Læsetid: 3 min.

Den uhellige gral

26. juli 2004

»Naturvidenskab er som elitesport: Find de fysiske grænser og overskrid dem.«
Reklame fra Naturvidenskabelig Fakultet, Køben-
havns Universitet for Åbent Hus-arrangement

LANG tid siden er det ikke, at en moderne turist undrede sig over, at fiskeren på en Middelhavsstrand allerede først på formiddagen sad og drev den af. Var der da ikke fangst at hente? Ork jo, der var masser af fisk derude. Jamen, hvorfor stod fiskeren så ikke tilhavs? Det havde han gjort tidligt om morgenen. Jamen, han kunne jo tjene mere, hvis han stod ud igen. Fiskeren spurgte, hvorfor han dog skulle det? For så kan du få råd til at holde fri, oplyste vores moderne turist. Det gør jeg jo nu, sagde fiskeren. Til det oplysningsprojekt.
I Informations sommerserie om den miskrediterede oplysning kunne lektor i molekylærbiologi Jesper Hoffmeyer i fredags melde, at »jeg tror, det ligger dybt i menneskets væsen, at arbejde er noget lort, som det gælder om at slippe for. (...) Nutidige stenalderfolk samler heller ikke rigdom overhovedet.« Hvorfor skulle de dog det, når der f.eks. for et af folkene er så mange mongongonødder i verden? I et påfaldende kort tidsrum har arbejdsdyrkelsen ifølge Hoffmeyer været i højsædet.
»Agerbruget er en forbandelse, fordi det implicerer en ubehagelig arbejdsmængde, der implicerer kompliceret planlægning, og det muliggør jordbesiddelse, hvilket er basis for, at nogle kan tilegne sig andres arbejdskraft. (...) Agerbrug var ikke noget, man gad, før man ikke havde andre muligheder.« Derefter »ser arbejdsbyrden ud til at vokse.« Skønt først »primitiv« siden »det moderne oplysningsprojekts« naturvidenskab, teknologi og teknik frembragte det ene arbejdstids- og arbejdskraft-besparende redskab, værktøj, maskineri og styringsmiddel efter det andet – mens altså arbejdsbyrden alligevel voksede og voksede! »Det underlige er ikke, at folk helst vil holde fri, det underlige er, hvorfor man gider arbejde i det moderne samfund,« spurgte Hoffmeyer.

YDERLIGERE stor må forundringen blive, hvis han har ret i, at flugten fra nød drev agerbruget frem og i det hele taget styrer historien. For bitter nød præger dog ikke det store flertal i Danmark og USA og den øvrige rige femtedel af verden. »I virkeligheden er friheden måske mindre, end man skulle tro,« foreslog Hoffmeyer som forklaring.
Det tør siges: Som olieeksperten Campbell sagde det den 6. juli: »Investeringsfolkene kræver konstant vækst, og olieselskaberne spiller med på deres spil. (...) De vil ikke tale om grænser, for de tror ikke, at der findes nogen grænser.« Hvad den del af moderne oplysning og naturvidenskab, som kaldes »scientismen«, heller ikke gør – en fremskridtstro, som Naturvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet nu også synes at tilslutte sig med et noget nær religiøst jubelskrig over den hellige grals åbenbaring. Eller som sociologen Zygmunt Bauman sagde det i også fredagsavisen: »Forbrugersamfundet er fundamentalistisk. Frihed defineres her som individuelt, mens viljen til forandring kun kan realiseres kollektivt. (...) Vi er kastet i en kapitalistisk situation, som vi ikke kan forandre som forbrugere.«

SÅ er spørgsmålet, hvorfor vi skal udsættes for de kontroversielle GMO’ere, de genetisk modificerede organismer, hvis det da ikke er af fundamentalistisk-religiøse grunde, altså for at Monsantos aktionærer kan opnå økonomisk vækst og naturvidenskabsfolk demonstrere grænseløs åndsmagt over naturen? Hoffmeyer taler varmt for dem, skønt han ikke forholder sig til dem som en hellig gral. Men som en teknik, der indebærer risici og kan overskride den etiske grænse for, hvad vi kan tillade os over for andre og andet fremmed.
»Genteknologien er en måde at genetablere en semiotisk kontrol med produktionen ved selve kilden, en kontrol, der kan hamle op med de store energistrømme, den moderne produktion nødvendigvis betjener sig af,« lyder hans forsvar for GMO. »Alternativet er en forureningskatastrofe. Og derfor er modstillingen af økologi og genteknologi fuldstændig absurd.«
Hvad ikke blot mange økologer men også mange »almindelige mennesker« er drøn uenige i. Utallige er argumenter for ikke alene GMO’ernes skæbnesvangre risici, men også undværlighed, fordi nøden i u-landene kan afhjælpes på anden og måske endda bedre vis. Hvem der har ret, må bero på et skøn, kvalificeret oplysning og en oplyst dialog, hvis afgørelse træffes i frihed. Det helt store spørgsmål er, om vi overhovedet har den frihed i dag?

el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her