Læsetid: 4 min.

’Kamp mod tvang er kamp for menneskerettigheder’

Slagsmålet om 24-årsreglen splitter baglandet i Socialdemokratiet. Ishøjs borgmester mener, at det er vigtigste er at undgå tvangsægteskaber
22. juli 2004

I Ishøj kommune er antallet af familiesammenførte ægtefæller faldet drastisk siden regeringen indførte 24-års reglen for to år siden. Hvor det før var omkring halvdelen af de unge fra etniske minoriteter, der giftede sig med en udlænding, var tallet for 2003 kommet ned på syv procent. Det viser kommunens egne tal.
Den udvikling hilser Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) velkommen:
»Det afgørende er, at man kan sikre, at ægteskaber bliver indgået på baggrund af kærlighed. For mig at se, er det at kæmpe mod tvang en del af det at kæmpe for menneskerettigheder,« siger han.
Han mener, at loven kan forsvares, fordi den virker efter hensigten:
»Der er ikke tvivl om, at der er flere blandt de fremmedsprogede, der venter med at gifte sig. Jeg er tilhænger af, at grænsen er 24 år og ikke 21 år, for så er der forhåbentligt flere, der når at få en uddannelse. Før i tiden oplevede jeg hvert eneste år, at unge blev taget ud af deres uddannelse, fordi de skulle giftes. Det sker ikke i samme omfang mere,« lyder det.
Han fortæller, at der er en stigende tendens til at unge fra etniske minoriteter vælger en ægtefælle, der bor i Danmark i forvejen. Han skelner ikke mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. I hans øjne, er det to sider af samme sag: »Jeg mener ikke, at der er forskel på tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, for i begge tilfælde er det familien, der arrangerer det hele.«
Flere organisationer har talt for, at man indfører mere rådgivning frem for at lovgive på området, men den løsning tror Ole Bjørstorp
ikke på: »Rådgivning er godt, men det kan ikke løse problemet. Vi har gennem flere år set, at rådgivning ikke hjælper, hvis folk har faste vaner og faste aftaler. Så er det dem, man overholder. Familiemæssige æresbegreber ligger jo i højsædet på en helt anden måde, end det gør blandt danskere. Den eneste måde et land kan regulere problemet på, er ved at lovgive og sætte en grænse, som sikrer, at der er flere der i det mindste får en uddannelse,« siger han.
Ole Bjørstorp er ikke i tvivl om, hvem regeringens udlændingepakke er rettet mod: »For mig at se har hensigten været at løse et problem over for muslimer, for det er jo der problemet ligger,« siger han og beklager, at den også rammer andre unge studerende, der eksempelvis finder en kæreste under et udlandsophold, som de gerne vil flytte sammen med i Danmark.
Ole Bjørstorp er ikke enig med Europarådet menneskerettighedskommissær i, at den danske udlændingelov er i strid med menneskerettighedskonventionen:
»Det kan kun et retssag afgøre,« siger han. Hvis Danmark bliver dømt for at have krænket menneskerettighederne, mener han, at man må rette sig efter dommen.

Splid i S
Ole Bjørstorp er ikke den eneste socialdemokratiske borgmester på Vestegnen, der ønsker at bevare 24-årsreglen. Borgmesteren i Herlev, Kjeld Hansen (S), sagde tidligere på ugen til Jyllands-Posten, at han ønsker udlændingeloven bevaret: »Reglen er en konsekvens af et politisk problem gennem længere tid, og derfor er det fuldstændigt uholdbart at afskaffe den. Jeg mener ikke, at nogen skal giftes under tvang, og jeg ved fra flere piger her i kommunen, at reglen har hjulpet dem til at undgå tvangsægteskab,« lød det.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de øvrige borgmestre på vestegnen på grund af ferie, men tallene viser, at der også her har været et markant fald i antallet af familiesammenførte ægtefæller.
I 2000 kom der 74 familiesammenførte ægtefæller til Albertslund Kommune. I 2002, da reglerne trådte i kraft, faldt tallet til 44, og i år er der foreløbigt kommet 12 personer til Brøndby Kommune gennem familiesammenføring. Før stramningerne tådte i kraft kom der mellem 70 og 100 familiesammenførte ægtefæller til kommunen. I år er der foreløbigt kommet syv.
Det er dog langt fra hele det socialdemokratiske bagland, der ønsker, at opretholde 24-års reglen og tilkytningskravet, som også er til debat. I en rundringning foretaget af Jyllands-Posten svarede syv ud af ti socialdemokratiske amtsformænd, at de ønskede en lempelse af reglerne for familiesammenføring. De er indstilede på, at imødekomme kravet fra den radikale leder Marianne Jelved om at afskaffe 24-årsreglen eller sænke grænsen til 21 år.
Den socialdemokratiske formand i Ringkøbing Amt, Søren Ole Madsen, mener ikke at staten skal blande sig i, hvem folk gifter sig med: »Det er en fjollet regel. Når man er myndig, skal man selv bestemme sådan noget,« sagde han.
Partifællen fra Viborg Amt, Merete Villsen, er enig: »Det er fuldstændigt urimeligt, at nogen skal bestemme, hvornår man skal gifte sig. Reglen rammer også helt almindelige danskere, der vælger at gifte sig med udlændinge,« lød det.
Generelt er der splid i det socialdemokratiske bagland. Fra partiets top var meldingen i første omgang, at udlændingeloven er regeringens ansvar. Senere sagde Frank Jensen, at Socialdemokratiet vil afvente domstolenes afgørelse i en sag, hvor den danske regering er anklaget for at bryde menneskerettighederne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her