Læsetid: 3 min.

Olien er Ruslands overlevelse

Rusland satser på at de mange olieindtægter kan bringe landet på fode igen og tættere på Europa i fremtiden når oliekilderne tørrer ud
3. juli 2004

Efter oliefesten
Sankt Petersborg – Når multimilliardæren Mikhail Khodorkovskij, som var leder og medejer af en af Ruslands største selskaber, olieselskabet YUKOS, fortsat sidder fængslet under anklage for storsvindel og skattefusk, så skyldes det ikke kun, at han førte sig frem politisk og udgjorde en trussel for præsident Putin.
Der er formentlig i lige så høj grad tale om dels, at Putin mener det med »lovens diktatur« bogstaveligt, dels at kontrollen med landets store ressourcer af olie og gas er det samme som kontrollen med landets fremtid. Derfor er mange kræfter villige til at gå langt, meget langt, for at få kontrollen over olien. Mange mener ligefrem, at krigen i Tjetjenien skyldes olieforekomsterne i republikken og sikringen af olierørledningerne.
På samme måde hævder mange eksperter, at konflikterne i de kaukasiske lande Georgien og Aserbajdjan, som Rusland er dybt involveret i, hænger sammen med en strategisk tænkning i olie, magt og økonomi. Og i og omkring det olierige Kaspiske Hav ligger tilsvarende konflikter og truer.
De russiske indtægter fra olien og gassen er enorme og en hovedfaktor for den positive udvikling i landets økonomi. I 2003 eksporterede landet ifølge økonomiminister German Gref 223,5 millioner tons olie, tallet ventes at stige til 254 millioner ton i 2005 og 266 ton i 2006. Ifølge Gref vil den samlede olieproduktion i 2007 nå op på 475 millioner ton.
Økonomiministeren siger til dagbladet Moscow Times, at olieproduktionen er afgørende for landets videre udvikling og at forøgelsen af produktionen er den største siden Sovjetunionens sammenbrud.
Forøgelsen falder sammen med et økonomisk boom i Rusland, der alene i år betyder en 7,3 procents stigning i bruttonationalproduktet og en syv procents stigning i industriproduktionen. Det eneste, der for alvor bekymrer German Gref, er, at de eksisterende olierørledninger ikke har kapacitet nok til at følge med den øgede produktion og, at oliereserverne trods alt på et tidspunkt begynder at tørre ud.

Hurtig profit
Ingen ved præcist, hvor store de russiske oliereserver er, bl.a. fordi det er noget nær en statshemmelighed, men vurderingerne hos russiske eksperter svinger mellem 15 og 25 milliarder ton, som med den fortsat stigende produktion vil kunne holde i op til 38 år. Siger eksperterne. Men både eksperter og politikere er, skriver dagbladet Kommersant, stærkt bekymrede over olieselskabernes umådeholdne jagt på hurtig profit.
Det betyder nemlig, at de store selskaber som YUKOS, LUKOIL og Sibneft ikke investerer penge i nye rørledninger, infrastruktur, efterforskning af nye fund, men i hast tømmer de lettest tilgængelige og kvalitetsmæssigt bedste reserver.
En af Ruslands førende økonomiske analytikere, lederen af analyseinstituttet Renaisance – Kapital i Moskva, Jurij Kobaladse, siger til Information, at nok er olien altafgørende for Ruslands aktuelle økonomiske opsving, men han frygter, at Rusland ikke på samme måde som Norge vil være klog nok til at bruge indtægterne på at udvikle andre grene af erhvevslivet.
»Rusland ønsker at spille en væsentlig rolle i Verden, men vi har tradition for at bruge pengene i en fart på fornøjelser i stedet for at tænke langsigtet og strategisk. Vi bør bruge oliepengene på at investere i fremtiden i stedet for at købe Mercedeser til alle,« siger Jurij Kobaladse.
Kobaladse siger, at olie- og gas produktionen og afhæn-gigheden af råstofeksporten spiller en afgørende rolle for Ruslands ageren på verdensplan. De russiske interesser på dette område er med til at forme Ruslands udenrigspolitik.
»Hele vores sydlige flanke er ustabil og ramt af konflikter, mens Norden, Østersøen og grænsen mod Vest er rolig og stabil. Og selvom størstedelen af olien kommer sydfra, så er det klart, at Rusland stræber efter at fortsætte og udvide eksporten via det stabile Nord-Vest, altså via Polen og Østersøen. Det er en af grundene til, at Rusland ønsker tættere og tættere forbindelser til Europa,« siger han.

Uudnyttet potentiale
Da den russiske viceudenrigsminister, Vladimir Tji-shov, for nyligt var i København sagde han da også, at Rusland ønsker et tættere samarbejde med østersølandene.
Og der er ingen tvivl om, at han først og fremmest har den russiske olieeksport til Vesteuropa via Østersøen i tankerne. Samtidig gik russerne forleden med til at begrænse transporten af olie i gamle og skrotningsklare tankere.
»Der er et stort og uudnyttet potentiale for et politisk samarbejde mellem Rusland og Danmark og de øvrige nordiske lande,« sagde Tjishov og tilføjede: »Skt. Petersborg blev grundlagt som Ruslands vindue mod Europa, og i dag er Rusland i vid udstrækning blevet europæiseret henover alle landets 11 tidszoner og udbygningen af tættere relationer mellem Rusland og EU har topprioritet i Moskva.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her