Læsetid: 3 min.

Kerry træder vande

Et kæmpe flertal af de delegerede på partikongressen deler ikke John Kerrys nuancerede syn på Irak-krigen. De vil have soldaterne hjem. Men tørsten efter at vinde overskygger al uenighedKerrys kongres
29. juli 2004

Kerrys kongres
BOSTON – De er ikke mange – de lyserøde prikker i det enorme menneskehav. Men af og til støder man ind i en demokratisk delegeret på partikongressens ’gulv’ iklædt en lyserød trøje.
På bagside og forside står der »Pink Slip« og »Delegeret for Fred«. Den lyserøde farve symboliserer en amerikansk fyreseddel, og sigtet er præsident George W. Bush. Han skal hjem til Crawford. Men fredsbudskabet er mere ambivalent. Her står John Kerry også for skud.
»Jeg er skuffet over John Kerrys tvetydige holdning til Irak-krigen. Han burde kræve tilbagetrækning af vores soldater. At blive der er at vise manglende respekt for vores styrker,« råber den delegerede Wes Hamilton, mens Jimmy Carters stemme oppe fra podiet runger i salen.
Hamilton er ikke hvem som helst. Han tilbragte 13 måneder ved frontlinjen i Vietnam som marineinfanterist. Det er hærdede veteraner som ham, der udgør rygraden i John Kerrys kampagne. Til præsidentvalget agter han at stemme på Kerry.
»Alle her på partikongressen er 100 pct. fokuseret på at vinde i november og ændre amerikansk politik. Men det er vigtigt at markere ens uenighed med Kerry om krigen,« siger han.
Derfor planlægger Hamilton og snesevis af andre delegerede at stemme på deres mand (under kongressen) – den venstreorienterede præsidentkandidat og krigsmodstander Dennis Kucinich. Deres stemme skal opfattes som symbolsk, for til efteråret vil de stå bag Kerry.
»Jeg tror på, at han dybt inde i sit hjerte er modstander af Bushs Irak-krig. Han kan bare ikke sige det af frygt for at tabe de moderate stemmer,« forklarer Wes Hamilton.
Disse få afvigere står ikke alene. En meningsundersøgelse blandt de 2.000 delegerede har vist, at 95 pct. var modstandere af angrebet på Irak fra begyndelsen. Intet adskiller partiets base så meget fra de to kandidater som Irak-krigen. Både John Kerry og John Edwards stemte i sin tid ja til en resolution i Senatet, der bemyndigede Bush til at invadere Irak.
I talrige interviews har Kerry sidenhen søgt at bortforklare sin ja-stemme. Han ville aldrig været gået i krig »på den måde Bush gjorde« uden opbakning fra USA’s allierede, og det ville kun være sket under specifikke betingelser, men hvilke afslører Kerry aldrig. Indforstået i disse argumenter er, at Irak rent faktisk udgjorde en trussel mod USA’s sikkerhed, men det syndpunkt nyder kun opbakning hos meget få demokratiske delegerede.
Kerry har endda bekræftet, at han ikke ville have stemt anderledes, hvis han havde vidst, at efterretningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben var så utroværdige, som de viste sig at være. Det er en holdning, som få demokrater finder acceptabelt.
Rod Blagojevich var medlem af Kongressen under afstemningen i oktober 2002 og blev måneden efter valgt til guvernør for delstaten Illinois.
»Jeg stemte ja på baggrund af de efterretninger, vi havde. Men i dag ville jeg selvfølgelig stemme anderledes,« siger Blagojevich til Information. Illinois-guvernøren studser lidt over Kerrys kompromisløse holdning.
»Okay, men det afgørende er, at det demokratiske parti bakker fuldt ud op om vores kandidat. Når det er sagt, så skal vi naturligvis også fortælle vælgerne, hvad vi står for – at vi har en holdning.«
John Kerrys tendens til at vælge en midtkurs i så alvorlige emner som fred og krig har naturligvis vakt endnu større utilfredshed uden for partikongressen. Fredsfraktioner i partiet har i de sidste par dage afholdt talrige møder, hvor selv repræsentanter for partieliten som George McGovern, Al Gore og Howard Dean lægger afstand til krigen.
»Denne krig i Irak er en grotesk brøler,« sagde Nancy Pelosi, demokratisk mindretalsleder i Kongressen. Men prominente fredsaktivister som Tom Hayden har tillid til, at Kerry vil gøre det rigtige, hvis han vinder.
»Fredsbevægelsen må blot sørge for at gøre dette valg til en afstemning om krigen i Irak og stemme imod krigen og imod Bush,« sagde den gamle 68’er tirsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her