bandet mindst 100 gange, men han ser nu ikke ud til at kede sig. Han tramper i takt og synger med på refrænerne.
»Kan du se den stortromme der,« spørger han og peger op på trommeslagerens røde og hvide stortromme.
»Det er en gammel cirkustromme, vi har fundet ude på Christiania. Og Gulvbassen er håndbygget. Den har vi lånt af en gammel sigøjner, fordi bandets egen gik i stykker på vej herop,« råber han, for at overdøve festen.
The Band Who Knew Too Much er på en slags Danmarksturné de næste par måneder og kommer direkte fra Jazzfestivallen i København, men ligesom Ulrik Hjort ligner de ikke nogle, der er kørt surt i det lidt opskruede festjazz.
Guder skal vide (og ved), at hverken regn eller trækbasun er denne skribents foretrukne ingredienser i en opskrift på en god dansk sommeraften, men af en eller anden grund gav det god mening den onsdag.

*Århus Internationale Jazzfestival strækker sig over en hel uge og tilbyder ca. 250 koncerter. Årets hovednavne er bl.a. Al Jarreau, Milton Nascimento, Ed Thigpen Scantet, Chris Potter, Yellowjackets, Ladysmith Black Mambazo og Chacon/Marcussen Quintet feat. Billy Hart. I skrivende stund har de fleste af disse navne desværre spillet. Mere info www.jazzfest.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her