Verdens rum
For knap to år siden fejrede Cambodias konge, Norodom Sihanouk, sin 80 års fødselsdag i hovedstaden, Phnom Penh. De mange officielle gæster regnede med at komme tidligt hjem, for nok er kongen festlig, men helt ung er han jo ikke. Fødselaren indledte aftenens afslutning kl. 21 med at træde op på scenen og croone vemodige sange (adskillige forfattet af ham selv), akkompagneret af to af de mange prinser, en søn og en nevø, på hhv. guitar og saxofon. Han sang kærlighedsduetter med sin dronning. Hen imod kl. 2 rocknrollede kongen, og først kl. 2 sluttede festen med, at prinserne spillede Rolling Stones-hittet fra 1966, Satisfaction. Med andre ord en frisk konge.
Han har regeret sit land i forskelligt omfang og med afbrydelser siden 1949. Nu vil han abdicere. Igen. Senest har han regeret fra den storslåede hjemkomst i 1991 efter 13 års eksil og til nu. Cambodias monarki er konstitutionelt, og kongen skal formelt underskrive love, mv. Han er elsket af landets ældre befolkning, og der er da heller ingen tvivl om, at kongens og Cambodias skæbner er snævert forbundet.
Han kan kun abdicere med Cambodias øverste munks velsignelse, og eftersom munken står i ledtog med en af landets største slyngler, ministerpræsident Hun Sen, er det tvivlsomt, om han giver lov. Hun Sen, som har været regeringschef i over 20 år (i sin tid blev hans verdens yngste ministerpræsident) vil ikke høre tale om abdikation det vil være ham ubekvemt, selvom han sidder i det råd, der skal afgøre arvefølgen.
Formelt er Hun Sen folkevalgt regeringschef i et demokratisk kongedømme. Han var med, da Vietnam invaderede Cambodia og væltede Pol Pot i begyndelsen af 1979, og indledte karrieren som udenrigsminister. Han er berygtet for sine udenomsparlamentariske metoder mange af hans modstandere svækkes eller forsvinder, enten ved simple forbrydelser, militærkup eller fordi de flygter i eksil.
Han er en formidabel modstander, og hans politiske snuhed matches formentlig kun af kong Sihanouks, der udover sit skørlevned også er kendt for sin endeløse række af b-film og musikudgivelser, som han indspillede i 1960erne.
Kong Sihanouk er den eneste, som med sin tilværelse i behold i nogen grad har været i stand til at gå i rette med Hun Sen, siden fredsaftalen i 1991 og FNs efterfølgende ikke særligt vellykkede indførelse af demokrati. Men Hun Sen bøjer sig ikke længere for ham og regerer med stigende galskab.
Efter parlamentsvalget for over et år siden, nægtede Hun Sen at gå i samlingsregering med valgets øvrige to vindere, og først for en god måneds tid siden fik han i strid med forfatningen strikket et bizart regeringssamarbejde sammen med Funcinpec, det monarkistiske parti under Sihanouks søn Norodom Ranariddhs ledelse. Far og søn er ikke på god fod; Ranariddh er også en slyngel, om end ikke i klasse med Hun Sen. Det tredje parti strandede på sidelinien.
Så i næsten et år var Cambodia formelt uden regering. Kongen indskærpede, bønfaldt, skrev sine mange kommentarer i avisernes margin, skrev lange breve til sin fiktive franske ven, der altid stillede ham bekvemme spørgsmål, som kongen så kunne svare på, hvorefter korrespondancen blev offentliggjort i aviserne. Hun Sen holdt bare på sit, indtil modstanderne gav efter (og jo, der var en del uopklarede mord på politikere undervejs).
Cambodianerne, der tæller omkring 12 mio. og gik så tillidsfuldt til valg i 1993, er blevet dybt desillusionerede over demokratiet. Korruptionen, kriminaliteten, fattigdommen og analfabetismen vokser, Hun Sen og hans håndlangere bliver rigere og mere og mere irrationelle. Hun Sen giver end ikke indtryk af at tage forfatningen alvorligt længere.
Før valget i fjor viste Hun Sen endnu en gang, hvem der bestemmer ved at udløse et kort, men også meget alvorligt angreb på thailandske interesser i Cambodia. Thailandske virksomheder blev brændt af, ambassaden ligeså, og ambassadøren måtte flygte ind til naboambassaden efter at være blevet afvist på telefonen af Udenrigs- såvel som Indenrigsministeriet, politi og brandvæsen. De fem forskellige politistyrker og militæret fik ordre til ikke at gribe ind. Byen var fuld af rygende ruiner. Alle thaier blev evakueret, og det var først da Herkules-fly med thailandske elitesoldater landede i Po Chen Tong lufthavn, at angrebet blev indstillet som ved et fingerknips. Efter det var stadig ingen i tvivl om, hvem der regerer Cambodia.
Hun Sen er også træt af, at vietnamesiske bjergfolk flygter over grænsen til Cambodia. De har krav på at blive screenet af FNs flygtningeorganisation, UNHCR. Men Hun Sen sender dem tilbage, nægter UNHCR og frivillige hjælpeorganisationer adgang til junglen, hvor flygtningene skjuler sig under betydelig fare for liv og helbred.
Kong Sihanouk har atter prøvet at mane til besindighed, overholdelse af Flygtningekonventionen og meget andet, men til ingen nytte. I stedet har han givet 5.000 dollars til mad, medicin, drikkevand og myggenet til flygtningene for på den måde at gøre sin holdning kendt. For et par år siden var Hun Sen blevet nødt til at bøje sig for Kongen. Det er han ikke mere. Så kongen er henvist til at over Internettet at true med abdikaton fra sine æresboliger i Beijing og Pyongyang. Og dog er han stadig den eneste, der gennem sine handlinger er i stand til at kritisere Hun Sen. Og for ham ville det være politisk selvmord for alvor at true kongen.
*Kong Sihanouks meget underholdende hjemmeside: www.norodomsihanouk.info
*Mette Holm er journalist og har beskæftiget sig med Cambodia i 15 år. I dag er hun informationsmedarbejder på Inst. for Menneskerettigheder.
