Læsetid: 4 min.

Cheminova-giften: Sagen der aldrig vil dø

Det er nu over 40 år siden, Cheminova holdt op med at dumpe farlige sprøjtegifte i klitterne på Harboøre Tange. Alligevel hjemsøger forureningen stadig Vesterhavet og Nissum Bredning
4. august 2004

For 50 år siden begyndte den kemiske virksomhed Cheminova at deponere slam og råspildevand i en klitgryde på Harboøre Tange ved Vesterhavet. Kort efter, i 1957, fik man grønt lys af myndighederne til også at deponere fast affald fra produktionen af sprøjtegifte i klitgryden, der lå ved høfde 42 på tangen. Dertil deponerede landbrugsministeriet i 1961 40 tons sprøjtemidler, indsamlet i hele landet, ved høfde 42.
De embedsmænd, der i de fremskridtsoptimistiske 1950’ere gav grønt lys til at hælde de industrielle biprodukter ud i klitterne, havde næppe fantasi til at forestille sig, hvad deres efterfølgere – dagens miljømedarbejdere i Ringkøbing Amt – kom til at skrive et halvt århundrede senere i et notat dateret 10. juni 2004:
»Den eksisterende udsivning medfører koncentrationer af især (insektgiften) parathion, som overstiger beskyttelsesniveauet. I et område, der strækker sig fra mere end 14 km syd for høfde 42 og ind i Nissum Bredning, er der risiko for både akut giftvirkning og kronisk påvirkning af økosystemet.«
En så foruroligende konklusion, at politikerne i Ringkøbing Amt nu atter engang har fået overdraget sagen, der ikke vil dø. For at tage stilling til, hvor mange ekstra millioner der på ny skal investeres i at gøre noget ved fortidens synder – og om der f.eks. med det samme skal udstedes badeforbud i de berørte dele af Vesterhavet og Nissum Bredning. Foruden parathion kan også det giftige tungmetal kviksølv være sivet ud i bekymrende mængder – det har amtet endnu ikke kunnet foretage risikovurderinger af.
Affaldsdeponeringen på høfde 42 fra den kemiske virksomhed – siden 1943 ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond – stod på i mindre end 10 år. Cheminova eksisterer stadig i bedste velgående, og de over 1.500 ansatte i Vestjylland og rundt om i verden producerer stadig sprøjtegifte til mere end 100 lande og skaber en aktuel omsætning på 3,5 milliarder kroner. Men dumpningen af de giftige affaldsstoffer og udledningen af urenset spildevand i klitterne ved høfde 42 blev indstillet så langt tilbage som i 1962.
Alligevel er problemerne blevet ved at plage. Som et spøgelse fra fortiden melder gifttruslen sig igen og igen – og nu påny.
Da der første gang blev alvorlig offentlig ballade om udsivningen fra høfde 42, foranstaltede Miljøstyrelsen i 1981 en storstilet oprydning, hvor 1.200 ton kemikalier blev gravet bort. ’Kun’ 120 ton blev tilbage i klitterne og på stranden.
Da Fredningsstyrelsen i 1982 konstaterede et højt indhold af kviksølv i ænder i det vandfyldte, såkaldte Cheminova-hul på Harboøre Tange, blev dette gamle affaldsdepot i 1986 fyldt op med rent sand. Siden måtte flere afværgeforanstaltninger gennemføres, og i alt 34 millioner statslige kroner blev brugt på opgaven.
Men sagen ville ikke dø. I år 2000 konstaterede Kystinspektoratet ’Cheminova-lugt’ ved Harboøre Tange, og Ringkøbing Amt måtte i gang med nye omfattende undersøgelser. Tre år senere, i juni 2003, måtte amtet meddele, at – som refereret af Miljøstyrelsen - »forureningen, til trods for de tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger, fortsat spredes i uacceptabelt omfang.«
»Overslagsberegninger viser, at der fra høfdedepotet til havet sker en forureningsudsivning på cirka fem tons kemikalier pr. år,« lød konklusionen. Blandt de giftige stoffer var insektgiftene parathion, methylparathion, malathion og MCPA, der selv i meget små mængder er farlige for fisk og alger, foruden for mennesker.
Udsivningen fik amtet til at konkludere, at der endnu engang var »tungtvejende grunde til at gennemføre afværgeforanstaltninger over for forureningen.«
Disse afværgeforanstaltninger kom til at omfatte et projekt til omkring 14 mio. kr. med nedramning af en stålvæg omkring det forurenede sand, en væg der »forventes at reducere udsivningen til Vesterhavet til et meget lavt niveau.« På længere sigt skulle jord- og grundvandsforureningen i området ved høfde 42 fjernes helt, hvis teknologiske metoder dertil kunne identificeres.
Afværgeprojektet blev præsenteret af Ringkøbing Amt og nu fratrådte miljøminister Hans Christian Schmidt i en fælles, engelsksproget pressemeddelelse, dateret 21. oktober 2003 og med den befriende overskrift ’Pollution from Høfde 42 stopped’.
Amtsborgmester Knud Munk Nielsen kaldte den hidtidige, langvarige udsivning af gamle sprøjtegifte og andre farlige stoffer »komplet uacceptabel.«
»Dette må stoppe nu,« udtalte borgmesteren, da det ny 14 mio. kroners projekt blev præsenteret.
Det var dengang.
Nu er den gal igen.
Nu har miljøembedsmændene i Ringkøbing Amt gjort status over det seneste projekt, og igen spoleres deres nattesøvn. Ikke alene har de opdaget, at selve det forurenede område er større end hidtil antaget – det viser sig at omfatte 27.000 kvadratmeter – men det viser sig også, at de projekterede vægge, der skulle rammes ned omkring forureningen – såkaldt spunsvægge – ikke kan bremse udsivningen af parathion i en sådan grad, at vandkvalitetskravene kan overholdes.
»Spredningsmodellen viser, at det potentielle vandkvalitetskrav for parathion er overskredet i et meget stort område,« skriver embedsmændene i notatet ’Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange’, dateret 10. juni i år.
Det såkaldte ’korttids-vandkvalitetskrav’, som ifølge amtet »aldrig må oveskrides«, vil blive overskredet i et område, der strækker sig omkring 10 kilometer langs kysten, selv hvis man gennemfører et fuldt udbygget projekt med spunsvægge.
»Ingen af de beskrevne spunsløsninger medfører en tilstrækkelig reduktion i udsivningen af parathion, således at den resulterende koncentration i Vesterhavet overholder vandkvalitetskravet,« konkluderer embedsmændene.
Deres nattesøvn er ødelagt. Nu er det amtspolitikernes tur. Og måske miljøminister Connie Hedegaards.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu