Læsetid: 3 min.

SF støtter De Radikales ultimatum

SF støtter de radikales krav til socialdemokraterne om en lempelse af 24-års reglen, lyder det fra Holger K. Nielsen
20. juli 2004

Der er fuld opbakning fra SF’s formand Holger K. Nielsen til De Radikale i striden med Socialdemokratiet om reglerne for familiesammenføring.
De Radikale har sat som ultimatum for et kommende regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, at tilknytningskravet bliver fjernet, og at der bliver lempet på reglen om, at man skal være 24 år, før man kan få en udenlandsk ægtefælle til landet. Som kompromis foreslår de radikale, at grænsen sættes ned til 21 år i tråd med de øvrige EU-lande, og at det såkaldte tilknytningskrav fjernes for danske statsborgere.
Hvis ikke Socialdemokratiet vil være med til at bløde op for de nuværende regler, har den radikale leder Marianne Jelved meldt ud, at de Radikale ikke vil danne regering med Socialdemokratiet. SF’s formand støtter den radikale melding til trods for, at det kan svække en kommende S-regering:
»Jeg tror, at sådan en ren socialdemokratisk regering vil få mange vanskeligheder, vi vil få en langt mere ustabil regering. Den vil blive nødt til at zig-zagge sig igennem og ofte sammen med Venstre. Og det er ikke særligt tillokkende,« siger SF’s formand Holger K. Nielsen til Ritzau. Han påpeger, at SF deler den radikale kritik af Socialdemokraterne udlændingepolitik.
»Det er Mogens Lykketoft, der er problemet. Man kan ikke bebrejde De Radikale eller SF noget. Socialdemokraterne legitimerer i virkeligheden regeringens og Dansk Folkepartis reaktionære udlændingepolitik,« siger han til Ritzau.
Holger K. Nielsen ser den skarpe kritik rejst af de radikale, på foranledning af Europarådets menneskerettighedskommissær, som en velkommen mulighed for at mobilisere den brede befolkning:
»Det vil være interessant, hvis De Radikale sammen med SF gik ind i en debat om, hvordan vi får vendt stemningen og skabt en folkelig bevægelse for en mere menneskelig udlændningepolitik i det her land,« siger Holger K. Nielsen. Efter først at have udtalt i Politiken, at udlændingeloven er regeringens ansvar, har Frank Jensen (S) sidenhen præciseret, at Socialdemokratiet også ønsker, at udlændingeloven bliver ændret, hvis det viser sig, at den er i strid med konventionerne.

I strid med konvention
Striden mellem de tidligere regeringspartier, S og R, startede efter, at Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, udsendte en rapport, der kritiserede centrale dele af den danske udlændingelov for at være i strid med menneskerettighedskonventionen. Det var især reglerne om, at man skal være mindst 24 år, og at man skal have en lang og varig tilknytning til Danmark, før man kan gifte sig med en person fra et land uden for EU, der blev genstand for kritiske vendinger i rapporten.
Men i rapporten stod der ikke direkte, at regeringens restriktive udlændinge politik var i strid med konventionerne. Integrationsministeren benyttede derfor rapporten til at blåstemple sin politik.
I et indlæg i Berlingske Tidende skrev integrationsminister Bertel Haarder:»Jeg er glad for Europarådets-kommissærens skriftlige attest på, at Danmark ikke bryder nogen af Europarådets mange omfattende konventioner.«

Ingen ændring
Ministeren var indstillet på at imødekomme dele af kritikpunkterne, men så længe, der ikke er tale om konventionsbrud, vil Bertel Haarder ikke ændre på 24-års reglen:
»Kommissærens kritik skal ikke affejes. Vi er ikke ufejlbarlige. Men når det ganske klart fremgår, at hans kritik ikke er begrundet i konventionsbrud, og at han mere udtaler sig som politiker til politikere, må han naturligvis finde sig i at blive imødegået. Derved får han jo den debat han gerne vil rejse,« skrev Bertel Haarder videre.
Den opfattelse af, hvordan ordlyden i rapporten skal forstås, har integrationsminister Bertel Haarder tilsyneladende misforstået. I et interview til Politiken understregede Alvaro Gil-Robles, at de danske regler er stærkt kritisable:
»Danmark overtræder ubetinget en række menneskerettigheder – specielt omkring reglerne for familiesammenføring,« sagde han.
Over for Politikens journalister pointerede han, at rapporten ikke blot var en række gode råd fra en minister til en anden:
»Jeg er valgt af Europarådets parlamentariske forsamling og udstyret med et mandat til blandt andet at se, om menneskerettighederne bliver overholdt i rådets medlemslande. Min rapport er selvfølgelig politik forstået på den måde, at den er stilet til den danske regering og det danske folketing, men rapporten er baseret på juridisk faglig gennemgang af lovgivningen og er hævet over politiske holdninger og partiinteresser,« lød det fra menneskerettighedskommissæren, som er professor i netop menneskerettigheder i Spanien.
Han forklarer, at når han ikke direkte skriver, at de danske udlændingeregler er i strid med menneskerettighederne, er det fordi, han ikke er offentlig anklager, men derimod kommissær, som har til opgave at identificere problemer og finde løsninger. Han mener selv, at anbefalingerne i rapporterne er klare.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her