Læsetid: 4 min.

Løsladt til gæld på 900.000 kr.

Løsladte fra de danske fængsler står i gæld til halsen – gælden fastholder de dømte i kriminalitet, mener Kriminalforsorgen, der ønsker mere gældssanering
23. juli 2004

Af Jeppe Villadsen, LASSE HØJSGAARD og ULRIKKE MOUSTGAARD Pressegruppen LUX

FængselsDanmark
Når fængselsporten smækker bag løsladte fra de danske fængsler, er det ofte en barsk økonomisk virkelighed, de går ud til. Tidligere indsatte kæmper med gæld i hundredtusinde kroners klassen, der gør det svært at starte en ny tilværelse, og som trækker folk tilbage i kriminalitet, advarer forsvarsadvokater og kriminalforsorg.
»Mange kriminelle kommer ud til en stor gæld, og det modarbejder mulighederne for at leve et fornuftigt socialt liv og medvirker til et stort tilbagefald til kriminalitet. Hvis man fik ryddet op i folks gæld, havde de meget større incitament for at holde sig kriminalitetsfrie, få skaffet sig et job osv.,« siger Helle Lokdam, der i sit arbejde som forsvarsadvokat har mange klienter med tunge gældsproblemer.
Den samme melding kommer fra de ansatte i kriminalforsorgen, der til dagligt arbejder med at resocialisere tidligere indsatte.
»De store gældsposter er en voldsom belastning både økonomisk og psykologisk for de pågældende. Vi ser det ofte som stresssymptomer og andre psykosomatiske følger,« fortæller Helen Hjortshøj, der er afdelingsleder i Kriminalforsorgens Afdeling Syd i Århus.
Hvor stort gældsproblemet er for de løsladte fanger vides ikke med sikkerhed. Kriminologer har tidligere anslået gennemsnitlige gældsposter i størrelsesordenen en kvart million kroner for løsladte fanger. Det drejer sig typisk om en kombination af bøder, sagsomkostninger, erstatninger, børne- og hustrubidrag og forbrugslån.
Problemet dækker ifølge Helen Hjortshøj et bredt udsnit af de dømte, men er størst blandt indsatte med misbrugsproblemer.

Forsøg med sanering
De meget lange danske frister for at inddrive gæld forværrer problemerne for de gældsplagede fanger, mener Claus Bonnez, formand for Krim.
»Danmark er det eneste land i verden, hvor myndighederne op til 20 år efter en dom kan komme med krav til de dømte. I de angelsaksiske lande er forældelsesfristen tre til seks år. Det betyder, at vi står med en gruppe af mennesker med god vilje og gode evner, der bare hænger og
ikke kommer nogen vegne. Det er meget, meget dumt,« siger Claus Bonnez, der foreslår forældelsesfristen sænket til fem år.
Hos Kriminalforsorgen i Århus har man startet et forsøg, der skal give de tidligere indsatte mulighed for at få gældssanering. Projektet skal gøre op med den hidtidige praksis, hvor næsten ingen tidligere dømte har opnået gældssanering, hvilket skyldes, at retten traditionelt ikke har ment, at bistandsklienter opfylder det såkaldte stabilitetskrav. Det krav opfylder kun folk med fast indtægt i form af lønarbejde, SU og lignende. Desuden gives der ikke gældssanering for gæld opstået i forbindelse med kriminalitet.
I samarbejde med en advokat vil kriminalforsorgen forsøge at få tildelt gældssanering til tidligere dømte – også personer på kontanthjælp, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for gældssanering.
En af ansøgerne er Johnny Laursen, der skylder omkring 900.000 kroner væk. Den store gæld er et resultat af Johnnys årelange misbrug og kaotiske liv ind og ud af fængsler og omfatter alt fra kontokort og afbetalingsordninger til opkrævninger fra boligselskaber, børne- og hustrubidrag og anden offentlig gæld. Under de mange fængselsophold er gælden bare vokset, og nye gebyrer og renter er kommet oveni.

’Det skal løbe rundt’
I dag er Johnny Laursen ude af kriminalitet, han fik sin sidste dom for fire år siden. Også alkohol og hash er lagt på hylden. Hans største ønske er »at få et normalt liv«, hvor bistandshjælp skiftes ud med arbejde.
»Gælden spærrer jo utrolig meget for mig. Er jeg så heldig at få et arbejde, går alle dem, jeg skylder penge, ind med det samme og sætter sig på min løn. Hvis jeg skal fastholde den levestandard, jeg har i dag, hvor jeg kun lige kan få det til at løbe rundt, skal jeg tjene 25-30.000 kr. om måneden for at holde trit med kreditorerne. Hvem vil betale sådan en som mig, der ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år, så høj løn?« siger 42-årige Johnny Laursen.
Derfor står en gældssanering øverst på hans ønskeseddel.
»Uden en gældssanering kan jeg ikke se, hvordan jeg nogensinde vil kunne få et arbejde. Så er det nemmere at klare det på en pension. For et halvt år siden tilbød de mig at få pension, men jeg sagde nej, fordi jeg stadig synes, jeg har noget at tilbyde.«
»Hvis jeg kunne få det til at løbe rundt og betale mine udgifter uden hele tiden at få rykkere og rende til inkassokontorer, skulle jeg ikke forlange mere af livet,« siger Johnny.
Advokaten, der fører sagen, mener, at Johnny har en god chance for at overbevise retten, fordi han gennem længere tid har haft en stabil tilværelse uden misbrug og ny kriminalitet og i øvrigt passer sine forpligtelser: har samvær med sine børn, betaler sine regninger osv.

Serie
FængselsDanmark
*Regeringen har lagt en ny retspolitisk kurs: Straffe er blevet skærpet, regler er blevet strammet og fængslerne er overfyldte, så nu må der nye fængsler til.
Men hvad betyder forandringen for mennesker, byer og Danmark? Information ser i en artikelserie nærmere på spillet om straffen.

*Tidligere artikler kan læses på tema.information.dk/faengsel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er synd for de kriminelle, at de går fra et fængsel til et andet. Et gældsfængsel. Skal et punkt på listen over krav til gældssanering mon være, at man tidligere har været i fængsel?

http://kreditnet.dk/gaeldssanering-raadighedsbeloeb

/Halfdan