Læsetid: 2 min.

Uegentlighedens besynger

Venstrefløjens, mediernes og de kapitalistiske samfunds revser, filosoffen Jean Baudrillard fylder 75 år
30. juli 2004

Udstilling
Jean Baudrillard har netop rundet de 75 år. I Karlsruhe fejrer man det på Zentrum für Kunst und Medientechnologie Karlsruhe med en lille udstilling, der løber til 12. september. Her kan man studere Baudrillards tidsskriftartikler og essays på forskellige sprog, hans bøger samt antologier med og om filosoffen.
Skrifterne ledsages af billeder i Baudrillards ånd skriver forfatteren Christian Schlüter Frankfurter Rundschau, 27. juli. Der er blandt andet silketryk af Andy Warhol, alle med døden som emne, men først og fremmest er der fotos taget af Baudrillard selv rundt omkring i verden – i Buenos Aires, Rom, Chicago.
Det karakteristiske ved Baudrillards fotos er imidlertid – at de er blottet for karakterististika. De kunne være taget hvor som helst.
»De er udskiftelige, blege, afkølede erindringer, Cool Memoires: Således kunne der se ud der, således kunne det have været. Men måske alligevel ikke.«

Døden
At døden spiller en fremtrædende rolle på udstillingen henviser til Baudrillards teori om, at denne eneste tilbageblevne eksistentielle grænse, der ikke kan udveksles – vores død er vores egen – er blevet udgrænset i de kapitalistiske samfund.
I sit hovedværk fra 1982,
L’échange symbolique et la mort forstår han de kapitalistiske samfund som penge- og symbolformidlede bytteøkonomier.
Med industrialiseringen og teknificeringen af alle livsområder stiger udvekslingshastigheden. Og dermed får den tilsyneladende umiddelbare tilfredsstillelse af vore behov os til at glemme det, der ikke kan ophæves i symbolske byttehandler, nemlig døden. Derved har de kapitalistiske samfund mistet det ultimative og eneste orienteringspunkt uden for bytteøkonomien. Og dermed mistet dén afgørende rest af noget, der ikke står til rådighed for udvekslingen. Baudrillards prognose er, at de uden dette ydre korrektiv driver lige ind i forskelsløshedens helvede, i selvtilstrækkeligheden, hvor de imploderer.
»Kapitalismen konsumerer og morer sig bogstaveligt talt til døde,« konstaterer Schlüter.

Den mistede virkelighed
På det personlige plan har vi med udgrænsningen af døden mistet den sidste rest af eksistentiel virkelighed. Og uden den er vi ikke længere i stand til at skelne mellem
realitet og illusion, tilbage er kun simulationen, simulakrer, som Baudrillard kalder dem.
Således Christian Schlüter, der også trækker forbindelsen til Baudrillards medieteori: Med økonomiens totalitet er billedproduktionen ligeledes blevet total. Vi er omgivet af billeder, der henviser til andre billeder og nogen udvej gives ikke. Medierne kommunikerer uafladeligt det samme, det, der gælder for nyheder, er
variationer inden for det samme.
»Der er intet hinsides, ingen moral, ingen forløsning.«

al-Qaida
Baudrillard, der altid har været hurtig til at kommentere og aflæse de tendenser, han øjner i samtiden, ser al-Qaida i den samme sammenhæng. Ifølge Baudrillard er al-Qaida Vestens egen frembringelse: I den globale terror vender den fortrængte død tilbage, og de kapitalistiske samfund går til grunde på grund af sig selv.
Og inderst inde hersker tomheden. I udstillingens fotografier kan man betragte fødselsdagsbarnets fejring af ’verdens fravær.’
Men Baudrillard er hverken fatalist eller apokalyptiker, fastslår Schlüter også. Baudrillard advarer.

*Zentrum für Kunst und Medientechnologie Karlsruhe. Til 12. sep. www.zkm.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu