Læsetid: 2 min.

Den allerførste slurk

Sardiniens ringeagtede og rustikke vine kan vise sig at være ’alle vines moder’
31. august 2004

Vin
En graveske med bærme – bundfaldsaflejringer af døde gærceller, drueskaller, kernefragmenter og lignende – kan betyde afslutningen for det århundrede gamle snobberi, hvormed connaisseurs fra det italienske hovedland har set ned på Sardiniens ’rustikke’ vine. Verdens største vinproducent har nu opdaget, at moderne vinproduktion står i massiv gæld til middelhavsøens generationer af vindyrkere. Arkæologer, der har gravet i de frugtbare Sardara-bakkedrag nord for Sardiniens hovedby, Cagliari, hævder at have fundet druerester, der stammer helt tilbage fra år 1.200 fvt. Tilsvarende fund er gjort ved Villanovafranca på den vildsomme øs Campidano-slette og ved Borore i det centrale Sardinien.
Dermed kan Sardinien meget vel være selve europæisk vinkulturs vugge.

Historien må omskrives
Drueresterne er for tiden ved at blive dna-testet på et universitet i Milano med henblik på at bestemme, om de sardiske sorter er importeret fra andre vindyrkende regioner i oldtiden eller udgør et ægte lokalt ophav.
»Hvis de sardiske sorter er oprindelige, skal hele vinhistorien skrives om,« siger Massimo Labra – en af forskningsprojektets ’vinarkæologer’. Den herskende opfattelse har hidtil været, at regionens ældste druesorter blev importeret fra oldtidens Mesopotamien – det nuværende Irak.
»Vi forsøger at bevise, at ikke blot blev middelhavsområdets ældst kendte vin dyrket på Sardinien – denne vindyrkning foregik også allerede, før de første kultursamfund og oldtidscivilisationer opstod i Mesopotamien og Egypten,« siger Labra.
»Endvidere sammenligner vi dna-analyser af nutidige sardinske vine med de druerester, vi har fra oldtiden, for at se hvordan de er beslægtet – dels med hinanden og dels med de vildtvoksende sorter, vi ved har deres oprindelse her på Sardinien.«
De vinarkæologiske undersøgelser har allerede påvist, at den kendte lokale sort Cannonau, som man tidligere mente var importeret fra Spanien, faktisk stammer fra øen og meget vel kan være middelhavsområdets ældste vin.
Hvor italienske vinkendere og vinskribenter rutinemæssigt lovpriser de etablerede vine fra de nordlige vinregioner Piemonte, Lombardiet, Veneto og Ligurien, har de altid været tilbøjelige til at ringeagte de ofte primitive og potente vine fra Sardinien.
For sardinierne er dette blot endnu et eksempel på hovedlandets evige fordomme. Sardinien kendes af mange italienere især som hjemøen for de brutale lejesoldater, der gjorde bystaten Genova stor og mægtig i det 11. og 12. århundrede og for de barske hyrde-banditter, som drev en blomstrende kidnapningvirksomhed fra byen Nuoro helt frem til slutningen af 1980’erne.
Temaet »fastlandsitalineres fordomme mod sardiniere og sardisk kultur« blev taget under behandling i den nu klassiske film af Taviani-brødrene Padre Padrone, som skildrede en ung sardiniers kamp for at undslippe den hårde, indesluttede tilværelse som fårehyrde.
Men nu anerkender selv Corriere della Sera – avisen, som syditalienere betragter som selve indbegrebet af norditaliensk snobberi – på sin forside, at »Opdagelserne på Sardinien kan ændre vinens historie«.

Producenter ta’r affære
Stolte sardiske producenter har allerede taget skridt til at beskytte deres nyligt opdagede vinøse kulturarv. På et netop afholdt opmøde blandt øens førende producenter og bønder blev det besluttet at forbyde opblanding med importerede sorter.
»Cannonaus genetiske stamme må bevares,« siger Tattanu Piras, direktør for et stort sardinsk vinkooperativ. »Vi har iværksat plan om at omlægge dyrkningen, så den fremover kun omfatter vores lokale sorter.«

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her