Læsetid: 1 min.

Folk

6. august 2004


Krigsentusiaster
*Kan man lide krig for sjov, er Lejre Forsøgscenter stedet at gæste denne weekend. Lørdag og søndag genopføres fra 14 til 15.30 slag fra den amerikanske borgerkrig.

Colin Powell
*Udenrigsministeren, der er mere populær i Europa end i sit eget land, gæster i dag Grønland, hvor han med sin danske kollega Møller og vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt markerer indgåelsen af en ny aftale om USA’s anvendelse af øen i nord.

Brian Mikkelsen
*Kulturministeren griber til hektisk aktivitet for ikke at lade sin stjerne fordunkle. I eftermiddag går han i Grøften i Tivoli for at udstyre calypsosangeren Harry Belafonte med titel af »H.C. Andersen-ambassadør«.

Lene Espersen
*Justitsministeren vil påny skabe opmærksomhed om sin person. Her til morgen medbringer hun sin ukendte ministerkollega Flemming Hansen til Gentofte Skole, hvor de to svarer på elevernes spørgsmål om trafiksikkerhed. Vil de uskyldige små finde på at spørge om ministerbilers fartoverskridelser?

Spillemænd
*Hvis man klikker ind på www.roskildespillemandsstaevne.dk, vil man se programmet for en traditionsrig begivenhed, der finder sted frem til søndag.

Bolivianere
*Bolivia fejrer nationaldag. Landet er opkaldt efter frihedshelten Simon Bolivar, der 1825-26 tjente som dets første præsident. Selv om landet har mistet halvdelen af sit territorium i krige med naboerne, er det dobbelt så stort som Frankrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her