Læsetid: 5 min.

Kærlighed forbudt for studerende

Jeg havde aldrig troet, at det kunne være et problem at få lov til at leve sammen, og som gravid ville jeg gerne bo i nærheden af min familie i Danmark, siger Tina Aalling
31. juli 2004

Som studerende fik Tina Aalling at vide, at hun ikke skulle regne med at få sin marokkanske mand til landet.
Hendes bolig var efter Udlændingestyrelsens krav for lille, og hendes indtægt som studerende var for lav til, at hun kunne leve op til mindstekravet for en forsørger.
Da Tina Aaling undersøgte mulighederne for at få sin mand til Danmark, boede hun i et bofællesskab, hvor hun havde to værelser med eget toilet og fælles køkken.
Det var ikke godt nok, fik hun at vide: »Hvis vi kan leve med at bo sammen med nogle venner, som vi har fælles køkken med, burde det være vores eget problem,« siger Tina Alling.
I dag bor hun i Malmø med sin mand, Mohssine Boudal, og deres lille dreng Elias på knap et år.
Tina og Mohssine mødte hinanden sommeren 2002, da Tina var på ferie i Spanien, hvor Mohssine tidligere havde læst spansk kunst og litteratur.
Ferieflirten udviklede sig hurtigt. Mohssine arbejdede til hverdag i et logistikfirma i Holland, og snart brugte Tina al den tid, hun havde til overs, på at rejse ned og besøge ham.
Allerede et halvt år efter de første gang havde mødt hinanden, var Tina blevet gravid, og de blev derfor nødt til at tage stilling til, om det skulle være dem: »Selv om det ikke var planlagt, blev vi helt vildt glade,« fortæller Tina.
Parret besluttede sig for at få barnet, og de var ikke i tvivl om, hvor de helst ville bo:
»Jeg havde aldrig troet, at det kunne være et problem at få lov til at leve sammen, og som gravid ville jeg gerne bo i nærheden af min familie i Danmark,« fortæller Tina Aalling.
For at Mohssine kunne søge om visum, var han nødt til at rejse tilbage til Marokko i minimum tre måneder. I marts 2003 rejste han derfor tilbage til sine forældre.
Tina besøgte ham et par uger dernede, men da fødslen nærmede sig, var hun nødt til at rejse hjem uden Mohssine. Da der kun var få uger tilbage, til Tina skulle føde, og Mohssine endnu ikke havde fået sit turistvisum, kunne Tina næsten ikke klare det mere:
»Jeg ringede selvfølgelig til Udlændingestyrelsen og tudbrølede i telefonen, for jeg ville bare have ham hjem til fødslen,« fortæller Tina Aalling.
Hjem til fødslen
10 dage før deres søn Elias kom til verden, fik Mohssine endelig tilladelse til at komme til Danmark på et turistvisum: »Jeg kunne lige så godt have født inden han kom hjem, men jeg tror bare, at jeg klemte benene sammen,« siger Tina Aaling.
Da Elias kom til verden, havde de allerede besluttet sig for at flytte til Sverige:
»Fordi jeg var gravid, havde jeg bare brug for stabilitet omkring mig. Jeg havde simpelthen bare lyst til at bygge rede og kunne slet ikke klare den usikkerhed, der var omkring, om Mohssine kunne få lov til at blive sammen med os,« lyder det fra Tina Aalling.
Desuden havde de heller ikke mulighed for at finde en lejlighed på 60 kvadratmeter, sådan som Udlændingestyrelsen kræver, hvis man er tre mennesker i familien. I hvert fald ikke, hvis den skulle ligge i Københavnsområdet og være til at betale.
Da Mohssine havde turistvisum til Danmark, burde der ikke havde været nogle problemer med at få lov at rejse ind i Sverige. Der var bare lige det ene problem, at han ikke kunne få udleveret sit pas, fordi det var blevet væk i Udlændingestyrelsen.
»Selv om fejlen var på deres side, lettede de ikke røven og fandt det. Det viste sig, at det lå oppe i visumafdelingen, men der havde vi ikke lov til at gå op,« fortæller Tina Alling. Efter tre ugers tovtrækkeri fik de endelig udleveret passet og kunne tage afsted.
I det hele taget har Tina Aalling meget få pæne ting at sige om den behandling hun fik i Udlændingestyrelsen:
»Det var simpelthen så ydmygende. Jeg følte mig virkelig behandlet som det laveste lave, som et dyr. Den måde, der blev talt til mig på, var nedladende, og som om jeg ikke kendte Udlændingeloven. Men hvis der var noget, jeg kendte på det tidspunkt, så var det Udlændingeloven, for vores fremtid afhang fuldstændigt af den,« siger Tina Aalling.
Det, Tina Aalling var allermest forarget over, var, at der i Udlændingeloven står, at afgørelsen beror på en individuel vurdering: »Følelsen af, at hele ens fremtidige liv beror på en enkelt jurists vurdering, er forfærdelig. Jeg havde aldrig troet, at der var andre, der skulle vurdere min livssituation og økonomi på den måde,« siger Tina Aalling.
Hvis bare der havde været nogle faste tidsrammer for, hvor lang tid man skal have været i landet for at have tilknytning nok, havde det været lettere at for Tina at acceptere loven. Tina og Mohssine frygtede også, at de ville få at vide, at de havde størst tilknytning til Marokko, for i den tid, hvor Mohssine boede i Holland, var det Tina, der oftest rejste ned til ham. Det havde hun som studerende langt bedre muligheder for.
De opgav derfor helt at søge om at få lov til at være i Danmark. Parret føler sig velkommen i Sverige, men det er ikke uden problemer at bo ufrivilligt i et andet land. Tina er uddannet dansklærer og arbejder derfor på en folkeskole på Amager.
Selv om hun dagligt er i Danmark på grund af sit arbejde, tærer afstanden på forholdet til vennerne: »Man kan godt mærke, at der er kommet en bro i mellem os. Folk kommer ikke bare lige forbi til en kop kaffe, sådan som de gjorde før i tiden,« siger Tina Aalling.
Og så er hun godt og grundigt træt af at gå til læge i Sverige og i det hele taget få lov til at være i Sverige uden at give noget igen: »Vi får enormt meget af Sverige, og alligevel skal jeg betale skat i Danmark. Sverige gør, at danskere kan leve med deres ægtefæller til trods for den danske udlændingelov. Så hvis jeg kunne vælge, ville jeg hellere betale min skat her,« siger Tina Aalling.
Hun har også mistet sin stemmeret i Danmark, fordi hun ikke har tænkt sig at komme tilbaget til inden for de næste to år:
»I det hele taget føler jeg, at jeg har mistet mine rettigheder som dansk statsborger, fordi jeg har giftet mig med en udlænding. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er blevet bitter,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her