Læsetid: 3 min.

Dansk og tysk mindretal frygter kommunalreform

Begge mindretal ved den dansk-tyske grænse er bekymrede for, at det grænseoverskridende samarbejde vil blive klemt og glemt af kommunalreform
26. august 2004

Både det tyske mindretal i Danmark og det danske ditto syd for grænsen er bekymrede for en kommende kommunalreform i Danmark. De frygter, at det grænseoverskridende samarbejde vil lide under, at Sønderjyllands Amt forsvinder og bliver afløst af en storregion i Syddanmark.
»Vi ser store problemer i reformen, for vi frygter, at en stor region med hovedsæde i Vejle ikke vil kunne mønstre samme fokusering på det grænseoverskridende samarbejde, som Sønderjyllands Amt har i dag,« siger Anke Spoorendonk, der er formand for Sydlesvigsk Vælgerforenings (SSW) gruppe i Landdagen i Kiel.
Som politisk repræsentant for det danske mindretal i Tyskland finder hun det vigtigt med det grænseoverskridende arbejde, fordi det er med til at styrke mulighederne for menneskene i to perifere regioner i Danmark og Tyskland. Anke Spoorendonk bakker i den forbindelse op om den bekymring, som også det tyske mindretal i Danmark har udtrykt på det seneste.
Lederen af det tyske mindretal i Danmark, Hans Heinrich Hansen, har sendt et brev til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor han udtrykkere frygt for det tyske mindretals fremtidige position med nedlæggelsen af Sønderjyllands Amt og etableringen af storkommuner i regionen.

Ingen fingerspitzgefühl
Hans Heinrich Hansen er dels bekymret over den nye region, og dels bekymret over udsigten til, at kerneområderne Højer, Tønder og Løgumkloster bliver en del af en storkommune med Ribe som hovedby. I brevet betegnede han ifølge Jyllands-Posten planerne som mangel på »fingerspitzgefühl over for mindretallet og det dansk-tyske, som i dag kendetegner en by som Tønder.«
Når kommunerne bliver større kan det således blive sværere for mindretallet at blive repræsenteret politisk i byrådene, når små kommuner afløses af storkommuner.
Anne Spoorendonk forstår det tyske mindretals bekymring og bakker op om dem.
»Der må findes en løsning på, hvordan de kan komme til orde kulturelt og politisk. De har behov for at kunne markere sig, lige som vi har,« siger Anke Spoorendonk.
Martin Klatt, ph.d og adjunkt i samtidshistorie ved Syddansk Universitets institut for grænseregionsforskning, er ikke i tvivl om, at kommunalreformen vil betyde ændringer i samarbejdet hen over grænsen.
»Det bliver helt sikkert anderledes i fremtiden, og det nuværende samarbejde over grænsen i det, man kalder ’Region Sønderjylland-Slesvig’ kan jo ikke fortsætte som nu,« siger Martin Klatt.
»På den danske side vil det store spørgsmål så være, om de tre-fire storkommuner, som kommer til at erstatte Sønderjyllands Amt vil kunne finde ud af at koordinere deres indsats.«
Det håber Anke Spoorendonk også på, idet hun mener at der er en positiv udvikling igang med samarbejde på bl.a. sygehus- og universitetsområderne.

Fælles interesser
Martin Klatt tror dog ikke, at det tyske mindretals problemer med at opnå politisk repræsentation vil kunne løses uanset, hvilken kommunal struktur, der hersker i Danmark.
»Det drejer sig måske om en 4-5.000 stemmer, og de har haft tilbagegang ved de seneste kommunalvalg, fordi man stemmer på andre partier,« siger Martin Klatt.
Samme tendens har det danske mindretals parti, SSW, været ude for ved kommunalvalgene i Tyskland. Partiet er dog fortsat godt repræsenteret med sine tre mandater ved delstatsparlamentet i Slesvig-Holsten – også kaldet Landdagen – i
Kiel.
Martin Klatt finder det helt naturligt, at danskerne i syd og tyskerne i nord, bakker op om hinanden.
»De har jo fælles interesser i ikke at blive glemt og i det grænseoverskridende samarbejde,« siger Martin Klatt.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her