Læsetid: 2 min.

Forsker: Svensk tossegodhed forstærker ghettodannelser

Når svenskerne smider en masse penge efter indvandrerghettoer, virker det stik imod hensigten, mener svensk forsker. ’Luksusghettoerne’ forstærker nemlig adskillelsen mellem indvandrere og svenskere
17. august 2004

I løbet af de sidste fem år har den svenske stat i en såkaldt Storstadssatning hældt flere hundrede millioner svenske kroner i 40 udvalgte ghettoer i Sverige.
Men fremfor at modvirke adskillelsen mellem svenskere og indvandrere, har pengene blot forstærket den, mener lektor Aje Carlbom fra institut for Socialantropologi på Lunds Universitet i Sverige.
»Det er uhensigtsmæssigt, at pengene bliver brugt specifikt i 40 udvalgte ghettoer rundt om i Sverige, for det betyder, at allerede etablerede strukturer bliver forstærket fremfor at blive lavet om,« siger Aje Carlbom.
Han har i årevis forsket i integration, og har som et led i sin forskning, sammen med antropologen Sara Johnsdotter, boet tre år i Rosengård – en af Malmøs ghettoer.

Velfærd eller slum
Storstadssatsningen minder lidt om de danske ’kvarterløft’, som dog har langt færre penge bag sig.
Aje Carlbom mener, at de svenske ghettoer er blevet til velfærdsghettoer. Forbedrede boliger og grønne områder, butikker med halalkød og etniske klædedragter, banker med ekspedition på ikke mindre end fjorten sprog, muslimske daginstitutioner, skoler, moskeer, sprogkurser lige rundt om hjørnet og parabolantenner på hver en lejlighed i betonbyggerierne.
Det betyder ifølge Aje Carlbom, at beboerne i ghettoerne mister ethvert incitament til at bevæge sig ud i det øvrige svenske samfund. De har det simpelthen for godt, hvor de er.
»Tolerance, åbenhed og hjælp bliver set som det eneste humane i Sverige, men det kan faktisk også være inhumant at fastholde ghettoernes beboere i deres egne lukkede miljøer,« siger Aje Carlbom og fortsætter:
»Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så skal ghettoerne blive til slum, før beboerne får lyst til at søge væk og ud,« siger Aje Carlbom og bløder umiddelbart efter op for sit synspunkt.
»Jeg mener selvfølgelig ikke, at ghettoerne skal gøres til slum, men det er min klare opfattelse, at det er uhensigtmæssigt blot at forbedre og forbedre i de enkelte ghettoer,« siger han.
Aje Carlbom finder det for eksempel helt fjollet, at sprogkurserne i svensk absolut skal findes lige rundt om hjørnet fremfor inde i centrum eller i helt andre kvarterer.
»Det ville være meget bedre, hvis sådanne aktiviteter blev lagt udenfor ghettoerne, for det ville tvinge beboerne til at skulle hoppe på en bus til andre dele af den by, de bor i.«

Utilsigtede konsekvenser
Lise Bergh, formand for Storstadsdelegationen, som forvalter storstadssatsningen, mener, at Aje Carlbom kan have ret i, at storstadssatsningen ikke har mindsket adskillelsen.
»Det er rigtig, at segregationen ikke er blevet brudt, men det har egentlig heller aldrig været målet med storstadssatningen,« påpeger Lise Bergh.
Ifølge hende har storstadssatsningen ikke været tænkt som et egentlig integrationstiltag, uanset at mange af beboerne i de områder, hvor satsningen finder sted, er flygtninge, indvandrere og efterkommere.
»Målet har været at få flere i arbejde og få flere, både børn og voksne til at blive bedre til svensk,« siger Lise Bergh og fremhæver, at det i vidt omfang er lykkedes.
Lise Bergh kan imidlertid godt se, at storstadssatsningen kan have nogle utilsigtede konsekvenser, såsom at segregationen bliver forstærket, og hun hilser derfor Aje Carlboms forslag om for eksempel at flytte sprogundervisning ind til centrum velkommen.
Indtil videre vil hun dog afvente en evaluering af storstadssatningen, som forventes færdig i 2005.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her