Læsetid: 2 min.

Kanon - halløj: 1-1

Kras satire og ustruktureret legesyge kæmper om kvadratmetrene i Tisvildelejes blå revytog
24. juli 2004

Kras satire og ustruktureret legesyge kæmper om kvadratmetrene i Tisvildelejes
blå revytog

Revy
Ingen revyscene er så absurd-poetisk som Tisvildeleje-togets på dets henkastede endesporsparkering, som glemt af en stor, legende barnehånd.
Så meget desto større kontrasten, når kupédøren smækkes i af inspektør Zahle og personalet åbner for en blandet spanking-anretning blandt ægte lokalrødder og tilrejsende metropolitter med et harsk blik for omgivelserne. Omgående tegnet op af Martin Buchs og Rasmus Botofts smokingherrer, der svælger sjusser, frisk luft, intimiteter og samfundsulykker ned i én kværnende ligegyldighed med omkvædet »det er da morsomt«- afleveret trestjernet fåret af Buch. Den mand og madam Horn deler symbiotisk et moderne komikergen (hvis deadpan-del såmænd ikke er så moderne endda, der er bare pt. mærkbart mindre af det – takket være stad-up komikken?).
Morsomt? Når det er bedst, uddeles der lange udmattende, mavekrampende grinere uden at fedte med ondskabsfulde glidemidler. Og det uden en stavelse om Irak-krig, stenalder-Fogh, Lomborg eller den universelle fedme-eksplosion.
Men Søren Mallings specielle desperate fortabthed har forfatterne kun halvvejs fundet ind til – manglen på timing lægger et nummer om en usynlig kæreste dødt – og Botoft må ofte, udover ovennævnte og en enkel, men uforglemmelig Knutzon-Ultra 50’er-absurditet – slås med en vis anonymitet. Det problem behøver ikke holde Mette Horn vågen. På manges skala, inklusivt den skrivendes, er hun landets pt. bedst udstyrede kvindelige satirespiller og nej, jeg tænker ikke på kropsmål. Ikke at de fejler noget, men talentet er nok så interessant og omfangsrigt.
Af diverse forskræp er det fremgået, at Kanonhalløj er en slags privat sommerfest gjort offentlig. Éngangsforeteelse, prøveballon eller whatever; ligegyldigt hvad bliver ’projektets’ charmerende tilbagelænede attityde nødt til at stoppe ét sted – ved timingen. Den skal sidde. Men gør det sjældent; i den her genre kommer ingen klipper og redder de leddeløse takes, hvilket Jonas Elmer enten svæver i selvvalgt, koket negligence om eller bevidst underprioriterer af kærlighed til legen. For her leges løs mellem de skarpe shots, hvoraf Horn er bedårende subversiv på Mallings singlepigekursus og farligt praktiserende feminist i et tryllenummer med Buch præget af barok mangel på kastraktionsangst og sære fantomsmerter.
Buch og Botofts krøllede Knutzon-nummer står i en klasse for sig, det samme gør den knaldpræcise musiksides pasticher og lidenskabsfordelingen i Tisvilde Swingerklub kunne have gået direkte ind i én af de store, traditionelle sommerrevyer. Kort sagt en mere end almindeligt gang blandede bolcher, talentudladninger i højst forskellige retninger og en mærkbar uvilje mod at konformere sig til genren, endsige tage det alt for dødbideragtigt se-lige-hvad-vi-kan.

*Kanonhalløj – Tisvildelejerevy 2004. Forf.: Holdet plus Jonas Elmer, Oliver Zahle, Matin Kongstad, Søren Fauli, Jens Korse, Line Knutzon og Lotte Svendsen. Instr.: Jonas Elmer. Til 31. jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her