Læsetid: 5 min.

Lailas elektroniske fængsel

Laila Håkansson er en af de mange svenskere, der afsoner en fængselsdom i sit eget hjem under elektronisk overvågning – et strafalternativ, Laila og den svenske kriminalforsorg betegner som en stor succes
29. juli 2004

FængselsDanmark
Den 55-årige kvinde sidder i sin plyssofa med en kop kaffe. I virkeligheden ville hun hellere have haft en øl, men for Laila Håkansson er det slut med øllerne.
»Jeg er alkoholiker, og jeg har lyst til at drikke. Men jeg vil ikke risikere at ryge i rigtigt fængsel igen.«
Det rigtige fængsel kender hun alt for godt. I april kom hun ud efter 20 måneder på kvindeafdelingen i Ystad. Hun blev idømt tre års fængsel for grov vold, efter at hun i fuldskab stak en mand med en kniv.
Men de sidste fire måneder har hun fået lov at afsone derhjemme med en lille sender bundet til anklen – den såkaldte elektroniske fodlænke. Skulle hun finde på at forlade sin lejlighed i utide, går alarmen til Kriminalforsorgen i Helsingborg via en modtager i Lailas soveværelse, og Laila ville straks komme i fængsel igen.
»Det er benhård kontrol. Der er præcise tidspunkter på alt. Hvis jeg kommer for tidligt hjem, må jeg stå og vente på trappeopgangen,« fortæller Laila.
Den elektroniske fodlænke giver hende mulighed for at følge et præcist tilrettelagt skema. Kl. 8.40 skal hun forlade sit hjem og tage til De Hjemløses Hus i Helsingborg, hvor hun er aktiveret. Der skal hun være fra kl. 10 til 14, og så må hun igen indfinde sig i sit hjem mellem kl. 15.15 og 15.25.
Enkelte dage får hun lov at gå ud i nogle timer og købe ind, og to aftener om ugen går hun til møde i AA, Anonyme Alkoholikere.
Alkoholbehandlingen er en tvungen del af hendes fængselsudslusning. Hun bliver regelmæssigt testet for brug af alkohol og narko.
»De var her i går, og nogen gange kommer de flere gange om dagen. Man kan aldrig vide det,« siger Laila.
På væggen hænger et fotografi fra dengang Laila levede ’et socialt liv’, som hun kalder det. På billedet ser man Laila med hendes mand og deres tre børn. Børnene sidder på en hest foran deres rød-hvide hus i Söderåsen.

15 års druktur
Siden fulgte skilsmissen og den massive druktur, der varede i 15 år og først stoppede, da hun røg i fængsel.
»Hvis jeg ikke var blevet dømt, havde jeg måske drukket mig ihjel. Jeg drak virkelig hårdt og destruktivt på det tidspunkt. Det startede om morgenen, og så kørte det bare,« fortæller Laila.
Laila er en smilende og meget hjertelig kvinde, men hendes ansigt fortæller om de 15 år på Landskronas værtshuse.
Siden hun kom ud af fængslet, har hun ikke rørt alkohol, og troen på et bedre liv har for alvor fået fat.
»Jeg har bevist for mig selv, at jeg kan leve uden alkohol. Også uden for fængslet.«
Den elektroniske fodlænke har givet Laila muligheden for at ’øve’ sig på et normalt liv. Netop overgangen fra fængsel til frihed er ofte det, der knækker folk, mener hun.
»Det er utrolig svært at komme ud. I fængslet fortæller de alt, hvad man skal gøre, og man mister helt initiativet. Pludselig en dag bliver man bare lukket ud, og det kommer som et chok.«
Laila har siddet i fængsel én gang før, så hun kender den bratte overgang til friheden. Sidste gang gik det galt.
»Den dag jeg kom ud, blev jeg hentet af en kammerat. Han havde bilen fyldt med sprut, og før jeg ankom til Landskrona, var jeg plørefuld.«
Laila er langt fra den ene-ste, hvis hjem for en periode er blevet et fængsel. Sidste år fik 2301 svenskere lov at afsone fængselsstraf med elektronisk fodlænke.
Ordningen blev indført i 1994. Målet var dels at spare penge, dels at prøve en mere human form for strafafsoning.
»Jeg vil uden tøven sige, at vi har levet op til de politiske ambitioner om at mindske udgifterne. I runde tal har staten sparet mellem 50 og 100 millioner svenske kroner om året,« siger Kjell Carlsson fra den svenske kriminalforsorg.

’Ikke nogen rigtig straf’
Den løsning bør vi også have i Danmark, mener Ulla Bondeson, professor i kriminologi på Københavns Universitet. Så sparer vi både penge, og de dømte bliver bedre resocialiseret.
»Vi har jo høj belægning i fængslerne, og fængselspladser er kostbare. Så der er mange fordele ved den elektroniske fodlænke. Det er billigere, og tilbagefaldet til kriminalitet er mindre,« siger Ulla Bondeson.
Fodlænke-modellen har været diskuteret flere gange herhjemme, men hidtil har der ikke været flertal for en forsøgsordning. Argumentet har typisk været, at det ikke er en ‘rigtig’ straf, og at det ikke kan bruges på voldsdømte, der udgør en stor del af den danske fangebefolkning.
»Når det handler om grov kriminalitet, så kan det aldrig nogen sinde komme på tale. Så mener jeg, simpelthen ikke det er rimeligt, at man skal kunne gå derhjemme og afsone sin straf,« siger Inge Dahl-Sørensen (V), der sidder i Folketingets Retsudvalg. Nogenlunde samme signaler lyder fra De Konservative og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet viser heller ikke stor interesse i de grove kriminalsager, mens politikerne dog åbner døren på klem, når det gælder mildere forseelser eller udslusning.
I Sverige er der mange voldsdømte som Laila blandt afsonere med elektronisk fodlænke. Men det ser svenskerne ikke som et problem.
»Vi har iværksat 25.000 ordninger af elektronisk overvågning siden 1994, og der findes ikke ét tilfælde, hvor en person har begået voldskriminalitet under afsoningen,« siger Kjell Carlsson.
Han fremhæver også det lave tilbagefald til kriminalitet som en stor fordel. For afsonere med elektronisk fodlænke er tilbagefaldsprocenten efter tre år på ti procent. Tallet for den samme gruppe, der afsonede i åbent fængsel, er 25 procent.
Laila sidder i sin sofa og håber, hun bliver en af dem, der kan holde sig på måtten. Om tre uger er straffen udstået, og de lange aftener på sofaen bliver brugt til at planlægge fremtiden sammen med kæresten Sture.»Jeg vil gerne leve et liv uden alkohol. Og så vil vi flytte på landet - væk fra Landskrona. Vi skal have et lille hus et sted i Skåne og måske en gris.«
Hun kommer ikke til at arbejde igen. Dertil er leveren for ødelagt. Men sine børn og børnebørn har hun stadig.
»Hun klarer den!« fastslår Sture.

FAKTA
Det koster det:
*Elektronisk fodlænke:
400-500 kr. pr. dag
*Åbent fængsel: 722 kr. pr. dag
*Lukket fængsel: 1.576 kr. pr. dag
Kilder: Rapport lavet til Kriminalforsorgen 1998 og Kriminalforsorgens Årsberetning 2003

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her