Analyse
Alle de involverede i dramaet om fængslingen af Ruslands rigeste mand, Mikhail Khodorkovskij, for svindel og i anklagerne mod hans gigantiske olieselskab, Yukos, for skatteundragelser på op mod 24 milliarder kroner har et alvorligt troværdighedsproblem.
Khodorkovskij selv har et problem med at forklare, hvordan han på 10 år er blevet en af verdens rigeste mænd og hovedaktionær i Yukos, en af Ruslands største selskaber. Han er ligesom de andre oligarker kommet til sine rigdomme via tvivlsomme privatiseringer og utvivlsomt via skatteunddragelser og mange andre lyssky forretninger.
Skattevæsenet eller skattepolitiet, som det hedder i Rusland, har sammen med statsanklageren meget store troværdighedsproblemer, når det er en kendt sag, at mange andre stenrige russiske forretningsfolk med de rette forbindelser og vilje til at betale bestikkelse uhindret kan slippe af sted med ikke mindre tvivlsomme forretninger end Khodorkovskijs.
Nogle af de russiske medier, som tordner løs imod præsident Putin og skattevæsenet og statsanklageren, har imidlertid også et troværdighedsproblem, idet de, som bl.a. dagbladet Kommersant, er ejet af en af Khodorkovskijs oligarkkolleger, Boris Beresovskij, der fra sit eksil i London truer med hævn over Putin og hans jagt på oligarkerne. Andre medier, nemlig de statsejede tv-stationer, er ikke mere pålidelige, for de støtter ukritisk statsmagten og Putin.
Hvorfor Yukos?
Men Putin personligt og hans nærmeste i Kreml har i allerhøjeste grad også selv et troværdighedsproblem. Nok hævder præsidenten, at han intet har med sagen at gøre, og at det er retsvæsenet og det juridiske system, der må tage stilling. Men alle ved, at retsvæsenet stadig er gennemkorrumperet og villigt udfører ordrer fra oven. Og hvorfor var det netop Khodorkovskij, der blev ramt i samme øjeblik han offentligt finansierede flere oppositionspartier og talte om at stille op som modkandidat til Putin?
Nok sagde Putin her for nyligt, at staten ingen interesse har i, at Yukos går fallit, men samtidig griber politiet, skattevæsenet og statsanklageren til hårdere og hårdere metoder med nye anklager, flere ransagninger, så Yukos-værdierne rasler ned og gør selskabet ude af stand til at betale sin gæld. Situationen er nu så alvorlig for giganten Yukos, at den kan gå fallit og blive opløst når som helst. En række lande, bl.a. USA, England, Tyskland og Litauen, som har interesser i Yukos, har officielt givet udtryk for dyb bekymring for sagen.
Der er mange gætterier om, hvad der er den egentlige grund til angrebet på Khodorkovskij og Yukos. Nogle mener, at det udelukkende skyldes, at Putin frygter Khodorkovskij som politisk modstander. Andre mener, at det skyldes, at Khodorkovskij brød den aftale, der i sin tid blev lavet mellem Putin og oligarkerne om, at de skulle blande sig uden om politik, mod at staten så igennem fingrene med de tvivlsomme metoder, de havde opnået deres rigdomme med. Atter andre mener, at Yukos simpelthen var blevet for stor og stærk og var begyndt at føre en selvstændig udenrigspolitik med rod i olien. En medvirkende faktor kan have været, at Khodorkovskij sidste år var begyndt at tale om at sælge en del af selskabet til amerikanske olieselskaber. Ifølge den teori er der simpelthen tale om, at Putin og staten under ingen omstændigheder vil tillade, at amerikanerne får kontrollen med en tredjedel af de russiske olierigdomme.
Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at den mudrede affære skaber store pletter på ikke blot Putins, Khodorkovskijs og retsvæsenets omdømme, men på selve Ruslands omdømme som et land, der er sikkert og godt at investere i. Som det ansete canadiske dagblad The Globe and Mail skriver, er det meget muligt, at Putin med sagen tjener Ruslands dybeste interesser ved at rydde op i oligarkernes rod. Men, fortsætter bladet, »det internationale forretningsliv vil næppe betragte Yukos fallit som et grønt lys for nye investeringer i Rusland. Det er meget muligt, at myndighedernes bekæmpelsen af oligarkernes magt er godt for landet, men det må gøres forsigtigt«.
I sidste ende kan de russiske myndigheders langt fra pletfri fremturen nemlig komme til at ramme både Putin selv politisk og hele Rusland økonomisk.
