Læsetid: 5 min.

Klondyke og service i Albertslund

De fleste indvandrere vil gerne ud blandt folk, mener jobguide Lars Zbinden Hansen, der skaffer Albertslunds indvandrere i arbejde. Halvdelen møder ikke op, og ofte er det op ad bakke. Men det er også sjovt
1. juli 2004

»Jeg elsker det her arbejde,« siger Lars Zbinden Hansen og tænder dagens cigaret nummer 11, mens han kaster sig ind i den hvide varebil for at tage på opfølgende virksomhedsbesøg i Netto i Tåstrup.
Lars er jobguide og ansat til at give Albertslund Kommunes borgere med anden etnisk herkomst fodfæste på arbejdsmarkedet.
Når en indvandrer i praktik ender i en ’rigtig’ ansættelse til fuld løn, sker det tit i Klondyke-agtige brancher eller i servicejobs, hvor uformelle kvalifikationer og et venligt væsen tæller mere end de eksamensbeviser, indvandrere ofte ikke har.
Kontakten med forskellige nationaliteter har Lars haft hele sit liv: Gennem 18 år i udenrigstjenesten nåede han at være udstationeret i Uganda, Kenya, Sydafrika og Marokko og at lære engelsk, tysk, fransk, noget swahili samt forstå en del arabisk. Den ranke, lyshårede far til to er gift med en schweizer og har et smittende tempo og energi. Man føler, at hvad han har fingre i, det skal bare lykkes. Også selv om selve opgaven med at sætte indvandrere i arbejde tit er tung.
Bilen standser foran Netto i Tåstrup, hvor Portia fra Ghana har arbejdet i ti dage: »Jeg tjekker altid, hvordan det går, cirka en uge efter, at de er begyndt.«

Bare stil en palle frem
Vi finder Portia foran køledisken, hvor hun bakser med en mandshøj vogn og sender os et stort smil.
Portia er 29 år, gift med en ghanesisk mand, der går på handelsskolen Niels Brock, og mor til Adelaide på halvandet år. Hun er blomstret op ved at komme ud, siger Lars, og kollegerne er synligt glade for hende: »Portia lærer hurtigt og vil gerne,« siger René, der er souschef. »Det er bare at stille en palle frem, så fylder Portia den ind på hylderne.«
Lønnen er Portias introduktionsydelse, der ligger en anelse højere end den starthjælp, ’nye’ indvandrere får efter juli 2002. Men fra 1. juli får hun ’rigtig’ løn, først to måneder med tilskud fra kommunen, siden forhåbentlig ordinær ansættelse.
Trods to år i Danmark er Portias dansk ikke godt, men på den engelske skole i Ghana har hun lært en-gelsk. Hun vil gerne gå til danskundervisning to aftener om ugen – hårdt efter en lang arbejdsdag. Lars foreslår, at sprogskolen letter processen for Portia ved at fokusere mere på ’butiksdansk’.
Og fremtiden? Om fem år regner Portia med at have et barn mere – og håber på, at hun selv en dag bliver souschef i Netto. Tilbage i bilen igen glider Albertslunds grønne træer og 70’erhuse rask forbi, mens Lars ryger sig endnu en smøg:
»De fleste vil ligesom Portia gerne ud blandt folk,« fortæller han.
Lars Zbinden Hansen er også blevet positivt overrasket over, hvor mange virksomheder, der er åbne for at engagere en indvandrer i praktik. Blot har parterne ikke altid gjort sig klart, hvad det reelt indebærer:
Trods alle sociale hensyn prioriterer virksomheden, at opgaver løses til tiden og et plus på den økonomiske bundlinje. Til gengæld kommer det høje danske arbejdstempo ofte bag på indvandrerne, som også skal vænne sig til selv at tage initiativ til den næste opgave. Hertil kommer store problemer med at tale og forstå dansk og med at deltage i arbejdspladsens sociale liv.
»Problemet begynder ude på arbejdsstedet, hvor medarbejderen føler, at kollegerne taler og arbejder alt for hurtigt. Virksomheden forventer på sin side, at medarbejderen kan præstere på niveau med en dansk medarbejder næsten fra dag ét. «
Jobguidens rolle er at følge op og holde fast, og om muligt få de utilfredse gemytter til at finde hinanden.

Flair for tal
Også statistikkerne bekræfter, at private arbejdspladser integrerer bedre end offentlige. Som familiefirmaet Havemøbel-Centret på Roskildevej, hvor indehaverne Kirsten og Johan Schlichting på Lars’ varme anbefaling har tilknyttet den kurdiske pige Eylem på 23 år fra Ankara til regnskaber og kundekartotek.
Eylems dansk består af enkelt-ord, hun kan ikke meget regnskabsføring og skal have en del hjælp. Men hun er sød, har flair for tal og lærer hurtigt:
»Vi håber bare, hun bliver hos os for eksempel et år, så vi selv når at få glæde af hende,« siger Johan Schlichting, der også tidligere har taget imod tilbud fra kommunen om medarbejdere af udenlandsk herkomst. Én ansættelse fik dog en hurtig ende, da medarbejderen kun modtog instrukser fra mænd. Ikke fra Kirsten.
Lars Zbinden Hansens succeskriterium er, at han inden 1. september skal skaffe 35 mennesker i job. Det mener han, han når: 24 af ’hans’ borgere er allerede i arbejde, og de allerfleste vil gerne. Blot man finder noget, de kan, og kemien på arbejdspladsen i øvrigt passer.
Han koncentrerer sig om dem, der som Portia og Eylem selv vil og kan.
»Jeg spørger, hvad folk er gode til, også i deres fritid. Det kan være alt muligt fra cricket til madlavning,« siger Lars.
To dage efter den første jobsamtale mødes man igen for at diskutere en konkret beskæftigelsesmulighed. Nogle prøver forskellige ufaglærte jobs uden at falde rigtigt til nogen steder. Men så mange som halvdelen møder aldrig op til samtalen hos jobguiden, eller falder hurtigt af. Nogle måske fordi de allerede arbejder sort, andre, fordi ægtemanden ikke vil have, at hans kone kommer ud på arbejdsmarkedet. Svært at løse, da manden selvfølgelig angiver andre årsager, mener Lars.
Teoretisk kan kommunen dog trække i kontanthjælpen, når en borger udebliver uden grund.
Jobguidens rappe tempo og kontante, men også venlige og humoristiske stil kommer bag på mange. Efter adskillige år i ’systemet’ har folk vænnet sig til, at man især kommer ’op på kommunen’ med problemer, som kommunen så overtager ansvaret for. De helt unge forventer f.eks., at kommunen sponserer et kørekort, mens ældre anser f.eks. øjenbetændelse for grund til ikke at gå på arbejde. Men sådan fungerer det ikke helt længere.
»Jeg tror, at det grundlæggende er en god idé at give folk fodfæste på arbejdsmarkedet,« mener Lars Zbinden Hansen. »Men nogle gange ville uddannelse være mere rigtigt, og det passer mig fint, at mange af de borgere, jeg arbejder med, gerne vil noget andet senere. Nogle af dem, jeg sætter i gang med f.eks. rengøring, ser kommunen jo bare igen, når de er nedslidte! Men jeg prøver at gøre det bedste for borgeren inden for de rammer, der er.«

Fakta
Indbyggere med anden baggrund end dansk
*19-20 procent af indbyggerne i Albertslund Kommune har anden etnisk herkomst end dansk, især tyrkisk.
*6,3 af indbyggerne i Albertslund er ledige ifølge Danmarks Statistik for 4.kvartal 2003 (ikke medregnet kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed eller er i aktivering).
*Månedlige satser:
Kontanthjælp (ikke-forsørgere): 8.409 kr. , forsørgere af børn 11.174 kr.
Starthjælp for gifte og samlevende over 25 år: 4.493 kr., enlige 5.419 månedligt Forsørgertillæg pr. barn 1.092 kr. (for samboende) enlige 1.317 kroner om måneden – max. tilskud til to børn.Introduktionsydelse (hvis man kom til Danmark før 1.7. 2002: 8.172 kroner om måneden, forsørgere: 10.859 kroner om måneden.
Løntilskud udgør 57,39 kr. i timen og gives op til to måneder.
*Regeringens udspil til kommunerne om at aktivere kontanthjælpsmodtagere kan læses på www.ams.dk/flereiarbejde/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her