Læsetid: 7 min.

Drømmen om en anden drøm om fremtiden

Den amerikanske forfatter og intellektuelle Jeremy Rifkin har begået en ny bog, hvori han gør op med den gamle amerikanske drøm om selvberigelse og peger på den europæiske drøm om det kollektive ansvar og menneskeretten som ledemotiv for en ny international orden
21. august 2004

Interview
BOSTON – Ideen lyder næsten for absurd til at blive taget seriøst. Den amerikanske drøm er på vej ud og vil blive afløst af en ny og endnu
ikke opfyldt europæisk drøm, som vil bære os – hele menneskeheden – ind i fremtidens globale netværkssamfund.
Hvis denne vision var blevet formuleret af en fransk intellektuel – tja, så kunne man (amerikanerne og mange europæere) vel blot trække på skulderen. Nu viser det sig imidlertid, at forfatteren til en ny bog om emnet er amerikaner – og endda en amerikansk intellektuel, som »elsker mit land« og »stadig tror på vores optimisme, vores iværksætterlyst og vores følelse af personligt ansvar.«
Jeremy Rifkin er bl.a. kendt for sin vilje til at tænke stort og vove pelsen med visioner, som tangerer det drømmeagtige. Nogle ville kalde det ønsketænkning, andre en pligt for samfundsintellektuelle at provokere og tænke fremad, selv om de engang imellem rammer ved siden af. Den ægte intellektuelle må aldrig acceptere status quo. Han skal spænde buen til det yderste.
Rifkin hører ikke til den typiske amerikanske krystalkigger, der har en fast forestilling om fremtidens samfund og giver læserne en strøm af opskrifter på, hvordan de skal håndtere de nye udfordringer. I hans bøger bakkes argumenterne som regel op med facts, noteapparat og litteraturliste er fyldig.
Så lad os tage et spring ud i hans splinternye bog Den Europæiske Drøm. Hvordan Europas fremtidsvision stille og roligt overtrumfer den amerikanske drøm. Bogen udkom i torsdags i USA og kan købes fra 31. august i britiske boglader. Herefter udgives den i flere andre europæiske lande, hvor den sikkert vil blive læst og diskuteret omhyggeligt.
Jeremy Rifkin startede i denne uge bogturné i USA. I september vil han rejse rundt i europæiske lande. Inden afrejsen tale Information med ham om drømmen.
– Hvad er Deres baggrund til at skrive indsigtsfuldt om Europa og den Europæiske Union?
»Jeg har siden 1984 opholdt mig en tredjedel af min arbejdstid i Europa, hvor jeg har haft kontakt med en bred del af befolkningen og ledere i det politiske og økonomiske liv. Så min fordel er at have kunnet iagttage udviklingen på begge sider af Atlanterhavet.«
»Jeg har skrevet denne bog til både amerikanske og europæiske læsere. Her i USA føler et voksende antal borgere sig fortabte. Det ved jeg fra mine rejser rundt i landet. De fleste amerikanere kan måske ikke artikulere problemet, men de forstår intuitivt, at den amerikanske drøm er umulig at virkeliggøre for dem. Mit budskab til dem er, at der findes en bedre drøm at realisere, som er dristig, inspirerende, radikalt anderledes og det omvendte af vores drøm.«

Den europæiske drøm
– Europæiske læsere vil utvivlsomt blive overrasket over at læse, at de deler en fælles drøm, som vil blive drivkraften i fremtidens verden. I bogen findes flere definitioner af denne drøm. Hvad går den egentligt ud på?
»Min opfattelse er, at den europæiske drøm er funderet på en række principper. Alle befinder sig i samme båd, en generel accept af multikulturel forskelligartethed, livskvalitet og bæredygtig udvikling, en afbalancering af arbejde og fritid, respekt for naturen og jorden og for de universelle menneskerettigheder samt en aktiv fredsbevarende rolle i verden.«
– Deler amerikanerne ikke mange af disse principper?
»Jamen, den amerikanske drøm er baseret på principper, som går 200 år tilbage til den skotske økonomiske filosof Adam Smith. Vi tror på betingelsesløs vækst, grænseløs akkumulering af velstand og borgernes ret til at forfølge deres egne interesser.«
»Mere specifikt: Amerikanere og europæere mener begge, at de lever i samfund, hvor friheden er det bærende princip. Men frihedsopfattelsen er fundamentalt anderledes. I Amerika defineres frihed som selvstyring og fri bevægelighed. Forudsætningen for at være selvstyrende er at være selvforsynende. Det giver frihed og bevægelighed. Derfor elsker amerikanere bilen. Derfor er det så vigtigt at akkumulere velstand, fordi det netop gør én autonom. Europæere misforstår
ofte denne problematik. Amerikanere er ikke materialistiske i sig selv. De vil være rige, fordi det gør dem selvstyrende, selvforsynende og mobile. Deres mål er ikke succes, men frihed.«
»Europæernes frihedsopfattelse er helt anderledes. For dem er frihed indkapsling, mulighed for at forme relationer med andre individer og en større fællesskabsfølelse. For europæerne er personlig autonomi en forbandelse. Frihed handler om relationer og fælleskab.

Europas økonomiske magt
– Kan De give mere konkrete eksempler på forskellene?
»I USA lægger vi vægt på den protestantiske arbejdsmoral og økonomisk effektivitet. I Europa tænker man på at finde en ligevægt mellem arbejde og fritid. Den amerikanske drøms rødder er religiøse, men den europæiske drøm er verdslig. Europæere er ikke så patriotiske. Deres identitet er mere kompleks end amerikanernes, som er det mest patriotiske folk i verden. Den europæiske drøm fokuserer på menneskerettigheder, mens den amerikanske er forfølgelse af militær overhøjhed, fordi vi skal bekæmpe det allestedsnærværende onde i en hobbesiansk verden.«
– Hvordan bliver den europæiske drøm om bæredygtig udvikling og respekt for alles menneskerettigheder dominerende på verdensplan? Kun en ny supermagt kan vel overtrumfe USA?
» Ja, og europæerne undervurderer deres egen betydning. EU er med sine 25 medlemslande og 455 millioner indbyggere allerede en økonomisk kolos. EU er langt bedre forberedt end USA på en global netværksøkonomi. Den amerikanske model er baseret på den åbne ’frontier’ og udnyttelse af grænseløse ressourcer og land. Vi skal erobre og sikre materiel velstand. Men i den nye verden med begrænsede ressourcer handler det,om at samarbejde og sprede velstand. I den globale verden er vi alle indbyrdes uafhængige. En finansskandale i Sydøstasien påvirker os ligesom en ny virus.«
»Men i USA hersker stadig en markedsmentalitet, hvorimod Europa bevæger sig imod en netværksmentalitet. Inden for EU er det ikke kun stater, der samarbejder. Transnationale netværk findes på alle niveauer af det europæiske samfund.
– I hvilken forstand undervurderer europæerne deres økonomiske magt?
»Det er en myte, at Europa er så langt bagud USA. Det prøver jeg at underbygge i min bog. EU-landenes bruttonationalprodukt var sidste år 10,5 mia. dollar, mens USA’s var 10,4 mia. EU er verdens største eksportør og har den største hjemmemarkedsøkonomi. Et flertal af de største koncerner i verden er europæiske. I har den største bank- og finansbranche.«
»Mange amerikanerne ved udmærket, at drømmen er væk. I en opinionsundersøgelse sagde 33 procent, at de ikke længere tror på drømmen, mens 51 procent stadig tror på den. Faktum er desuden, at de amerikanske beskæftigelsestal ikke indberegner de mange amerikanere, som har opgivet at finde et arbejde, de underbeskæftigede og de to millioner borgere, som sidder i fængsel – fire gange så mange som for 15 år siden. Under Bush er situationen endda forværret.«
– Hvad gik galt for den amerikanske drøm?
»For alle amerikanere bestod den i, at uanset ens baggrund kunne man rykke op ad den økonomiske rangstige, hvis man var dedikeret og arbejdede hårdt livet igennem. Alle havde en chance og langt de fleste klarede sig. Den drøm er bristet i de sidste 30 år. Ifølge en OECD-undersøgelse scorer vi en plads som nr. 24 i økonomisk lighed ud af 26 industrilande. I USA er indkomstkløften vokset støt i de sidste 20 år.«

Revision af drømmen
»Se blot på vores livskvalitet. Vores børn får ikke så god en uddannelse som europæerne, bortset fra vores universiteter, som stadig er verdens bedste. USA har færre læger pr. 100.000 indbyggere, højere børnedødelighed og kortere levetid. I får seks ugers betalt ferie, vi to uger. Hvis man inkluderer helligdage har europæere 70 flere fridage end amerikanere. Man kunne spørge amerikaneren: Hvad vil du helst have – en 28 procent højere løn eller 10 ugers mere ferie?«
»Hvilken drøm er den bedste? Jeg elsker Amerika. Jeg er vokset op med den amerikanske drøm, men nu er tiden kommet til at revidere den.«
– Hvad kan europæerne lære af amerikanerne i deres stræben efter at opfylde deres drøm?
»Vi føler os mere ansvarlige for vores eget liv og vores handlinger. Vi er altid håbefulde og optimistiske. Det er gode egenskaber, som er nødvendige, hvis europæerne skal gøre sig håb om at udfylde deres mission i verden. I stedet finder jeg udbredt kynisme og pessimisme i Europa. Det er forståeligt efter så mange krige og så megen ødelæggelse. På den anden side gør det den aktuelle generation af europæiske ledere visere.«
»Men jeg har bemærket, at den nye Erasmus-generation har et mere optimistisk syn på fremtiden og dens muligheder. Europæerne bliver nødt til at tænke alvorligt over deres drøm – deres placering i verden og deres ansvar, som er enormt stort. Jeg ved ikke, hvor substantiel drømmen er, men hvis visionerne skal gå i opfyldelse, kræver det disciplin og hårdt arbejde. Man skal være sulten og indstillet på at yde ofre. Det var amerikanerne i begyndelsen.«
»Så det uafgjorte spørgsmål er, om den nye Erasmus-generation vil følge dette spor, og om de vil føde flere børn, for uden børn tænker man ikke på at skabe en bedre fremtid. Hvis fødetallet forbliver så lavt, som det er, bliver Europa nødt til at åbne portene mere for massiv indvandring. Ellers ved jeg ikke, hvordan Europa skal opfylde den mission, som I har ansvar for i kraft af jeres økonomiske magt.«
»Utvivlsomt virker den europæiske drøm tiltrækkende på Asien, Latinamerika og Afrika. Mit spørgsmål går på, om europæerne vil få kolde fødder og vælge den lette vej, nemlig amerikaniseringen af deres samfund. Det ville være en katastrofe for Europa og hele verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu