Læsetid: 4 min.

Foghs store forskningssatsning: 0,0107296 pct. af BNP

Regeringen vil afsætte én mia. ekstra til højteknologisk forskning. Men Fogh får brug for al den signalværdi, han er så god til at mønstre, hvis investeringen skal se ud som andet end peanuts
18. august 2004

Analyse
De var der alle sammen. Statsministeren, de tunge Venstredrenge fra regeringen; Lars Løkke og Thor Pedersen. Selv forsvarsministeren var indbudt til videnskabsminister Helge Sanders topmøde om Danmarks fremtid og regeringens Højteknologifond. Grundfoss-direktør Mads Clausen var der, Lars Kolind og andre virksomhedsledere, der indtager førerpositioner i Danmarks kamp i den globale konkurrence.
Statsministeren ville understrege alvoren i sine visioner om, hvordan Danmark bliver »en højteknologisk højdespringer«. Det gjorde han ved at løfte sløret for, at VK-regeringen vil afsætte én mia. ekstra på finansloven til deres højteknologiske fond, så den vokser fra to mia. kr. årligt til tre mia.
Det betyder, at det renteafkast, der kan investeres i de tre satsningsområder: biotech, nanoteknologi og informations- og kommunikationsteknologi stiger fra omkring 100 mio. til 150 mio. kr.
Samtidig vil regeringen øget optaget på forskeruddannelserne fra 1.000 til 1.500. Det betyder 300 flere ph.d.-stillinger fra næste år.
Reaktionen fra erhvervsledere og forskningsfolk i salen hos Dansk Industri, der var vært for konferencen, var: ’Fint. Spæd start, men nu skal vi altså i gang, for vi er voldsomt bagud.’
Alle ved de godt, at Foghs forskningsinvestering er peanuts i forhold til de milliardinvesteringer f.eks. USA og Japan har satset i mange år. Ifølge Danmarks Statistik var dansk bruttonationalprodukt (BNP) sidste år på 1.398 mia. kr.
Foghs 150 millioner ekstra årligt til højteknologisk forskning udgør dermed kun 0,0107296 pct. af BNP. Danmarks forskningsbudget er godt 11 mia. Mens Danmark bruger knap 2,5 pct. af BNP på forskning og udvikling, bruger Finland 3,5 pct.
Og USA investerede alene i 2003 774 mio. dollar i forskning og udvikling inden for nanoteknologi.

The real world
Derfor kom hovedtaleren på konferencen, Jan Leschly – et internationalt fyrtårn af dansk oprindelse, der er formand for biotekfonden Care Capital, bosat i USA og tidligere topchef i medicinalgiganten Smith-Kline Beecham – da også til at stå som et lysende eksempel på, hvor store udfordringer Danmark er oppe imod. Foghs 150 mio. ekstra kroner til højteknologisk forskningsinvesteringer rækker ikke langt. Heller ikke selv om statsministeren understregede, at Danmark skal satse målrettet og samtidig åbnede mulighed for også at bruge af fondens grundkapital til at sparke udviklingen i gang.
Leschlys powerpointshow var spækket med tal fra »The real world,« som han sagde. Til eksempel er alene det amerikanske National Health Instituts budget, der finansieres af Kongressen, mere end fordoblet fra 1996 til 2003, og var sidste år på 27 mia. dollar. Gabet mellem USA og EU illustrerede Leschly med tal, der viste, at EU i 2003 brugte 1,9 pct. af BNP på forskning og udvikling, mens USA brugte 2,9 pct. EU’s målsætning er at komme op på 3 pct. i 2010. Det tal nåede USA stort set sidste år.
»Det er meget sigende, at statsministeren også taler om at øge EU’s forskningsbudget fra 4 til 8 mia. euro i 2007. Men hvorfor skal det tage tre et halvt år,« spurgte Jan Leschy.
Stats- og videnskabsministeren ved godt, at USA og Japan er milliarder foran. At Kina har førsteklasses forskere, og at de store multinationale virksomheder har forskningsbudgetter, der får den danske stat til at ligne et uland. Derfor var det også mere signalværdien i at have en mand med Leschlys internationale format til at sige, at han tror på, at Danmark godt kan blive en spiller på udvalgte områder i den globale konkurrence. Alt tyder på, at Leschly tilbydes posten som formand for Højteknologifonden.

Signalværdien
Signalværdi er vigtig for Fogh-regeringen. For de har som ovenstående tal illustrerer ikke så meget andet at byde på, når statens pengepung skal op af lommen. Fornemmelsen af at stå med en fuser i hånden er nærliggende, hver gang VK taler om at investere i skoler, universiteter ect. Det højt profilerede skattestop binder.
Derfor handler det for statsministeren også om at samle toppen af dansk erhvervsliv og deres partnere i universitetsmiljøerne. Tale potent, klart og visionært for på den måde at motivere og appellere til samarbejde og en mentalitetsændring, hvor man tager de store landes strategier til sig, nedbryder barrierer og tænker stort for at sikre, at der skabes nye arbejdspladser i Danmark, når de gamle flytter østpå.
For at dække over det faktum, at pengene er små, er Foghs mediemaskine også denne gang timet og kørt i stilling. Børsen havde mandag historien om én mia. kr. ekstra til forskningen, mens statsministeren i Politiken lancerede budskabet om, at arbejdsmarkedets parter er nødt til at sørge for at omstille deres krav fra løn og ferie til mere efteruddannelse af lønmodtagerne, så medarbejderne ikke bliver arbejdsløse, når deres job outsources.
Et andet problem for Fogh er dog, at det parlamentariske flertal, Dansk Folkeparti, tirsdag i Børsen meldte ud, at regeringen godt kan glemme alt om at afsætte én mia. mere til Højteknologifonden. Dansk Folkeparti gør sig som et økonomisk ansvarligt parti, og finansordfører Kristian Thulesen Dahl gør klart, at det ikke hænger sammen med at hente yderligere én mia. fra salg af energiselskabet DONG, Post Danmark og andre selskaber. Salget af statens aktiver skal gå til nedbringelse af gælden, mener Thulesen Dahl. Socialdemokraterne er ligeledes modstandere af yderligere salg. Derfor får Fogh virkelig brug for al den indpiskning, han kan mønstre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her