FængselsDanmark
Byen rammer én, allerede før man passerer byskiltet. En tyk, sødlig lugt af friskbagte småkager fra kagefabrikken Kelsens A/S kommer den besøgende i møde, når man snor sig op ad den stejle hovedvej 13 til Nørre Snede på toppen af den jyske højderyg.
Kagefabrikken har med 150 ansatte i årevis været byens ubestridt største arbejdsplads. Det er den ikke længere. Nu hedder den største arbejdsplads i Nørre Snede Statsfængslet Midtjylland Danmarks næststørste fængsel.
Siden Nørre Snede i november 2002 fik besked om, at byen var blevet udvalgt til at huse Statsfængslet Midtjylland, som består af det eksisterende
åbne fængsel i byen, det ligeledes åbne Kærshovedgård samt en spritny lukket afdeling, er der begyndt at blæse andre vinde i byen end dem fra Kelsens A/S.
Ejendomsmægleren mærker det. Kroen mærker det. Selv i det lokale byggemarked N.S. Byggemarked mærker man det friske pust, der kommer fra tremmerne i Statsfængslet Midtjylland.
Med et beskatningsgrundlag på kun 80 procent af landsgennemsnittet og en aldrende befolkning hører Nørre Snede til landets absolut fattigste kommuner. Og trods smuk natur og byggegrunde til noget nær foræringspriser har hverken virksomheder eller skatteborgere kunnet lokkes til at slå sig ned i den tyndtbefolkede kommune.
Senest har sammenlægning af skovdistrikter kostet en snes arbejdspladser, og Arla har annonceret lukning af det lokale mejeri i Klovborg, otte kilometer sydøst for Nørre Snede, hvilket vil betyde tab af yderligere 50-60 job. Oveni er kommunen blevet en lille magnet for personer på sociale ydelser. Spekulanter opkøber billige småhuse og udlejer dem til kontanthjælpsmodtagere og folk på andre overførselsindkomster.
»Herude har vi nok nogle andre kriterier for, hvad der skal til på nogle områder vores nøjsomhedskriterium er anderledes, end det er i Gentofte. Men omvendt skal vi jo stille den samme service til rådighed på mange områder, så der er grænser for, hvor meget man kan spare. Og de senere år føler vi virkelig, det har strammet til omkring os,« siger borgmester Uffe Henneberg (V), der er næstformand i kommunesammenslutningen Det Skæve Danmark.
»Og du kan annoncere herfra og et vist sted hen, uden at det hjælper noget. Virksomhederne har deres egen dagsorden for, hvor de vil etablere sig, og her spiller billige grundpriser kun en lille rolle. Derfor må vi være opmærksomme på de muligheder, der byder sig,« siger borgmesteren.
De er så flinke
Så da det forlød, at Nørre Snede nu skulle lægge jord til Danmarks næststørste fængsel, vakte det stilfærdig midtjysk jubel. Ikke blot på borgmesterkontoret, men overalt i byen. Der er således ikke blevet sendt et eneste kritisk læserbrev til den lokale ugeavis, og heller ikke på Rådhuset har man hørt nogen klager.
»Det var jo noget andet, hvis man ville placere en forurenende virksomhed tæt på, eller noget der lugtede, så skulle det nok vælte ind med indsigelser. Vi
tager imod det med kyshånd. Det er jo den måde, man kan få noget placeret lokalt, fordi et fængsel ikke nødvendigvis har noget tilknytningsforhold til en købstad,« forklarer den 57-årige borgmester.
Mens byer som Horsens og Nyborg er grundigt trætte af deres renommé som fængselsbyer og de senere år har gjort, hvad de kan for at ændre image, er det med at lægge jord til et fængsel aldrig rigtig blevet opfattet som et problem i Nørre Snede. Fængslet er der bare, det er ikke noget, man spekulerer over.
»Det virker meget naturligt. Det kan godt være, det er nogle ret skrappe fanger, der er derovre, men det er ikke noget, folk er nervøse over. Ingen snakker om det ikke engang ovre ved bankospillet, og det er jo typisk et sted, hvor folk ville tale om det,« ler Else Gjølsø, formand for byens borgerforening.
Tinne LambertsenWestfall, der bestyrer den lokale EDC-ejendomsmæglerforretning, supplerer:
»Vi tænker slet ikke på Nørre Snede som en fængselsby, måske fordi det ligger godt gemt ude i skoven i modsætning til Horsens, hvor fængslet jo nærmest er et vartegn,« siger Tinne Westfall. Det eneste hun mærker til fængslet, er de fire-fem personer, der handler i Sparkøbmanden skråt over for ejendomsmæglerbutikken et par gange om ugen.
»De er vældig flinke og hilser pænt. Man ville ikke tro, de var indsatte, hvis man ikke vidste det.«
Selv byens turistkontor hilser det nye lukkede fængsel velkommen:
»Nørre Snede trænger til de arbejdspladser. Da jeg var barn, var Nørre Snede bare hullet i Danmark det var så latterligt at sige, at man kom fra Nørre Snede. Byen trænger til et skub opad, den sociale sektor i kommunen er jo meget stor og tung med mange ældre og folk på overførselsindkomster,« siger Margrethe Ellegaard, der er nystartet leder af turistkontoret, der også rummer Nørre Snedes egnsmuseum.
Fabrikschef Torben Rosendal fra Kelsens kagefabrik peger dog på, at arbejdspladser i sig selv ikke hjælper stort.
»Det helt afgørende er jo, om man kan få dem til at bosætte sig. Det er Nørre Snedes store problem. Når man ansætter funktionærer, er det oftest pendlere, der kører til fra andre byer. Så det bliver spændende at se, om de nye i fængslet vælger at slå sig ned i byen,« siger Torben Rosendal, der selv pendler fra Raskmølle 20 kilometer væk. Han anslår, at 95 procent af fabrikkens funktionærgruppe er pendlere.
Og så lige en Tysklandstur
Nørre Snede er en kommune med mange tilrejsende, men få tilflyttere. Området er, ikke mindst takket være den smukke natur, et populært udflugtsmål for tyske og hollandske turister. Hærvejen passerer lige midt gennem byen, og både Gudenåen og Skjern Å har deres udspring i lavlandet ved foden af Nørre Snede by. Det er jysk hjerteland. Men tiltrækningen rækker kun til turister.
I Borgerforeningen ved man godt, hvor skoen trykker:
»Lad os bare være ærlige, der sker ikke det store i Nørre Snede. Vi afholder banko hver tirsdag, og om lørdagen er der lørdagsbal på kroen. Og det er stort set det,« siger Else Gjølsø. Sankt Hans-fest, torvedag, lotteri og en Tysklandstur i ny og næ for egnens pensionister bliver det dog til for foreningen. Og så den årlige Præriefest, hvor der spilles mere banko.
Men nu vejrer man morgenluft. Der er kommet gang i hussalget, og de lokale handlende melder om øget salg, siden fængslet fik vokseværk.
Hos de lokale ejendomsmæglere er man opmærksomme på problemet med de mange pendlere og agter ikke at lade den chance, der ligger i 80 nye fængselsansatte, gå fra sig. Nogle salgsmapper strategisk placeret i fængslets personaleafdeling skal hjælpe flyttelysten på vej, og Tinne Lambertsen noterer sig med tilfredshed, at de nystartede fængselsfunktionærer også kigger i dem. Den første håndfuld købsaftaler er allerede blevet underskrevet.
»Det er jo hele familier, der skal bestemme sig til at flytte, og hvis ægtefællen arbejder i en anden, større by, er det en beslutning, der godt kan tage noget tid. Derfor vælger de fleste i første omgang at pendle,« siger Tinne Lambertsen.
Byen er domineret af billige etplanshuse, mens man må kigge langt efter de store gamle Patricia-villaer. I Nørre Snede er den hvidkalkede landsbykirke det tætteste, man kommer bindingsværksmonteret landsbyidyl. Vi er i Velux-land. Der blev gået hårdt til eternitten og termoruderne under 1970ernes og 80ernes istandsættelser.
Tinne Lambertsen er ikke i tvivl om, hvad det er, der skal lokke de unge familier til Nørre Snede eller sovebyen, som nogle lokale kalder den.
»Vi har meget skov og natur, og kommunen tilbyder også de ting, man skal have som børnefamilie: skole, institutionspladser osv. Men trækplastret, det er helt klart priserne,« siger Tinne Lambertsen.
Det er købers marked i Nørre Snede med huspriser i omegnen af en halv million. Der går, som Tinne Lambertsen forklarer en magisk grænse ved én million kroner, huse på den forkerte side af millionen er meget svære at sælge i Nørre Snede.
Også i det lokale byggemarked mærker man, at fængslet er blevet udvidet. Ove Hansen har drevet N.S. Byggemarked siden 1980, og det er ingen nem sag i en by med et par tusinde indbyggere og næsten intet nybyggeri. Så hjælper det, at fængslet lægger en del af sine indkøb hos Ove Hansen, blandt andet værktøj og haveartikler til fængslets gartneri. Det kan, som han siger »godt mærkes, de er blevet store derovre«.
Andre butikker mærker det samme selv boghandleren melder om stigende salg af bøger og materialer til fængslets skole.
Optimisme er der også på byens kro, der er genåbnet efter at have stået tom siden november 2003. Få dage før indvielsen af fængslet åbnede Nørre Snede Kro på ny. Der har ifølge optegnelserne været drevet landevejskro fra omkring år 1100, og siden 1702 har den været Kongelig Privilegeret Kro.
Kandis og kongerøgelse
Nu summer det atter af liv i den gamle kro. Den gamle thesalon er blevet pudset af, og vægge med kongeportrætter fra gulv til loft vidner om, at man skam tager det alvorligt det med at være en Kongeligt Privilegeret Kro.
Kroen åbnede med et bal påskelørdag, hvor Jan & Sunny Boys spillede op til festen. Siden har de nye ejere Susanne og Keld Himmelblå genoplivet traditionen med de populære lørdagsballer de såkaldt enkeballer. Hver lørdag tager 3-400 mennesker fra hele det midtjyske opland turen til kroen for at danse og hygge sig til tonerne af Kandis, Richard Ragnvald og andre af de populære dansktopslagere. Snart åbner køkkenet igen, og de nye ejere satser på, at Nørre Snede Kro skal blive kendt som et godt spisested, der serverer gode danske retter.
Tilbage på borgmesterkontoret går bølgerne knap så højt. Borgmesteren, der ved siden af tjansen på Rådhuset driver et mindre landbrug, er en sindig mand. En praktiker. Han taler gerne om vækst og muligheder for det lille lokalsamfund. Mere nødigt om retspolitik og de skærpede straffe, der har udløst de nye fængselsbyggerier.
»Fængslet er en arbejdsplads som alle andre, det har ikke noget at gøre med, hvad min holdning er til straffe og strafferammer. Jeg kan bare se, at der er opstået behov for flere fængselspladser,« konstaterer han.
»Der er jo nogle, som mener, der kan laves om på, hvor mange mennesker, der skal smides i fængsel, men det er ikke det, vi skal forholde os til. Vi har et retssystem, og det er det, vi skal indrette os efter.«
Han ser det dog som en stor gevinst, hvis de nye fængselspladser betyder, at de fængselsdømte hurtigere kommer ind og afsoner deres straf.
»Det kan jo ikke nytte noget, at folk venter i flere år, så har det en anden virkning, end det vi egentlig tilsigter. Men jeg vil ikke udråbes til sådan en
guvernør i en republikansk stat i USA, der burer alle folk inde,« siger borgmester Uffe Henneberg.
Serie
FængselsDanmark
*Regeringen har lagt en ny retspolitisk kurs: Straffe er blevet skærpet, regler er blevet strammet, og fængslerne er overfyldte, så nu må der nye fængsler til.
Men hvad betyder forandringen for mennesker, byer og Danmark? Information ser i en artikelserie nærmere på spillet om straffen.
*Serien kan læses på tema.information.dk/faengsel
