Læsetid: 5 min.

Boghandleren på Kottbusser Damm

’51 procent tyrkisk og 49 procent tysk. Måske ligger det i generne – man vil altid være tyrkisk,’ siger boghandleren Levent Bayram fra Berlin
16. august 2004

Muslimernes Europa
BERLIN – Levent Bayram havde en simpel forretningsidé:
Statistikken viser, at tyrkere kun læser en tyvendedel så mange bøger som en gennemsnitstysker. Hvad er derfor mere løfterigt end at åbne en butik for tyrkiske bøger i Berlin, hjemstedet for det største tyrkiske samfund udenfor Tyrkiet?
Levent Bayram smiler imødekommende i bogladen Anadolu Kültür Sarayi på Kottbusser Damm, et hovedstrøg gennem Kreuzberg og Neukölln, bydelene med de højeste tyrkiske indbyggertal.
Kunderne er under tysk indflydelse, deres tørst efter bøger kan kun vokse, butikkens vækstpotentiale er enormt – måske 2.000 procent.
»Hvis et samfund læser, bevæger det sig fremad,« ved Levent. På hylderne står – foruden
Goethe, Tolstoy og Nostradamus på tyrkisk – et væld af romaner, krimier og kærlighedsromaner. Hver tredje bog behandler religiøse spørgsmål.
En påstand om at hans boghandel skulle cementere de etniske skel i samfundet, accepterer han ikke. Tværtimod. Bøger udvider horisonten, og hvis læserne bliver bedre til tyrkisk, lærer de lettere tysk.
»De store sællerter er kogebøger og bøger om drømmetydning. Det tyrkiske køkken er rigt, nygifte kvinder vil gerne lære om det. Og bøger om drømme tjener forlagene styrtende på – alle er jo nysgerrige efter at vide, hvad deres drømme betyder.«
Hvad han selv drømmer om? En nethandel for tyrkiske bøger.
»Jeg kunne godt starte en kæde af bogbutikker, men det vil være for hårdt for mig.«

Hjem til Tyrkiet
Levents vej til boghandlerfaget var alt andet end lige. Den begyndte før han blev født, i 1971, da hans far Ahmed udvandrede fra Konya til Tyskland for at arbejde som svejser hos O&K, der laver gravemaskiner. Efter to år stiftede Ahmed familie.
En dag, fortalte Ahmed, skulle de vende tilbage til det vidunderlige Tyrkiet igen. Men det blev aldrig til noget, mærkede Levent. Som teenager besluttede han at tage hjem. Alene.
»Min far havde altid talt så smukt om Tyrkiet. Jeg havde lært at elske dette land, og hvis ikke min far ville, så måtte jeg gøre det selv. Mine kammerater i Tyrkiet mente, at jeg var godt tosset: Du rejser fra et land med fri uddannelse og masser af muligheder, sagde de. ’Jeg vil kæmpe for, at det også bliver sådan her’, svarede jeg. Jeg var 16 år.«
Levent kom på kostskole og endte med at læse tysk i Tyrkiet – »mine karakterer rakte ikke til mere«. Bagefter kunne han blive lærer, men han ville hellere have en butik. Eventyret med mobiltelefonerne endte med jordskælvet i 1999 – »ingen købte mere, for de vidste ikke, om de ville leve dagen efter« – og den ene økonomiske krise afløste den næste.
»Jeg havde brug for at tjene penge i en fart, så jeg tog til Tyskland igen. Vejret her er deprimerende, men hvis man bevidst beslutter sig til, at det ikke skal have lov at påvirke ens humør, betyder det ikke noget. Det er underligt, men det virker.«

Alt undtagen porno
Muligheden for at tjene penge bød sig snart. En bekendt bad ham arrangere et tyrkisk bogmesse i Berlin. Kunderne stormede til, en markedsniche åbnede sig.
»Jeg regnede på messens omsætning, dividerede den med 12 måneder og fandt ud af, at man godt kunne leve af den.«
Boghandlen var en realitet, og hans far fik arbejde som medhjælp. Det fine er, at han har penge med fra O&K.
»De sidste år på arbejde var ikke sjove. Jeg var glad for mit job som svejser, men havde fået problemer med ryggen. På få år skrumpede medarbejderstaben ind fra 3.000 til 400 ansatte. Det var ikke sjovt mere. Jeg valgte at gå, for at de unge kunne få chancen,« siger Ahmet.
Nu får han knap 200.000 kr. om året for at lave ingenting.
»Det er kedeligt at gå rundt derhjemme. Tænk på, at jeg har arbejdet 43 år uden pause. Jeg vil køre taxi, besluttede jeg, men dumpede til den mundtlige prøve. Vi åbner en butik, besluttede vi, men hvad skulle vi sælge? Tyrkiske grønthandlere er der nok af, men der manglede en stor tyrkisk boghandel, mente vi. Det var en god beslutning. Jeg er svejser, men læser gerne bøger – hvad skulle jeg gøre? Åbne et svejseri?!«
Ahmet ser sig om i sønnens rige: »Vi har alt, undtagen porno!«

Kone med tørklæde
Et lille rige har Ahmet også, en lejlighed i Konya og én ved Middelhavet, hvor han tilbringer sommeren.
»Vi lever i Berlin-bydelen Schöneberg. Dér er ingen tyrkiske naboer – det lægger jeg vægt på,« siger Ahmet med en mine, så man bliver usikker på alvoren.
Livet har været nådigt mod specialarbejderen fra Konya, rejsen til Tyskland var en god beslutning, men tyskere bliver familien Bayram ikke.
»Jeg er tyrkisk-tysk,« siger Levent, »51 procent tyrkisk og 49 procent tysk. Måske ligger det i generne – man vil altid være tyrkisk.«
Han taler fremragende tysk, klarer sig selv, lever midt i samfundet – men integreret, sådan som Vesteuropa forventer, er han alligevel ikke.
»Hvis man kan leve sammen og tale sammen, rækker det. Jeg behøver ikke at drikke øl for at være integreret. Vi lever mange nationaliteter her, vigtigst er de etiske værdier – ærlighed, hjælpsomhed, om man er et ordentligt menneske.«
Hver fredag går han i moskeen, hans kone bærer tørklæde. Det forbud, som tyske politikere er ved at indføre for ansatte i det offentlige, anser han for helt hen i vejret.
»Man kan godt forbyde tørklædet, men ikke tanken bag. Et forbud vil ikke ændre noget – det vil kun betyde, at kvinder ikke kan arbejde eller tage en uddannelse. Men hvordan skal en kvinde uden uddannelse kunne opdrage børn? Hvis kvinderne ikke kommer i arbejde på grund af et tørklædeforbud, vil det være et tab for samfundet,« mener Levent. Hans søn Ahmed-Bülent på seks år har klaret udvandringen til Tyskland fint.
»Men hvis han selv kunne vælge, ville han bo i Tyrkiet – dér bor familien, der er mere frihed, og vejret er bedre. De ti år, jeg boede alene i Tyrkiet, var de bedste i mit liv.«

Serie
Muslimernes Europa
*I en ny serie undersøger Information, hvordan andre europæiske lande lever med deres muslimske medborgere. De første artikler blev bragt 9. og 10.august.
www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her