Læsetid: 4 min.

Festugen, Pestugen, Sexugen

Århus tager prisen som landets mest seksuelt frustrerede by. Her kommer den søde bly borgmester med kærlighed, og alt, der bliver råbt om, er porno og penetrering. Århus byfest startede i går
28. august 2004

Århus
Sex, sex, sex. Det er alt, hvad de unge århusianere tænker på. De kan ikke få nok. Erotik, porno og potens. I det offentlige rum, bag duggede ruder, i tv og medierne. Nej, det er bestemt ikke rart – det er nærmest forargeligt.
Gennem de sidste uger har man i den århusianske offentlighed genopfundet tanken om, at sex blot og bart er ren dekadence og perversion. Byen er velkendt som landets mest virile og ungdommelige by, men nu er den altså også sprunget ud som landets absolut mest seksuelt frustrerede. Alt sammen sat i gang af en smuk tanke om kærlighed. Ja, og så selvfølgelig Århus Festuge, som er noget af det eneste, der kan få århusianeren op af øreklapstolen.
For de, der ikke skulle vide, hvad Festugen er, så er det en blanding af kulturnat og byfest. En byfest, der for et tocifret millionbeløb skal profilere Århus udad til og skabe glæde og identitet indad til. Med et overflødighedshorn af kulturelle udbud skal ugen lokke århusianerne på gaden, turisterne i fælden og landspressen til den oversete storby. Sådan var tanken. Men har man sin gang omkring Århus midtby ved festugetide, tager arrangementet hurtigt navneforandring til Århus Pestuge.
Midtbyen bliver den første uge af september omdannet til et inferno af 15-årige førstegangsbranderter og øltelte, hvor det ikke er til at sparke sig frem for gøglere, stoddere, fadølsdrikkende lokalpolitikere og hr. og fru Lystrup, der køber kultur i metermål. Det lyder, som et koncept udtænkt af den forrige borgmester, men faktisk er festugen efterhånden ved at være 40 år gammel. En institution i Århus med stor lokalpolitisk gennemslagskraft, som bliver debatteret fra den ene lukker til en ny sættes i gang. Det er mere end kultur og kunst. Det er politik.
Århus Festuge præsenterer i løbet af de 10 dage kultur for omtrent 50 mio. kr. og får tilført kommunale støttekroner i en størrelsesorden, teatre i byen ikke får på et helt år. Hvert år tager man udgangspunkt i et tema. Et begreb eller et geografisk område. Og i år er temaet Kærlighed under titlen ’Fra Aros med Eros’. Det lød ellers som en god idé.
Men aldrig så snart havde man fundet på temaet kærlighed før folket begyndte at kæfte op om porno, sex og kunst. Mest af alt forårsaget af nyheden om, at den spanske teatergruppe La Fura dels Baus ville komme til byen med opsætningen XXX. Stykket skulle angiveligt indeholde scener med uforfalsket hed elskov og fuld frontal nøgenhed. Det faldt altså den unge borgmester Louise Gade for brystet. Ikke på vilkår om hun ville accepterer den slags smuds på teatret. Men den ligeså unge festugechef, Martin Lumbye, fik overbevist borgmesteren om at se stykket, før hun udøvede censur, og det viste sig, at der slet ikke var tale om rigtig penetrering, men derimod ’provokerende’ kunst. Det er jo en helt anden sag. Eller som det hedder i festugens program:
»XXX er en scenisk stærk kommentar til den stigende pornoficering, der sker i ikke mindst de elektroniske medier. Pornoficeringen skal imidlertid blot ses som et ekstremt udtryk for et andet aktuelt kulturtræk, den almene seksualisering af det offentlige rum. Den modige forestilling, der har vakt stærk debat over hele verden, kan virke stødende. Men den er vigtig at turde vise. Og turde se.«

Det lyder umiddelbart som om at festugen også noget for husarerne, men folk, der har set stykket, mener nu ikke, det forholder sig sådan. Eller som Berlingskes anmelder skrev efter at have set stykket i Hamborg: »XXX tænder kun for den underste etage, hvis man har rotter på den øverste.« Nå, ja det er jo ’provokerende’ og samfundsdebatterende kunst. Og som det hedder videre i programmet:
»Forestillingen er seksualsatire i satirisk overgjort form. Men danner også afsæt til en bredere anlagt mediesatire. Rollen som voyeur er nemlig også i centrum i den eksplosive udvikling af bestandigt nye reality shows, der er sket siden midthalvfemserne. Den sensualisme og sensationalisme, der bliver mere og mere almen, opblæses og punkteres i XXX.«
Det eneste sensationelle er vel, at den slags stadig kan forarge og være interessant. Det gør én så fantastisk bedrøvet. Helt ærligt; porno og reality – kom nu over det.
Men ikke desto mindre har der huseret en hæsblæsende debat i de århusianske medier. Om kunst, porno, elskov, medier og sodomi (det sidste er der en del af i Århus og omegn. Mest med heste og æsler. Seks tilfælde inden for det sidste år, og det har være med i debatten om XXX.). En lokal ’provokerende’ kunstner har tilmed grebet chancen for at få sit fjæs i medierne. Han fangede lynhurtigt debatten og bydronningens kritik. Hvis borgmesteren ikke mente, at der kan være tale om kunst, når der penetreres, så skulle hun bare se.
Han ville personligt invitere hende til en fernisering på en total-installation, der vil stille spørgsmålet ’Kan porno være kunst?’ Ferniseringen er på onsdag i Gallerie Bogø. Det er endnu ikke klart, hvad han vil optræde med, men De kan håbe på en førstehåndsbeskrivelse her i spalterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu