Læsetid: 4 min.

Et land der ligger ned

Intellektuelle bruger den økonomiske krise og EM-fiaskoen til at tænke over Tyskland
14. juli 2004

Kulturdebat
En tysk præsident formodes ikke at udtrykke sig alt for kontant. Han må hjertens gerne tale om indbyggernes moralske pligter efter Anden Verdenskrig eller engagere sig i en social debat, alt for handlingsanvisende bør han ikke blive. En tysk præsident skal mane til eftertanke – og ellers forestå broindvielser, holde skåltaler og besøge skoleklasser.
Men sådan en præsident vil 61-årige Horst Köhler ikke være. Siden sin nominering i foråret har han gjort det klart, at han vil være til besvær, anspore til samfundsændringer.
»Verden befinder sig i en dybgående forandringsproces. Vi skal se sandheden i øjnene, Tyskland må kæmpe for sin plads i det 21. århundredes verden,« sagde Köhler ved sin tiltræden den 1. juli.
I talen beskrev han sin vision for landet:
»Tyskland skal være ideernes land. I det 21. århundrede betyder det mere end at være digternes og filosoffernes land, mere end Made in Germany, mere end typiske tyske dyder, og det er helt sikkert noget andet end stormagtsdrømme og selvovervurdering. Tyskland, ideernes land, er efter min opfattelse nysgerrighed og lyst til eksperimenter, det er mod i alle livets områder, kreativitet og lyst til nyt, uden af afskrive gammelt og gamle.«
En anden slags præsident bliver Horst Köhler helt sikkert – alene det faktum at han ikke har slidt sig vej gennem det politiske establishment, men kommer udefra som chef for den internationale valutafond, gør ham enestående.
Som bankchef var han socialt engageret og kendt som både utålmodig og kolerisk. Nu er han statsoverhoved for et land med fire millioner arbejdsløse, stagnerende økonomi og en vidt udbredt modstand mod forandring.

Ansvarsfri kritik
Et nøgleord hos Köhler var opbrud – og han stod ikke alene. I ugerne før og efter talen har flere af landets intellektuelle angrebet vaneforestillinger, der står i vejen for samfundets udvikling. Sine steder kunne indlæggene endog læses som støtte til landets udskældte kansler Gerhard Schröder, der beskyldes for at grave de sociale grøfter dybere med sine reformer rettet mod lønmodtagere og ledige.
Den omstridte forfatter Martin Walser skrev i avisen Die Welt et indlæg fuld af spørgsmålstegn til den virkelighed, som især medierne skaber:
»Kan det tænkes, at vi får for meget at vide? Kan det også tænkes, at enhver politisk handling bliver kontrolleret af flere øjne og ører end nødvendigt? Er det politiske liv konstant omringet og observeret og aflytter og udspurgt af journalister, der er skolet til at eftervise mangler i de politiske beslutninger?«
Walser fortsætter rækken af logisk fremadskridende spørgsmål om journalistik:
»Kan man overhovedet skrive og tale kritisk, uden at forfalde til den indbildning, at man forstår den diskuterede sag bedre end de agerende? Hvor længe kan denne bedreviden, der aldrig skal føres bevis for, serveres for os seere og læsere, før vi uvilkårligt har den mening, der bliver serveret for os? (...).«
Die Welt havde egentlig bedt om et kort svar på spørgsmålet om, hvordan Walser vurderer Schröders politiske resultater. Hos Walser tog det ene ord det næste og fyldte fem spalter.
»Kan det ikke tænkes, at vor nuværende krise hverken er hjemmegjort eller produceret af partierne, men at det drejer sig om en krise, som ethvert europæisk demokrati for tiden må gennemløbe, fordi de delvist understøttede indkomster i nationaløkonomien er udsat for globaliseringens medlidenhedsløse konkurrence? (...) Hvad kan man overhovedet gøre, når politiske indgreb mod forhold, som man ikke længere har råd til, altid forbindes med det universalistiske spørgsmål om retfærdighed?«

Uredelig kritik
Denne lammelse af al forandringslyst er også publicisten Michael Rutschkys anliggende. I Süddeutsche Zeitung beskriver han den »rationelle fremtidsangst«, som nyhederne om nedskæringer indgyder befolkningen.
»Når de sociale sikringssystemer – det ved enhver avislæser – demonteres yderligere; hvis nul-væksten fortsætter og skaber flere arbejdsløse, så er du også på den en dag,« skriver Rutschky.
»Denne angst næres af en – hvad skal man kalde den – folkloremarxisme. Mens de (mange) fattige – det ved enhver avislæser – bliver flere, vokser velstanden hos de (få) rige uafladeligt. Denne logiks overbevisningskraft mærker man umiddelbart. Man tror den på stedet, trods al statistik.«
Forfatteren og samfundskritikeren Peter Schneider benytter den tyske EM-fiasko i fodbold som parallel til at beskrive forhold og muligheder i det samfundet. Påfaldende er det nemlig, at de små, vakse lande kunne slå de store, reformmodne som Tyskland, Frankrig og Italien.
»De små og ikke just usociale nabolande – Sverige, Danmark, Holland – har med deres mere fleksible spil i såvel fodbold som erhvervsliv (især i bekæmpelsen af arbejdsløshed) overhalet Tyskland. De viser os, at mindre tryghed i ansættelsen eller en højere arbejdsvolumen ganske overraskende ikke fører til færre men flere arbejdspladser,« skriver Peter Schneider i nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Han kritiserer de intellektuelle for at holde sig ude af den reformdebat, der hersker i landet, og vender sig også mod befolkning og politik.
»En hel nation (...) synes ikke længere at kunne huske de fire regnearter. I stedet for at spørge, om og hvordan en bestemt udgift egentlig skal betales, træder det andet spørgsmål, om det er ’retfærdigt’ at spare.«
»Det er naturligvis et alt for gennemskueligt propagandatrick, når Europavalgets sejrherrer (det konservative CDU, red.) lader som om, at regeringskoalitionen blev straffet så grusomt, fordi vælgerne ikke finder reformerne hurtige eller radikale nok. Sandheden er, at enhver anden regering, som gør alvor af nødvendige reformer, ville have lidt en lignende skæbne. Det er absurd og uredeligt udelukkende at forklare vælgernes vrede med reformernes ubestridelige fejl og uretfærdigheder; det er netop de nødvendige og rigtige reformer, som vælgerne har reageret på med vrede,« mener Peter Schneider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu