Læsetid: 12 min.

Det basale samfund

Danskernes velfærdssamfund bør ændres fundamentalt, mener den konservative kronprins, Brian Mikkelsen. Borgerne skal slippe med 25-30 procent i skat, og købe velfærd via private forsikringer og egenbetaling
2. august 2004

Skal de om 30-40 år fortsat kunne få deres børn passet i offentlige vuggestuer og børnehaver til en rimelig pris? Skal det til den tid fortsat være gratis at gå i skole? Og skal deres forældre – i dag i den arbejdsduelige alder – fortsat have plejehjem og sygehuse, som vi alle har betalt til over skatten?
Det er spørgsmål, som Velfærdskommissionen stiller i sin første og hidtil eneste rapport. Og selv om det var de konservative, der pressede på for at få nedsat kommissionen, så har regeringens ministre hidtil mødt den hidtil eneste rapport med en rungende tavshed. Finansminister Thor Pedersen (V), som har kommissionen under sig, har ved enkelte lejligheder dristet sig til at slå fast, at der overhovedet ingen ændringer skal ske. Ellers tavshed.
Det er derfor med en vis usikkerhed, at Information beder den konservative kronprins og kulturminister, Brian Mikkelsen, om at tage bladet fra munden og give sin version af det ideelle velfærds-Danmark i fremtiden.
Den 38-årige Brian Mikkelsen har fire børn – måske er det derfor, han tager Velfærdskommissionens opfordring til debat så alvorligt. Han er, siger han, »meget bekymret«, hvis de politiske rorgængere ikke tager problemerne
alvorligt.
»Velfærdsstaten har været under pres i lang tid. Velfærd kommer ikke af sig selv. Vi bliver nødt til at træffe nogle valg – og det er også det, kommissionen er nedsat for. For at hjælpe til, at vi rejser os fra sofaen,« siger han.
Og så begynder han med én af de anekdoter, han efterhånden er berømt for.
Globalisering hedder det begreb, som Velfærdskommissionen mener truer Danmark. I økonomisk sammenhæng betyder det bl.a., at flere danskere vil se stort på, hvor de bor og arbejder. Hvis skatten er for høj i Danmark, så flytter de. I dag emigrerer ca. 3.500 personer hvert år – og bliver væk i mere end seks år, fremgår det af velfærdseksperternes rapport.

Kinesiske gummisko
Men også arbejdspladser risikerer i større takt at forsvinde til udlandet. Og her begynder Brian Mikkelsens anekdote:
»Jeg var i Kina for et par måneder siden, hvor jeg hørte en historie fra den kinesiske kulturminister, som er meget sigende: Han fortalte om den kinesiske ministerpræsident som var i Washington for at besøge præsident Bush som opfølgning på bordtennisdiplomatiet mellem Nixon og Mao – det er altså en ægte historie det her. Han var nede for at gå en tur på gaden – han besøgte også FN-hovedkvarteret osv. – men han gik altså på Madison Avenue, og der er sådan en stor Nike Store. Der gik han ind og købte nogle gummisko og de kostede sådan ca. 200 dollar. Han kiggede på dem og så, at der stod Made in China. Så ringede han hjem til Beijing og hørte, ud fra skonummeret, hvad de her par gummisko ville koste, hvis de blev købt ud fra en container i Shanghai. Der kostede de under syv dollar. Syv dollar! Mod 200 i New York. Det er den konkurrence, vi er udsat for. Hvor lønningerne i Polen måske er en sjettedel af vores, hvis jobbene ikke rykker videre til Hviderusland eller Ukraine, hvor lønnen er en tolvtedel. Hvor efter jobbene så rykker til Kina,« siger han.
»Og hvad er så svaret? Ja, det er bedre uddannelse og en trimning af den offentlige sektor, så den bliver lidt mindre,« slutter den danske kulturminister.
Og tab af arbejdspladser vil være en katastrofe for danskernes velfærd, mener Velfærdskommissionen. I forvejen skal kommende regeringer ud og skaffe 274.000 ekstra danskere i arbejde for at lukke det voksende hul i pengekassen.
Brian Mikkelsen vil ikke varsle store generelle nedskæringer i de ydelser, som ledige modtager. Men en trimning, med inspiration fra ét af kulturministerens forbilleder, nu afdødede præsident Ronald Reagan:
»Der skal hele tiden være det rigtige incitament til at arbejde. Det handler ikke om at skære i ydelser, men om, at det hele tiden skal være økonomisk
attraktivt til at arbejde. Vi skal have skabt nogle flere job – det er dynamoen i ethvert sundt samfund. For flere i job betyder færre på overførselsindkomster og bedre skattegrundlag. Lad os tage Reagan: Da han i 80’erne skabte et boom i beskæftigelsen, så bredte det sig som ringe i vandet og gav økonomien et boost«.
Overførslerne til ledige skal dog stige mindre, end de gør i dag, mener han. Og slutter op bag det forslag fra hans partileder, Bendt Bendtsen: At lade udbetalingerne til ledige stige i takt med priserne og ikke med den almindelige lønfremgang.
»Den anden del er selve trimningen af den offentlige sektor – nemlig mindre stat. Min holdning er krystalklar: Vi skal sikre værdien af de offentlige ydelser. Men i dag bliver stiger overførselsindkomsterne mere, end de gør på arbejdsmarkedet. Lad os tage en kassedame, som måske tjener 15.000 kroner over for højeste dagpengesats på 13.000 kroner. Hun har måske 1.000 kroner mere om måneden ved at arbejde, men har oveni udgifter til pasning, så det netto bliver det samme. Så kræver det virkelig rygrad og disciplin at gå på arbejde.«
Ministeren vil derfor have sænket mindstelønnen – på LO/DA-området omkring 90 kroner i timen.

Pension og etik
En sikker og tryg alderdom er for mange et tegn på et solidt velfærdssamfund. Uanset hvordan det end går med lykken her i livet, så tager staten sig af de gamle, som ikke længere kan forsørge sig selv. Det er i følge Velfærdskommissionen 400.000 flere frem mod år 2040. Pensionssystemet skal debatteres, lyder opfordringen. Det har vi en moralsk forpligtelse til.
Det betyder ifølge Brian Mikkelsen en afskaffelse af efterlønnen – med god varsel, så borgerne kan indrette sig efter det. Og så til folkepensionen, som i dag omfatter 800.000 borgere. Fremover skal der ikke være en fast grænse for pension, mener Mikkelsen. Danskerne lever længere, og mange har lyst til at arbejde længere.
Hver især indbetaler vi livet igennem på en konto, som udgør en individuel pensionsopsparing. Statens pension falder bort. Kombineret med skattelettelser, så danskerne ikke bare med et trylleslag får læsset hele deres egen forsørgerbyrde i hovedet.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har foreslået opsat pension – et system, hvor borgerne kan vente nogle med at gå på pension mod, at den senere pension så forhøjes tilsvarende. Det er fint nok, men ikke helt nok, mener Brian Mikkelsen.
»Opsat pension er et af elementerne, men man bør også overveje, som en større øvelse, at lave en individuel personlig konto for hver enkelt dansker, som man kan spare op på,« siger han.

Gal succes
Den offentlige sektors størrelse er med til at holde det danske skattetryk i vejret. Staten har, i følge Velfærdskommissionen, multipliceret sig selv kraftigt på tre årtier. I dag arbejder 630.000 danskere på statens regning med undervisning, omsorg, sundhed og
sociale opgaver. En fordobling af ansatte på 30 år. Og antallet af offentligt ansatte er fortsat voksende under minimalstatsministeren Fogh Rasmussen. En ’succes’, som ikke er på kulturministerens praleliste:
»Jamen. Jeg kan kun sige, at trimningen af velfærdsstaten, det er forudsætningen for en fremtidig velfærdsstat. Der skal simpelt hen flyttes mennesker fra den offentlige sektor over i den private. Det er en præmis. Vi kan ikke fortsætte med at lade den offentlige sektor vokse, og det er ikke et sundhedstegn, at man går ud og priser sig af, at vi har fået flere mennesker ansat i den offentlige sektor. Det går ud over hele konstruktionen bag velfærdsstaten, at man på den måder skævvrider forholdet mellem staten og private. Det svækker moralen,« siger Brian Mikkelsen.
Og nu nærmer han sig kernen i den forandring af det danske samfund, som han gerne vil.
»Man kan se på kommissionens beregninger, at den gennemsnitlige dansker snart er en underskudsforretning. Det vil sige, at han eller hun modtager flere penge fra det offentlige, end vedkommende yder. Derfor skal vi altså være bedre til at prioritere imellem de forskellige opgaver i stedet for hele tiden at finde på nye. Der skal man turde vælge. Min opfattelse er, at staten skal tage sig af det basale – det er skole og uddannelse, sundhedssystemet, forsvar, politi og retsvæsen, offentlig forsørgelse for dem, der ikke kan klare sig selv – og det skal være færre. De basale funktioner. Og staten skal være bedre til at sige stop og trække grænsen. Vi er stadig i den groteske situation, at 90 procent af danskerne betaler til 90 procent af danskerne. Det er en helt absurd situation. Det er klart, at alle politikere er bange for at åbne munden, hver eneste gang, man siger, at der skal prioriteres i noget. Så bliver det banket op, og alle mulige pressionsgrupper kommer rendende og siger: ikke lige det her område. Men det bliver man nødt til,« siger han.
– Hvad falder uden for det basale samfund?
»Der kan findes forskellige områder. Den offentlige sektor skal jo ikke leve folks liv, lige så lidt som det er statens opgave at gøre os lykkelige. Der har vi tit forvekslet støtte med mening. Det vil også være et af de helt centrale temaer for politik i de kommnede år – at man skal sørge for sit eget liv. Borgeren skal sørge for sit eget liv i stedet for staten. Det kræver, at man gør op med vanetænkningen. Jeg kan ikke nævne konkrete ydelser, som jeg vil fjerne nu. Men der er nogle af de ydelser, som der er i dagens samfund, som man bliver nødt til at fjerne, for at give plads til borgeren, for at give plads til forskellighed og for at give plads til dem, der ikke kan klare sig selv,« mener kulturministeren. Og varmer op til endnu en anekdote – denne gang om fru Brian Mikkelsen.

Basis-samfundet
»Jeg forstår slet ikke det der med, at man tror, det offentlige skulle gøre det bedre. Der er en fordom om, at fordi det er offentlig hjemmehjælp eller sygehus, så er det bedre. Det er en myte og et falsum,« begynder Brian Mikkelsen, der vil have offentlige monopoler på service udsat for konkurrence:
»Jeg skal give dig et konkret eksempel. Jeg var ude at rejse med min kone, og hun bliver uheldigvis lidt syg ude i Østen. Hun bliver indlagt på et hospital i Malaysia. Hun kommer ind på et privathospital, for det var, hvad de havde derude, betalt af Sygesikringen. Og det var en super-super behandling. Med omsorg og den samme læge, der fulgte hende fra start til slut. Der var vi meget mere trygge, end vi har været på et dansk hospital. Det samme har gjort sig gældende, når vi har været på hospital i Sydeuropa. Det kommer man engang i mellem, når man har børn. Der er også mange gode historier fra det danske sygehusvæsen, men det er som om, der er sat lighedstegn mellem, at når det er
offentligt, så er det godt, og når det er privat, så er det problematisk. Private har ofte flere incitamenter til at yde noget optimalt, for den private økonomi afhænger jo af, om kvaliteten er i orden. Jeg ville da ønske, at der var langt flere private ude og lave serviceydelser for det offentlige, end der er i dag,« siger Brian Mikkelsen.
Øget brugerbetaling vinder ikke rigtigt genklang hos ministeren.
»Det er en farlig vej at betræde. Men hvis man er en disciplineret politiker, der krone for krone flytter brugerbetaling over til skattelettelser, så er det det sundeste. Det bør være sådan, at man beholder mest muligt af sin egen indtægt og så kan vælge, hvad man vil bruge sine penge på. Vil man bruge pengene på at gå i teatret, eller på tøj til børnene eller gå ud at spise? Vi lever i et frit samfund, ikke i et kollektivistisk samfund, hvor man er tvunget til at gøre, hvad staten tvinger os til at gøre. Og derfor handler det om, at vi skal skabe mindre i skat. Det værste af alle samfund er, hvis vi har mere brugerbetaling, men samtidig har en høj skat. Derfor vil jeg kun anbefale den vej, hvis man virkelig har disciplinerede politikere«.
– Hvad er egentlig det politiske projekt, du helst så gennemført?
»Et system, hvor vi alle betaler væsentligt mindre i skat. Og så valgte man selv, hvad man havde lyst til at betale for af ydelser, og med det basale finansieret af staten. Mit idealsamfund er, hvor vi betaler 25-30 procent i skat. Hvor ydelserne var til stede, så de svageste borgere kunne leve et anstændigt liv. Og udover det, så måtte vi alle sammen selv betale for vores ydelser. Der er noget absurd i, at jeg, som rimelig vellønnet minister og i en familie, der kan klare sig selv, får alt muligt betalt af det
offentlige. Det virker fuldstændig urimeligt. Også i forhold til, at der er mennesker i samfundet, som ikke har det særligt godt. Der må der altså være en prioritering, så vi selv betaler for de ting, vi forbruger«.
– En model, hvor hver enkelt borger,
bidrager til sin behandling også på sygehuset?
»Ja. Og alt efter hvor stor borgerens indkomst er. Jeg vil meget hellere have, at man fjernede progressionen i skattesystemet, og man så kiggede på, at man også betalte nogle flere penge, hvis man tjente mere.«
– Og hvor borgerne kunne vælge mellem offentlig og privat service?
»Jo flere private tilbud jo bedre. For det forbedrer også servicen i den offentlige sektor. Udgangspunktet for al min politik er borgeren. Individets ukrænkelighed i forhold til staten. For staten har simpelt hen en tendens til at trampe på vores rettigheder. Staten er ikke bare den svagestes forsvarer. For vi har i dag et majoritetsdiktatur, hvor de svagestes interesser ikke bliver tilgodeset.«
Og det offentlige skal tilbyde ekstra service – tilkøbsydelser – til dem, som vil betale.
»Vi har været bekymrede for, om det offentlige kunne tilbyde de ting. Men i en fri konkurrencesituation er det rimeligt. Tag et eksempel: Jeg har børn i daginstitutioner: Hvorfor ikke kunne købe sig til den ydelse, at hvis jeg afleverede mit tøj om morgenen i institutionen, så var det vasket, og mine skjorter var strøget, når jeg kom igen. Det har jeg økonomisk mulighed for, så hvorfor ikke lade mig gøre det – det betaler jeg 100 procent for.«
– Hvordan kan du give det her projekt status i regeringen?
»Der skal forhandles et nyt regeringsgrundlag efter næste valg. Hvis vi vinder valget, så er det klart, at vi fra konservativ side vil presse gevaldigt på, for at få hele prioriteringsdiskussionen med ind i et grundlag. At vi påtager os et ansvar for trimningen af den fremtidige velfærdsstat. At vi har en fungerende velfærdsstat, der ikke bare kollapser.«
– Hvis nu Venstre siger nej – er det så bare ærgerligt?
»Venstre ved udmærket, at de kan ikke danne regering uden de konservative. Så begge parter må lytte til hinanden. Det handler om forståelse af, hvilket projekt man går ind til«.

FAKTA
Velfærd – Hvad nu?
*Der venter hver familie en ekstra skatteregning på 35.000 kroner om året, hvis ikke ansvarlige politikere indstiller det danske velfærdssamfund på fremtiden. En fremtid med 400.000 flere pensionister, færre børn, flere indvandrere, udenlandsk konkurrence på lav løn og skat, og næsten en fordobling i antallet af danskere uden for arbejdsstyrken. Det skriver regeringens Velfærdskommission. Men regeringen og store dele af opposition er tavs. Derfor beder Information i en ny serie fire fremtrædende yngre politikere om at give deres bud på fremtidens fællesskab i Danmark.
Kommende interview: Helle Thorning-Schmidt, Louise Gade og Nick Hækkerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu