Læsetid: 5 min.

Ris med okra til 120

Fatmata Mac-Kamara har efter 12 år i Danmark endelig fundet et job, hvor det ikke er nødvendigt at tale perfekt dansk
6. juli 2004

Plads til alle
Ladies Fingers, okra eller gumbo. De små sekskantede grøntsager har mange navne.
»Det var det, jeg lavede den anden dag. Ris med okra til 120 personer. Og så et par andre retter, jeg kender hjemme fra Sierra Leone.«
Fatmata Mac-Kamara smiler lidt genert til kameraet, mens de mange små fletninger danser om hovedet. Køkkenchef Lars Nielsen kommer med to krus stærk kaffe.
I dag skal den 38-årige Fatmata og hendes tre kolleger lave indbagt kylling samt 10-11 andre retter til det store frokost-rykind. Men det varer endnu et par timer, før de 120 ansatte hos Bank Invest indtager den store nye kantine med udsigt over Københavns Havn.

Ikke råd til skole
Den 38-årige Fatmata Mac-Kamara var egentlig i praktik hos ISS, der driver kantinen. Men første juli blev hun fastansat som køkkenassistent. Efter 12 år i Danmark har hun endelig fundet et job, hvor det er vigtigere, hvor god hun er til at lave mad, end hvor perfekt hendes dansk er.
»Jeg fik aldrig lært at læse og skrive hjemme i Freetown. Det var meget dyrt for min mor og far at sende mig og mine fem søskende i skole. I Sierra Leone skal man både betale skolepenge, købe bøger og skoleuniform, så jeg valgte at blive hjemme for at hjælpe min mor. Derfor har det også været meget svært at lære dansk,« fortæller Fatmata Mac-Kamara.
Først forsøgte hun som alle andre indvandrere at lære dansk på sprogskole, men trods mange forsøg og mange timer, var og blev hendes sprogkundskaber for få. Det var først, da Brøndby Kommune skaffede hende en lærer, der underviste i arbejdspladsdansk, at det rigtig skete noget.
»Jeg arbejdede for ISS på Hvidovre Hospital, hvor jeg redte senge op. Hver fredag kom en lærer og underviste mig i dansk, og det hjalp rigtig meget,« siger Fatmata Mac-Kamara, der ellers hidtil havde klaret sig igennem på det pidgin-engelsk, hun havde med hjemmefra og som hun stadig slår over i, når det danske ikke rækker.
»Men her i køkkenet taler jeg kun dansk. Hele tiden,« understreger hun med et stort smil.

Fantastiske kokke
Køkkenchef Lars Nielsen er meget glad for sin nye assistent.
»Jeg kunne sagtens havde fået en dansk køkkenassistent, men hvorfor skulle jeg det. Nu har jeg jo mulighed for at lære en masse nye retter,« siger han og advarer mod at undervurdere indvandrere, bare fordi de ikke taler perfekt dansk.
»Mange kvinder med anden etnisk baggrund er fantastiske husmødre og kokke. De er vant til at lave mad til store familiefester og kan sagtens overskue at lave mad til 120 personer, som vi gør her hver dag,« siger han.
»Og folk her kan godt lide at prøve noget nyt. De var helt vilde med de afrikanske retter, som Fatmata lavede den anden dag, så det gentager vi bestemt inden længe.«
Fatmatas danske er nu så godt, at Lars Nielsen ikke har haft nogen problemer med at anbefale hendes ansættelse. Også selv om sprogtilbudet fra Brøndby Kommune ikke fortsætter.
»Jeg ved hvad alting hedder her i køkkenet,« smiler Fatmata og slår ud med hånden mod hylderne med oliedunke, melposer og viskestykker. »Så nu øver jeg mig mest derhjemme. Mine børn hjælper mig, og jeg ser også meget dansk fjernsyn,« fortæller hun.

