Læsetid: 2 min.

Små børn græder meget

1. juli 2004

Opskrift - Opdragelse
»Små børn græder meget«. Dette udsagn indgår som træningssætning i en fransk grammatik, jeg bruger til undervisningen i fransk i gymnasiet.
Sætninger til grammatisk træning tager afsæt i fakta, så vi kan koncentrere os om indlæring af de grammatiske regler.
Altså: »Små børn græder meget«. Denne sætning optræder i nævnte grammatikbog til indlæring af artsartikel, der i fransk der angiver, at der her er tale om alle. Udsagnet »små børn græder meget« må altså anses for at være sandt om alle små børn.
Det blev for mig først en rystende oplevelse at se denne sætning i grammatikbogen og senere anledning til betydningsfulde samtaler med eleverne om dette tema.
For en del år siden opholdt jeg mig to år i Uganda – før landet blev ramt af den omfattende aidsepidemi – og jeg ved, at små børn græder (næsten) aldrig. Mange småbørn kom til verden, hvor jeg boede. Som nyfødte blev de indenfor i boligen i deres mors favn, men snart blev de båret rundt – ofte nøgne – i et klæde på moderens ryg.
Aldrig så jeg tegn i posens bund på, at den lille havde tisset eller haft afføring. Ofte så jeg en sådan moder komme gående. Pludselig – tilsyneladende uden nogen grund – stoppede hun op. Så blev der løst op for det klæde, hvori den lille sad, og barnet blev holdt frem i vejkanten – altid med prompte resultat. Der var øjensynligt en så nær kontakt mellem mor og barn, at moderen spontant fornemmede den lilles behov.
Når jeg her ønsker at sætte fokus på dette tema, er det fordi, jeg mener, vi i den vesterlandske kultur er blevet så fremmedgjorte for naturens orden, at det har en yderst skadelig effekt på vores måde at indrette tilværelsen. Og måske er vores falske bevidsthed om, at små børn græder meget, en af hovedårsagerne til, at vi på grund af tidlig traumatisering bliver svækkede i vores evne til at se sammenhæng og føle nær tilknytning og ansvar.

Uhyggeligt ekko
I Danmark udleveres i disse år til nybagte forældre en folder, hvori man kan læse, at det er vigtigt, at barnet i 6 måneders alderen bliver ’opdraget’ til at sove i sin egen seng. Dette vil sandlynligvis medføre høj gråd et par nætter. Men hvis man aviserer naboerne om, hvad man er i gang med, skulle det ikke være det store problem, står der!
Et uhyggeligt ekko fra en fremmedgjort fortid! Og måske er det de voksne, der blev mærket af forladthedsfølelse, der nu projicerer deres egen formørkelse ud på de usikre unge nybagte forældre?
Hvis det er af altafgørende betydning for et menneskes harmoniske udvikling, at det får en start på livet, hvor det i det første leveår er i konstant nær fysisk kontakt med moderen (eller faderen), hvad stiller vi så i en moderne verden op med denne viden?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu