Læsetid: 3 min.

’Lad så mange præster som muligt råbe op’

Det er kun godt, at protestbevægelsen Plan B er opstået, for der er grund til bekymring over Grosbøll-sagens konsekvenser, mener tidligere rektor for præstehøjskole, der selv er uenig med Grosbøll
12. juli 2004

»Jeg er uenig med Grosbøll. Men hele Grosbøll-sagen er skadelig og pinagtig, og han skal i princippet have lov til at udtale sig, som han vil.«
Det er budskabet fra den tidligere rektor ved Præstehøjskolen – i dag kaldet Teologisk Pædagogisk Center – i Løgumkloster, Niels Thomsen. Han er en mand, der ellers ligger fjernt fra Grosbølls opgør med kirkens gudsbegreb.
»Jeg tilhører den mere dogmatiske fløj, hvad angår kristendommens budskaber, men jeg mener at det er forkert at forsøge at disciplinere ham og andre gennem domstolsindgreb,« siger Niels Thomsen.
Han mener derfor, at det er godt og nødvendigt, at en håndfuld præster har startet en kirkelig protestbevægelse – kaldet Plan B – som går til kamp mod det, de kalder truslen mod præsters frie forkyndelsesret. Plan B frygter, at stemningen på grund af den forestående sag om Grosbølls fremtid ved Præsteretten vil skabe selvcensur blandt præsterne.
Den frygt deler Niels Thomsen, som dertil mener, at klimaet har været undervejs gennem de seneste fem år, siden den seneste sag af de ellers meget sjældne sager om præstefyringer. Det var sagen fra 1999, hvor præsteretten under Vestre Landsret fandt, at Bent Feldbæk Nielsen fra Thy havde fortolket dåbsritualet i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
»I den konkrete sag med Grosbøll er det værste jo, at jeg godt kunne tænke mig at spørge ham kritisk om nogle ting og diskutere med ham. Men det kan han jo ikke, for han bliver jo frarådet af sin advokat at sige noget, fordi der er en retssag på vej. Al samtale går i stå. Han kan ikke svare, for så forværrer det hans sag,« siger Niels Thomsen.

Et skråplan
Han mener, at det er et skråplan, hvis bekendelsesgrundlaget ikke kan diskuteres. Dette er holdningen, som Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, anførte i fredagens Information. Langballe mener, at hvis ikke præsterne tilslutter sig bekendelsesgrundlaget, så må de søge derhen, hvor bekendelsesgrundlaget svarer til deres eget.
»Men sagen er jo, at der er masser af ting, som bliver diskuteret omkring bekendelsesgrundlaget. Det er jo ikke fuldstændigt klart. Der er formentlig flere ting, som Langballe selv ville ryge på, hvis det skulle tages helt for pålydende,« siger Niels Thomsen, der for eksempel gerne ville høre, hvad Jesper Langballe mener om jomfrufødsler.
»Der er jo sådan set ingen grænser for, hvem der må være i folkekirken. Hvis nogen så opfører sig i modstrid med det, de beder folk om at synge om i salmerne, så må man jo påpege det og diskutere det. Sådan har vi klaret os indtil nu,« siger Niels Thomsen.

Tilfældighedernes præg
For ham er menigheden det helt centrale.
»Vi har jo menigheden som garant. Hvis der er vedvarende uoverensstemmelser mellem menigheden og præsten, kan man jo fjerne præsten på grund af samarbejdsvanskeligheder og give ham tre års efterløn,« siger Niels Thomsen.
Når der derimod bringes domstolsafgørelser ind i billedet, så får det ifølge Thomsen tilfældighedernes præg.
»Inden for åndsspørgsmål finder der jo ingen sagkyndighed, som i Sø- og Handelsretten. Det ligger jo ikke i kirken, at der skal være konsensus,« siger han.
Generelt finder han det derfor positivt, at Plan B er opstået, og han finder det bemærkelsesværdigt, at provst Poul Henning Bartholin fra Hillerød Stift er gået ud mod biskoppens ønske.
»Han var vist betydelig karakterstyrke,« mener Niels Thomsen.
»Denne debat er utvetydig sund, og jeg håber, der er så mange som muligt, der ikke vil lade sig disciplinere,« siger Niels Thomsen, der håber, at så mange som muligt vil plædere for forkyndelsesfriheden: »Hvis der er mange nok, så vil det forhåbentligt skræmme biskopperne og Kirkeministeren fra flere sager. Jeg tror, de har erkendt, at der er tale om en meget besværlig procedure. Det var formentlig derfor, de først ville køre det som en tjenestemands-retssag. Nu bliver det en præsteretssag, som vil vare mindst fire år. Det bliver pinagtigt for dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her