Ny cd
1. scene, 1972: Et auditorium på Århus Universitet, afsluttende mundtlig eksamen i engelsk/Commonwealth litteratur. Emnet lød: »A Kite Is a Victim«. Jeg havde i mit ungdommelige hovmod valgt den canadiske lyriker, romanforfatter, sanger og sangskriver Leonard Cohen som mit bud på Commonwealth-litteratur og det gik ikke så godt med netop det digt. Det var ikke hans skyld, og jeg holdt stadig meget af ham og har gjort det lige siden.
2. scene, måske 15 år senere: En hotelsuite i København, 20 nøje afmålte interviewminutter, han havde sikkert lige udgivet en ny longplayingplade. Det gik helt galt, måske syntes han mit indgangsspørgsmål var åndssvagt, det kan sagtens have været tilfældet. Han stirrede længe ud i luften, så noget måtte der jo gøres.
»Jeg går lige udenfor, kommer ind igen, og så starter vi forfra. Ok?« Han måbede, grinede, jo, Leonard Cohen grinede, og det virkede.
3. scene:
»Susan tager dig med sig/Til sit hus nær ved havet/Du kan høre fjerne skibe/Du kan lægge dig hos hende/Og du ved at hun er småskør/Det er jo derfor du er her.«
Jo, jeg havde hørt rigtigt. Og produktet havde også et navn: På Danske Læber 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger.
Jeg var rystet.
Her havde jeg i adskillige dekader dyrket det canadiske ikon, som var han min helt egen, og så kaster flere håndfulde danske kunstnere sig over helligdommen på dansk! Jeg vidste inden jeg lagde cden på, at det ikke kunne lykkes, men at det da sikkert var et behjertet forsøg.
Wrong!
Jeg skulle ikke ret langt ind i de 70 minutter og seks sekunder dette epos strækker sig over, før jeg måtte overgive mig. Helt nøjagtigt 13 sekunder, hvor Steffen Brandt intonerer sin egen tekst til »Hallelujah«:
»Historien fortæller, at David engang/Behagede Gud med en sjælden sang/Men musik har aldrig virkelig interesseret dig/Den går sådan her/En kvart, en kvint/En mol-nedgang, som ender blindt/Den slagne konge synger Halleluja.«
I rest my case.
Indfølt ny-digtning
De hovedansvarlige bag et projekt som jeg først troede skulle anmeldes for helligbrøde, men nu bør indstilles til priser er produceren Nikolaj Nørlund og P3-profilen Anders Dohn.
Nikolaj Nørlund, hvis cv fylder seks spalter i den seneste udgave af Politikens Dansk Rock Leksikon(!), har hovedansvaret, for at alle de medvirkende har fået lov til at tolke, ikke kopiere, mesterens oplæg. Og hvem skulle egentlig have troet at disse enkle, ofte dunkle sange rummede så mange musikalske muligheder for store armbevægelser og diskrete antydninger, anderledes end de diskretioner denne antydningens poet selv mestrer så forbilledligt? Men det er lykkedes. Imponerende.
Anders Dohn, siden begyndelsen af 80erne en af Danmarks Radios fremmeste rock-producere har i årevis helt privat fiflet med fordanskninger af Cohens sange. Nu er det ikke privat længere, 11 af cdens 16 numre er med tekster af Dohn. Der er ikke tale om oversættelser, men om indfølt ny-digtning som Cohen, hvis han ellers havde haft de nødvendige sprogkundskaber, garanteret ville bifalde. Imponerende.
Overflødighedshorn
På den instrumentale side styrer Thomas Ortved trommer, Rune Kjeldsen guitar, Lennart Ginman bas og Søren Kjærsgard piano. Ud over disse medvirker en lang, og når jeg siger lang, mener jeg lang, række musikere, som dels sætter deres personlige præg på hele værket, dels giver solisterne lige den plads de skal have, for at det personlige præg gør cden til netop dét: Et personligt statement, med udspring i en markant kunstners arbejde.
Og her er de så:
Steffen Brandt/Tina Dickow, Claus Hempler, Jens Unmack, Aud Wilken, Allan Jensen, Niels Skousen, Thomas Troelsen, Swan Lee, Povl Dissing, Lise Westzynthius/Maria Friis, Allan Olsen, Olesen-Olesen, Camilla Munck/
Martin Ryum, Under Byen, Nikolaj Nørlund, Ulla Henningsen.
Og med direkte hilsen fra 68ernes kollektive ånd har jeg valgt ikke at fremhæve nogen frem for andre.
Med meget få undtagelser bliver du hele vejen igennem dette overflødighedshorn af både kendte og mindre kendte Cohen-kompositioner konfronteret med glædelige overraskelser.
En væsentlig del af Cohens magnetisme har altid været gløden, dette ulmende bål af sex, (u)lykkelig kærlighed, Sehnsucht & Weltschmertz og hans helt unikke blanding af almindelig livslede og forsigtig optimisme, altså kort fortalt.
En heftig cocktail at leve op til, men det lykkes på et helt utroligt niveau. Nok ikke mindst fordi Nikolaj Nørlund netop har formået at samle de rigtige folk med både den rette indstilling til og forståelse for projektet, entusiasme og hjerte, og få dem til at være sig selv, leve sig ind i Cohens univers og komme ud på den anden side med noget der godt nok er Cohen, men så sandelig også deres eget, noget anderledes, noget nyt.
Hvad kan jeg sige? Nå jo, køb den!
*På Danske Læber. 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger. Diverse kunstnere. Produceret af Nikolaj Nørlund. Playground
