Læsetid: 5 min.

’18-års-regel vil udløse flere tvangsægteskaber’

Forfatteren og socialarbejderen Manu Sareen anbefaler en aldersgrænse for familiesammenføring på 21 år, kombineret med en stor social rådgivningsindsats
13. august 2004

De Radikale har netop lagt sig fast på et ønske om at sænke aldersgrænsen for familiesammenføring til 18 år. Et krav, som truer en evt.
regeringsdannelse med Socialdemokratiet.
Men også socialarbejdere tæt på indvandrerfamilier er kritiske over for det radikale udspil. Forfatteren og socialarbejderen Manu Sareen frygter, at en afskaffelse af 24-årsreglen vil sætte 18-årige med indvandrerbaggrund under enormt pres og udløse en bølge af tvangsægteskaber.
»Der ville være så store familiære og økonomiske interesser, at de unge ville blive ofret,« siger Manu Sareen, der er dansk af indisk herkomst, uddannet socialpædagog og arbejder som konsulent i
Etnisk Konsulentteam og i Døgnkontakten i Københavns Kommune. Ud fra sine mange erfaringer, blandt andet som mægler i konflikter blandt mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, har han fornylig udgivet bogen Når kærlighed bliver tvang.
»Ud fra en rettighedstankegang kan jeg godt forstå præmisserne for at sænke aldersgrænsen for familiesammenføring,« siger Sareen, der selv er valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre.
»Men lovgivningen bør jo også beskytte unge mod noget, de ikke kan overskue konsekvenserne af. Det er vel også en menneskeret ikke at få sit liv ødelagt af at blive tvangsgift, når man er 18 år. Vi har jo også en seksuel lavalder på 15 år, for er det en menneskeret at gå i seng med en voksen, når man kun er 14?«
Manu Sareen mener, at aldersgrænsen burde sænkes til EU-niveau, 21 år. Men 24-årsreglen bør udfases langsomt til de 21, så man samtidig kan sætte ind med rådgivning og dialog.
»De unge har en helt anden modenhed, når de er 21, og kan bedre gøre modstand. Det kan virke urimeligt, at folk ikke bare kan gifte sig med hvem de vil, men der må være en grænse, hvis vi skal løse den sociale opgave.«

Skævt redskab
Da 24-årsreglen blev indført, var Manu Sareen umiddelbart begejstret: »Som socialarbejder syntes jeg, den var et godt værktøj til at vise de her forældre, at det er ulovligt at tvinge sine børn. Sådan fungerer det stadigvæk, men reglen rammer også meget skævt, fordi den rammer alle, når faktisk kun tyrkere og pakistanere er overrepræsenteret inden for tvangsægteskaber.«
Flere foreslår, at dialog og rådgivning er bedre til at komme tvangsægteskaber til livs end mere tvang i form af aldersgrænser. Urealistisk, mener Manu Sareen, der frygter, at det sociale system slet ikke kan følge med:
»Vi har ikke personalet til det endnu, slet ikke. Det kræver uddannelse, som vil tage flere år, og den viden, vi efterhånden har her i København, findes ikke i alle kommuner,« siger Manu Sareen, der anser det for et stort socialt problem, hvis unge stadig gifter sig med én fra hjemlandet: »Så begynder vi totalt forfra hele tiden.«

Svær dialog
Indvandrerfamilier, der får så store problemer med børnene, at de får kontakt med Københavns Kommunes etniske konsulentteam, falder groft sagt i to grupper:
Dem, hvor dialog ikke er mulig overhovedet, og dem, hvor dialog og rådgivning ’kun’ er hårdt arbejde.
»Cirka en fjerdedel af indvandrerforældrene kan vi som socialarbejdere sjældent tilbyde nogetsomhelst. De ved, hvad der er det rigtige for deres børn, også selv om børnene sjældent synes det. Det er de familier, hvor der sidder en gammel farfar og bestemmer, eller der er en gammel aftale om et fætter-kusine-ægteskab.«
»De sidste tre fjerdedele kan man godt få kontakt med via dialog, selv om det er hårdt arbejde, som man bruger megen tid på: ’Prøv at høre her, gå selv ned i ungdomsklubben og se, om der er farligt og om de sidder og ser pornofilm hele tiden.’«
I disse familier kan den unge og socialarbejderen f.eks. lave en aftale, så datteren kan afslutte gymnasiet og bagefter læse f.eks. jura.
»Men hun kan ikke også have et ’dansk’ gymnasieliv og få en kæreste. Sladderen er utrolig hård og betyder meget, og så vil alle tale om, at familien har en dårlig datter. Så du kan godt sige, at hun så ofrer sin seksualitet for at få en uddannelse.«

Den farlige alder
Når netop 18 år er en farlig alder, skyldes det ifølge Sareen, at teenageproblemerne ofte kulminerer her: De unge er fysisk udviklede og har tendens til oprør. »En 18-årsregel ville friste forældrene til at få dem gift for at løse de problemer,« mener Sareen, der ikke tror på, at forældrene blot opgiver, at få børnene gift med dem, de selv ønsker dem gift med.
»Tvangsægteskaber forsvinder ikke de første 40-50 år, hvis man bare giver los. Der er alt for store økonomiske og familiære interesser i det. Folks umiddelbare interesse i at klare sig godt, integrere sig og lade børnene få en god uddannelse overrules af hensyn til familien. Og religionen,« mener Sareen, der påpeger, at det for mange stadig er det vigtigste at opretholde forbindelsen med det gamle hjemland:
»Familien er dit netværk, som du skal se i øjnene, når du engang om året er hjemme på ferie, og du er forpligtet til at hjælpe dem.«
Også de unge har meget at miste, hvis de ikke retter ind:
»Det er ikke velset, at en indvandrer gifter sig med en dansker, og det betyder ofte meget voldsomme repressalier, hvor den unge kan blive udstødt af familien.«
En del tvangsægteskaber ender i krisecentre, men ikke mindst mange familiesammenførte kvinder betænker sig på at bryde ud, fordi de risikerer at blive sendt tilbage, hvis de har boet i landet under syv år. Tanken om at bo i oprindelseslandet som andenrangsperson hos familien, ’en ekstra mund at mætte’, med få chancer for at blive gift igen, frister ikke.
Hvis man snor sig udenom et tvangsægteskab og selv vælger ægtefælle, er fremtiden hyppigst et ægteskab inden for troen.
Men Manu Sareen peger også på, at tilknytningskravet ofte reelt er et større problem end 24-årsreglen. Hvis nogen gifter sig med én fra hjemlandet og bor dér i et par år, for så at søge familiesammenføring, når de fylder 24, kan tilknytningen synes større til det andet land end til Danmark.
»Mange bliver faktisk nakket af tilknytningskravet, og jeg har det dårligt med, at danske statsborgere ikke kan bo her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her