Læsetid: 1 min.

Folk

18. august 2004


Grænseafrikanere
*En kommission fra Cameroun og Nigeria holder møde i dag og i morgen. Kommissionen er nedsat i et forsøg på et genoptegne grænsen mellem de to lande. Nogen må trække den streg i sandet.

Afghanske journalister
*15 af slagsen møder klokken 19 i aften Nørrebros befolkning i Medborgerhuset Blågården. De er inviteret til Danmark af Danida for at deltage i et månedlangt kursus betitlet »Mediernes rolle i den demokratiske proces«.

Augusto Pinochet
*Tal om at trække en sag i langdrag: Højesteretten i Chile overvejer i disse dage en laverestående domstols beslutning om at hæve den fhv. diktators immunitet.

Filmfolk
*En rundspørge blandt 230 engelske skuespillere og filmfolk foretaget af The Daily Telegraph placerer David Leans Lawrence of Arabia (1962) og Brief encounter (1945) som henholdvis nummer et og to på listen over de bedste britiske film nogensinde. Carol Reeds Den tredje mand (1949) indtager tredjepladsen.

Oprah Winfrey
*Den samvittighedsfulde talkshow-milliardær gør sin borgerpligt. Hun er blevet udvalgt til at sidde i juryen i en mordsag i kriminalretten i Cook County.

Shyne
*Denne rapper og P. Diddy-protegé, der siden 2001 har siddet fængslet for noget skyderi, og som i april skrev millionkontrakt med Def Jam Records, fik forleden inddraget sine telefonprivilegier. Han har foretaget omkring 100 opkald og endog optaget noget rap gennem telefonen. Hans plade Godfather buried alive udkom forleden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her