Læsetid: 5 min.

Brint vil ændre verden

Den visionære tænker Jeremy Rifkin forudser, at internettet og den digitale teknologi vil blive fødselshjælper til et nyt energisystem med vedvarende energikilder. Vi står over for den tredje industrielle revolution, siger han
4. august 2004

Efter oliefesten
BOSTON – To emner vil utvivlsomt stå øverst på dagsordenen i den amerikanske valgkamp dette efterår.
Det ene er USA’s invasion af Irak i 2003. Det andet er den høje pris på benzin, olie og gas. I dag koster en liter benzin næsten dobbelt så meget som ved krigens start. I en samfundsøkonomi, der som den amerikanske er så afhængig af vejtransport, gør det ondt på bilisters og vognmænds tegnebog.
I sin takketale til den demokratiske partikongres i sidste uge kædede præsidentkandidat John Kerry de to ting sammen.
»Jeg ser et USA, hvis økonomi hviler på vores opfindsomhed og nyskabelse – ikke på den saudiarabiske kongefamilie (bragende bifald, red.). Min energiplan vil
investere i alternativt brændsel og fremtidens biler, således at vores afhængighed af olie fra Mellemøsten ikke holder amerikanske soldater i skæbnens vold,« understregede han.
Til miljøgruppers fortrydelse nævnte Kerry ikke tidens mantra – brint, hvis største aktiv er, at det kan lagre vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft-elektricitet.
»Normalt nævner Kerry brint i sine valgtaler, men det er bare en opremsning for ham. Han er ikke særlig engageret i debatten om brint som opbevaringsmiddel og til brændselsceller i køretøjer,« siger energiekspert og forfatter
Jeremy Rifkin fra Foundation of Economic Trends i Washington til Information.
På den anden side er Rifkin, forfatter til bestselleren Brintøkonomi, ikke i tvivl om, at amerikanske politikere udmærket forstår, hvad der står på spil.
»De er blot ikke indstillet på at tage dristige beslutninger,« mener han.
Og dristighed kræver det, hvis USA skal investere i en omlægning af sin energiforsyning på langt sigt. Her er det ikke nok at sætte en mia. dollar til side til forskning i og udvikling af en økonomi baseret på brint, som præsident George W. Bush bebudede, han ville for et år siden.

Forkert løsning
»Bush-regeringens plan er at udvinde brint fra kul og naturgas. Det er den forkerte løsning, fordi vi hermed vælger at bevare den gamle energiinfrastruktur,« mener Jeremy Rifkin.
»Hvad skal der ske med al den CO2, der er til overs fra kul? Vi bliver nødt til at lagre det under jorden, og et udslip kan få katastrofale følger for den globale opvarming af klimaet.«
Udvinding af brint fra naturgas ville ikke være så ødelæggende for miljøet.
»Men som vi alle ved, vil de kendte reserver af naturgas snart toppe – halvdelen er udvundet – og det bliver fulgt af en prisstigning – ligesom vi indenfor en overskuelig årrække vil opleve med råolien,« påpeger Rifkin.

Civilisationsomvæltning
Som læser og ikke-ekspert er det umuligt ikke at blive revet med af den besnærende vision for industricivilisationens fremtidige energiforsyning, som Rifkin lægger for dagen i sin bog om brintøkonomien fra 2002. Amerikaneren tænker stort. Verden, forudser han, står over for en ny industriel revolution udløst af overgangen fra olie, kul og naturgas til nye og vedvarende energiformer.
Rifkins terori er, at alle civilisationsomvæltninger forudsætter en omorganisering af energisystemet og indførelsen af en ny måde at formidle information på. Han griber helt tilbage til den sumeriske civilisation – der havde sin vugge i det nuværende Irak og nabolag – for at illustrere denne tese.
På det mere aktuelle plan henviser han til, at den første industrirevolution – hvis fundamenter var dampmaskinen, kul og jernbanen – ikke havde været mulig uden Gutenbergs opfindelse af den trykte skrift flere århundreder tidligere.
Den anden industrirevolution – hvis grundlæggende elementer var olie, gas, elektricitet, biler og veje – blev hjulpet på vej af telegraf og telefon. Opfindelsen af internettet og den digitale formidling af data bliver ifølge Rifkin fødselshjælper for et nyt energisystem baseret på brint.
»Nettet skulle have bidraget til en decentralisering af informationer. Det skete ikke rigtigt som forudset i 1990’erne. Men det er ikke for sent at anvende nettets infrastruktur til at lave om på verden,« siger Jeremy Rifkin.
»Overgangen til brint som opbevaringsmiddel for vedvarende energikilder og anvendelsen af brændselsceller i biler vil kræve fordeling af energien ved hjælp af software og internettet.«
Amerikaneren forestiller sig, at hvert individ bliver sit eget kraftværk og distributionsselskab.
»Hver bil med brændselsceller vil fremstille sin egen energi. Hvert hus vil anvende brint til at lagre vedvarende energi fra sol eller vind. Overskuddet kan blive solgt over internettet til et decentraliseret energisystem. Konsekvensen er, at de store energiselskaber mister indflydelse til fordel for millioner, måske milliarder, af producenter,« forudser Rifkin.

Til gavn for udviklingslande
Et nyt energisystem af denne type vil være til enorm gavn for udviklingslande, der ikke har råd til at opbygge deres økonomi med den dyre olie og naturgas.
»Brint og vedvarende energikilder kan gøre små landsbyer såvel som storbyer og hele lande uafhængige af energiforsyning udefra. Der er intet i vejen for, at selv de fattigste får adgang til elektricitet, blot vi i den rige verden forsyner dem med teknologien.«
Overgangen til brintøkonomi vil tage mindst 20-30 år, vurderer Rifkin. Og på vejen vil der ligge mange forhindringer.
»Teknologien er ikke klar endnu, selv om de første brintbusser allerede er i drift, og et voksende antal virksomheder anvender brint til at opbevare energireserver i tilfælde af hyppige strømsvigt.«
Men han er på ingen måde bekymret over de få fremskridt og den lave politiske interesse.
»Den slags epokegørende gennembrud møder altid masser af modstand. Det vigtige er, at fremsynede politiske og økonomiske beslutningstagere i USA og Europa har erkendt, at brint er løsningen på fremtidens energiknaphed. Jo dyrere olie og naturgas bliver, desto større er tilbøjeligheden til at investere i alternativer – forhåbentlig grøn energi,« siger Rifkin.

FAKTA
Råolien over 44 dollar per tønde
*Prisen på råolie krøb i går op over 44 dollar per tønde på New York-markedet. Det sker efter udtalelser fra den øverste chef for Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC), Purnomo Yusgiantoro, om, at organisationen ikke har kapacitet til at øge produktionen for at dække et stærkt stigende importbehov fra primært USA og Kina.
»Det går op, op og atter op, intet kan stoppe det,« lyder kommentaren fra olieanalytikeren Edward Meir til det britiske nyhedsbureau Reuters. Meir tilføjer, at en råoliepris på over 50 dollar per tønde ikke længere kan udelukkes.
Olieprisen er steget med mere end en tredjedel siden starten af året. ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her