Læsetid: 4 min.

Planlagt tilfældighed

Lance Armstrong overvandt alle de arrangerede forhindringer og tilfældigheder, der var lagt for ham, og ofrene blev i stedet Iban Mayo og CSC’s Carlos Sastre
8. juli 2004

Tour de France
Tilfældigheder er en del af et cykelløb, som hverken kan eller skal elimineres. Vejen og vejret er ikke altid ens for alle, et glasskår på vejen skelner ikke mellem Lance Armstrongs dæk eller hans mest ukendte holdkammerats Benjamin Nozals, og den ved et øjebliks ukoncentration forårsager et styrt er ikke altid den, det går mest ud over. Sådan er det bare.
Men de første dage af Tour de France har introduceret andre typer af tilfældighed. Det var et tilfælde, at netop Iban Mayo på tredje etape i tirsdags var blandt dem, der styrtede i positionskampen for at komme blandt de første ind på den første af de to strækninger med toppede brosten – pavées – som feltet skulle passere, men det var så at sige et af arrangørerne tilrettelagt tilfælde. Tour de France skal afspejle alle egne og typer af terræn i Frankrig, lyder den historiske begrundelse for, at de berygtede nordfranske og flamske brostensveje, som bedst kendes fra Paris-Roubaix, igen er gjort til en af løbets forhindringer efter at have været fraværende på ruten i små ti år.

Stærkt handicappet
Brostensforhindringen er uden tvivl lagt for at vanskeliggøre Lance Armstrongs vej mod en sjette og historisk enestående sejr. Han er ikke selv så fortrolig med stenene, men det er til gengæld hans gode ven George Hincapie, som han satte til at gelejde sig og resten af holdet over kreaturvejene, efter at hans hold, US Postal, havde vundet magtkampen for at komme tidligst og dermed mest risikofrit ind på pavéerne. Første fælde fremragende undgået af den amerikanske storfavorit – som oven i købet fik den bonus at kunne køre den uheldigt styrtede basker Mayo tre minutter bagud – uventet tidligt i løbet.
Iban Mayo, der for kort tid siden klart slog Armstrong i den korte kraftprøve før Touren, Dauphinèe Liberè, var indtil i tirsdags en af de klareste udfordrere, men er nu stærkt handicappet af det tidlige store tidstab, om end hans chancer endnu ikke kan afskrives helt.
Men tilfældighedens ironi er, at den forhindring, der blev lagt for Armstrong for at gøre løbet spændende, ramte den af hans konkurrenter, der kunne have bidraget mest eller meget til spændingen.
Der kan argumenteres i timevis for og imod arrangørernes genopfinden af de toppede brosten i Tour de France, og vel gav de anledning til en højdramatisk etape, hvor ikke stenene selv, men frygten for dem, skabte mandefald på de sidste nervøse kilometer før. Men den uheldige konsekvens var en tidlig straf af en af løbets favoritter.
Det kunne være gået meget værre for Mayo, for hans bjergstærke Euskatel-hold var på forhånd vurderet til at være blandt dem, der ville sætte tre minutter til i forhold til vinderen på gårsdagens holdtidskørsel. Men de først startende baskere var begunstiget af tørvejr i modsætning til de senest startende, og de sørgede selv for resten ved at køre et uventet fremragende holdløb og på 7. pladsen kun miste 1,10 minut til Armstrongs suverænt vindende US Postal. Det reelle tidstab var større, men en ny regel i holdtidskørslen, der fastsætter maksimale grænser for, hvor meget et hold kan tabe, viste sig til stor fordel også for Euskatel.

Bizarre konsekvenser
Også disse tidstabsgrænser er lavet for at gøre vejen mod den sjette sejr sværere for Armstrong, men også dette arrangørindgreb havde bizarre konsekvenser, og Armstrong sørgede selv for at eliminere tilfældigheder.
På de glatte veje regnede uheld, styrt og maskinskader ned over de fleste hold, men det harmonisk og homogent kørende US Postal undgik dem. Ikke ved held men ved overblik og mental styrke. I det sæbeglatte sving, hvor det danske hold CSC’s ryttede tumlede rundt på asfalten, kørte det amerikanske forsigtigt og sikkert rundt ledet af den russiske veteran Ekimov. Hvis heldet har det med at følge de dygtige, så skete det i hvert fald her.
Bjarne Riis mente bagefter, at hans hold havde været det stærkeste, og at det uden uheldene havde vundet. Det er en overdrivelse. US Postal havde det næppe slået, skønt CSC med rytmen genfundet efter uheldenes afbræk kørte sig stærkt og smukt op og kom i mål alle ni til en 5. plads.
Tidstabet var på 1,46 minut til US Postal, men reduceret til blot 50 sekunder på grund af tabsbegrænsningsreglen, og man kunne sådan set være glad, på trods af, at den klare ambition inden start var at vinde etapen. Men glæden har nok været kort og begrænset. Fordi ikke alle ni kom samlet til mål, som først antaget. På de sidste 100 meters glatte brosten var der i mål et lille hul fra den femtemand over stregen – som holdets tid måles på – til Carlos Sastre. Hullet blev målt til tre sekunder, og så fik vi den absurde situation, at han blev noteret for sit faktiske tidstab, 1,49 minut, mens resten af holdets ryttere nød godt af tidstabsreglen og kun mistede 50 sekunder! Sastre er et af CSC’s klassementshåb, og tre sekunder blev på grund af en tosset regel – eller hans egen uopmærksomhed på den – forvandlet til et unødvendigt tab på et minut.
Tilfældigheder er en del af løbet. Regulering af tilfældigheder eller planlægning af dem er en uskik.

FAKTA
Armstorng i gult
*Resultatet af fjerde etape af cykelløbet Tour de France, 64,5 km holdtidskørsel fra Cambrai til Arras, Frankrig:
1. US Postal, USA, 1.12,03 t.
2. Phonak, CH, 1,07 min efter.
3. Illes Balears, E, 1,15.
4. T-Mobile, D, 1,19.
5. CSC, 1,46.

Samlet stilling:
1. Lance Armstrong, USA (US Postal), 14.54,53 timer.
2. George Hincapie, USA (US Postal), 10 sek. efter.
3. Lloyd Landis, USA (US Postal), 16.
4. José Azevedo, P, (US Postal), 22.
5. José Luis Rubiera, E (US Postal), 24.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her