Hvem ved?
Fatmata er meget stolt af sine tre børn, en dreng på 11 og to piger på ni og fem, som alle taler fejlfrit dansk og klarer sig godt i skole og børnehave.
»Jeg håber, at de alle tre får den uddannelse, jeg ikke selv har fået. Jeg håber de kommer på college. Måske bliver de læger eller advokater, hvem ved,« smiler hun.
»Min mand er også fra Sierra Leone, men opvokset i Danmark. Han er adopteret og ved at starte sit eget murerfirma, fordi han blev træt af at blive dårligt behandlet på sin arbejdsplads,« fortæller Fatmata.
»Vi mødte hinanden, mens han var i Sierra Leone på sommerferie, og jeg sagde ja til at flytte med til Danmark. Det er tolv år siden nu. Jeg vidste ikke, at jeg ikke skulle se mit land og min familie igen i tolv år! Det er meget lang tid, men der har været borgerkrig og så fik jeg jo børnene...«
Fatmatas store øjne bliver blanke, men så bryder det generte smil igennem igen. »I næste måned skal jeg til England og besøge min mor! Hun er en gammel, syg dame nu og på besøg hos min storesøster i England for at blive behandlet. Det glæder jeg mig rigtig meget til!. Og når jeg så kommer tilbage, så skal jeg arbejde her,« siger hun og kigger på uret.
Om en time skal maden være klar. På det lange stålbord venter 120 udrullede stykker dej på at blive fyldt med kyllingfilet og krydderier.

*Tidligere artikler i serien kan læses på tema.information.dk/pladstilalle

FAKTA
*ISS-succes er resultatet af en bevidst strategi
ISS er en af Danmarks største multietniske arbejdspladser. Knap 30 procent af de over 13.000 ansatte har anden etnisk baggrund end dansk og beskæftiger sig med alt fra traditionel rengøring over viceværtservice, parkpleje, hospitalsservice, catering og vinduespudsning til rensning af vindmøllevinger, office support og katinedrift.
Det er resultatet af en bevidst strategi, der ifølge ISS både går ud på at påtage sig et social ansvar og samtidig sikre, at ISS også fremover kan finde medarbejdere til branchens mange ufaglærte jobs.
Som ISS-projektleder Anette Ridder udtrykker det: »Vi har stor succes med at ansætte etniske medarbejdere, dels fordi det er dygtige og loyale folk, dels fordi vi har udviklet en kultur i ISS, hvor der gøres plads til mangfoldighed og forskelle, og fordi det er svært at få danskerne til at tage det sure arbejde.«
I øjeblikket kører ISS integrationsprojekter sammen med en lang række kommuner; heriblandt Brøndby, Roskilde, Herlev, Frederikssund, Rødovre og Ledøje-Smørum og har netop skrevet kontrakt med arbejdsmarkedsstyrelsen om at hjælpe flygtninge og invandrere i job i Århus, Ringkøbing og Ribe amter.

Hovedprincipperne for integrationspolitikken i ISS er, at:
*Medarbejderskaren skal afspejle befolkningssammensætningen
*Grundværdierne er ligeværdighed og tolerance
*Etniske, kulturelle og religiøse forskelle anskues ikke som problemer, men som en mangfoldighed af ressourcer og muligheder
*Ingen bliver bedømt ud fra andet end sine kvalifikationer
*Der forekommer ikke på nogen måde diskrimination i forbindelse med uddannelses- udviklings- og forfremmelsesmuligheder, ansættelsesbetingelser eller andre forhold
*Virksomhedskulturen skal respekteres
*Man skal tale dansk på et vist niveau af hensyn til kommunikationen med kunder og kolleger. Hvis sprogkundskaberne er utilstrækkelige, kan der tilbyde længerevarende uddannelsesforløb med indbygget danskundervisning
*Medarbejdere fordeles efter nationalitet, så subkulturer på den enkelte arbejdsplads undgåes.
*Medarbejdere med anden etnisk baggrund får så vidt muligt fri i overensstemmelse med deres højtider.
*Muslimske medarbejdere kan bære et særligt ISS-tørklæde.aa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her