Læsetid: 3 min.

Selvmordssejtrækker

Det biografiske melodrama ’Sylvia’ svigter kunstneren Sylvia Plath og forvandler hendes liv til en perspektivløs sygehistorie
30. juli 2004

Ny film
De døde kan ikke tale, og det skal instruktøren Christine Jeffs og filmholdet bag Sylvia nok være taknemmelige for. »Og farmand, dit svin, jeg er færdig med dig,« skrev Sylvia Plath i et berømt digt, og man kan kun gisne om, hvilke ukvemsord hun ville have grebet til for at uddrive denne spillefilm, som er alt det, Plath ikke var: middle of the road.
Sylvia Plath (1932-63) var en brutal, selvudleverende digter, og »hvad enten hun skrev om naturen eller om individets sociale begrænsninger, så skrællede hun dannelsens fernis af og lod sine værker udtrykke elementære kræfter og angst,« har en kritiker sagt om forfatterskabet, der tæller debutsamlingen The Colossus (1960), den selvbiografiske roman Glasklokken (1963) og posthumt udsendte digtsamling Ariel (1965).
For feminister i 1970’erne blev Sylvia Path et ikon, og hendes lyriske stemme, som kunne identificere sig med kz-lejrenes ofre eller forvandle sig til en rasende hævner og mandeuddriver, hører til blandt de mest markante i det 20. århundrede.

Kronisk selvdestruktiv
Hvilke kræfter drev denne kunstner? Hvad adskiller Plath fra tusindvis af andre ulykkelige kvinder? Og hvad har så mange især kvinder
alligevel kunnet nikke genkendende til i hendes digtning? Det giver Sylvia intet svar på, og uden et større perspektiv – uden den rå energi i Plaths digte, som familien har nægtet at stille til rådighed for projektet – svigter filmen den amerikanske digter og forvandler hendes liv til en sygehistorie.
Vi møder den unge Sylvia, da hun kommer på et stipendium til Cambridge i 1955. Her forelsker hun sig hovedkulds i den smukke forfatter Ted Hudges (1930-98), og resten af filmen følger vi deres stormfulde ægteskabs op- og nedture til skilsmissen i 1962 og den 30-årige Plaths tragiske død året efter.
Feminister har beskrevet Plath som et uskyldigt offer drevet til vanvid af en dominerende far, en utro ægtemand og moderskabets barske krav. Sylvia fortæller en anden historie – historien om en kronisk selvdestruktiv, manio-depressiv kvinde, der lider af sygelig, seksuel jalousi og samtidig er misundelig professionelt på sin mere succesfulde ægtemand.
Pointen er, at Sylvia frygter ægtemandens utroskab så meget, at hun ender med at fremmane en elskerinde til ham. Hudges forlader Sylvia, som på skrift lader sine
aggressioner få frit løb og på den måde overvinder en årelang skriveblokering. Men glæden er kortvarig, og den 11. februar 1963 gasser Plath sig ihjel i køkkenet, mens hendes to små børn sover trygt i rummet ved siden af.

Kedeligt kultiveret
Det er godt nok dystert, men dysterheden er uden dybde. I en enkelt ægteskabsscene fornemmer man, hvilket hudløst Bergman-drama Sylvia kunne være blevet, hvis instruktionen ikke havde være så kedsommeligt kultiveret.
Symbolske dødsvarsler, svulstig underlægningsmusik, blege farver og demonstrativt lange skygger gør ikke dramaet mere levende, og Gwyneth Paltrow er i hovedrollen aldrig i nærheden af den smerte, Sylvia Plath må have følt. Daniel Craig er bedre som den kvindebedårende Hudges, men det er i de små biroller, at skuespillet stråler: Blythe Danner (Paltrows virkelige mor) som Sylvias kontante mor og Michael Gambon som hendes venlige nabo.
Gambon (tv-serien Den syngende detektiv) har filmens eneste morsomme replik og tilfører ved sin blotte tilstedeværelse det golde melodrama en tiltrængt menneskelig varme.
Men desværre for sent til at redde en selvmordssejtrækker, der aldrig formår at gøre os klogere på de modsætninger og spændinger, som fyldte Sylvia Plaths – og sikkert mange andres – liv i efterkrigstiden.

*Sylvia. Instruktion og manuskript: Christine Jeffs. Engelsk/amerikansk (Dagmar og Palladium i København og Palads i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu