Læsetid: 1 min.

Folk

11. august 2004


John Mellencamp
*Den amerikanske songwriter afviser, at han har noget imod republikanere, bare fordi han har tilsluttet sig en koalition af musikere (Bruce Springsteen, Dixie Chicks, m.fl.), der vil af med præsident Bush. »Det er en protest mod udnyttelsen af, hvad vi føler er amerikanske værdier,« udtaler han.

Radiolyttere
*I 10 døgn har radio- og tv-nævnets medlemmer angiveligt siddet inden døre og lyttet til Sky Radios nye programflade. I dag mødes de for at diskutere, om kanalen skal have sin sendetilladelse inddraget.

Barack Obama
*Den karismatiske senator, som holdt tale på demokraternes partikongres i Boston nyder efterdønningerne af opmærksomheden. Hans 10 år gamle memoirer, Dreams from my father, er røget ind på Amazons top 50 over bestillinger.

Mohamed Zidan
*FC Midtjyllands unge egyptiske stjerneangriber vil gerne på det danske landshold, men sagen kompliceres af stramme udlændingeregler. Dansk Boldspil-Union vil ifølge pressemand Lars Berendt bruge de næste par uger på at undersøge sagen.

Anders And
*Mandag fik det koleriske næbdyr, som i 1934 debuterede i tegnefilmen Den lille kloge høne, sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame. Det var stjerne nummer 2.257.

Arkitekturelskere
*Den hvide lagerhal, som er monteret bag på Statens Museum for Kunst, skal huse et udsnit af museets samlinger, mens Vilhelm Dahlerups gamle bygning brandsikres fra årsskiftet og halvandet år frem, hedder det i en pressemeddelelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her