Læsetid: 4 min.

Køb en pris

Antallet af priser, medaljer og legater til forfattere skal tælles i hundreder alene her i Danmark. Er der ikke gået fuldstændig inflation i pris-begrebet og dermed i anerkendelsen ved at få en pris?
2. juli 2004

Antallet af priser, medaljer og legater til forfattere skal tælles i hundreder alene her
i Danmark. Er der ikke gået fuldstændig inflation i pris-begrebet og dermed
i anerkendelsen ved at få en pris?

Litteratur - Prisværdigt
Ferietid er læsetid, og netop nu overfalder ferien os, hvilket betyder, at kufferter støves af og pakkes med shorts, sandaler og sommerlæsning.
For 18 svenskere er sommerferie-læsningen imidlertid mere end blot til lyst. De 15 mandlige og tre kvindelige medlemmer af Svenska Akademien bruger nemlig deres sommer på at tygge sig igennem en håndfuld forfatterskaber, for senere på året at kunne udpege vinderen af verdens mest prestigefyldte litteraturpris, Nobelprisen.
At uddele så fin en pris er langt fra nogen spøg. Hele udvælgelsesprocessen starter allerede i efteråret, hvor akademiet sender en række breve ud til personer og organisationer i hele verden med opfordringen om at nominere forfattere til det kommende års Nobelpris i litteratur. Svenska Akademien modtager i gennemsnit omkring 350 nomineringer hvert år, og når de sidste nomineringer er dumpet ned i Svenska Akademiens postkasse i Börshuset på Stortorget i Stockholm den 1. februar, går den store sorteringsproces i gang.
Det er fire-fem medlemmer af akademiet, der i en særlig Nobelkomite skærer hovedparten af de nominerede fra og laver en liste på 15 til 20 navne. Den liste præsenteres i april for alle akademiets medlemmer og blandt den snes forfattere udpeges så de fem forfattere, hvis værker altså ender med at blive sommerferielæsning for Kerstin Ekman og de 17 øvrige medlemmer af Svenska Akademien.
I begyndelsen af september snerper det endeligt til på det første akademi-møde efter sommerferien, og i midten af oktober udpeges vinderen, der udover æren også modtager en stor pose penge, sidste år 10 millioner svenske kroner.
Nobelprisen anses for at være den fornemmeste litteraturpris i verden, og på trods af svipserne og de åbenlyse udeladelser kan man finde en lang række af de mest betydningsfulde forfatttere på listen over modtagere siden 1901.
Nobelprisen er dog langt fra den eneste litteraturpris, der kæmper om forfatternes, læsernes – og mediernes opmærksomhed. Ja, antallet af priser, medaljer og ordner til forfattere er næsten utælleligt stort. Der er den amerikanske Pulitzer-pris, den britiske Booker-pris, Nordisk Råds Litteraturpris og EU’s Aristeion-pris, for blot at nævne nogle af de mest kendte.
Her i Danmark skorter det heller ikke på litterære priser og anerkendelser. En hurtig søgning på internettet og i diverse bøger viser, at der findes mere end 110 priser, medaljer og legater, og nye kommer til hele tiden. Der er de store og etablerede priser, Det Danske Akademis store pris, Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik og Beatriceprisen, der alle uddeles af det Danske Akademi; der er Weekendavisens Litteraturpris, Radioens Romanpris og De Gyldne Laurbær, der alle udpeges af læserne – og så er der en skov af mere eller mindre autoriserede priser, herunder Läkerols Kulturpris og Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst. Herudover kommer så legaterne fra Statens Kunstfond.

En af de seneste ankomne er BG Banks Litteraturpris, hvis første prismodtager var Jens Christian Grøndahl, der på bogmessen i Forum i november kunne stikke en check på 300.000 kroner i lommen. Beløbet på 300.000 var næppe helt tilfældigt valgt, da en flok bankdirektører bestemte sig for at skabe lidt goodwill om bankforretningen, for med netop det prisbeløb, kunne man kalde prisen for »Danmarks største litteraturpris« (Det Danske Akademis store pris er ganske vist også på 300.000 kroner, men den uddeles kun hvert andet år, så, jo, den er vel god nok.)
Umiddelbart er det jo skønt, at der er så mange, der vil begunstige de skrivende, danske kunstnere med kontanter, malerier, statuer og plaketter. Men det kræver hverken stort kørekort eller UG med kryds og slange i regning for at se, at der er gået alvorligt inflation i begrebet litteratur-pris. Hæderen og æren ved at få en pris, et legat eller en medalje for sin litterære produktion er vel ikke den samme, når der i gennemsnit uddeles en pris til en dansk forfatter hver anden dag. Men måske er det lige meget. Måske er det lige frem et sundhedstegn for vores samfund, at der er mennesker og virksomheder, der frivilligt kaster hæder og ære og kroner og ører i nakken på de danske forfattere. Om ikke andet så er de mange priser i hvert fald med til at gøre mange forfatterliv økonomisk tålelige, og fylde mælk og brød på skrive-motoren.
Er de traditionelle prisers status ved at blegne, er der imidlertid en anerkendelse, som hører til blandt de vigtigste, og som hverken akademier, banker eller boghandlerforeninger kan uddele. Nemlig den anerkendelse, vi giver en forfatter, når vi køber hans eller hendes roman eller digtsamling. Måske det var værd at tænke på, når kufferten om lidt skal tankes op med sommerferielæsning i den nærmeste boghandel. At det ikke blot er prosa til stranden eller lyrik til skumringen, man køber, men i virkeligheden ens egen litteraturpris, man uddeler. Køb en bog og giv en pris med i købet.

anjoinformation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her