Læsetid: 6 min.

Fremtiden er nu

I dag indvies Danmarks første digitale biograf i Imperial i København, snart følger endnu én i København og én i Århus – fremtidens biograf er en realitet
20. august 2004

D-Cinema
Den er stor, sort og står og puster i varmen i operatørrummet højt over biografsæderne i Imperial Biografen. De ellers så solide kinomaskiner fra Phillips, der har betjent københavnske biografgængere siden 1963, hvor Imperial blev bygget, synes små og klodsede ved siden af denne elegante, strømlinede digitale projektor, hvor man kan indstille alt med et tryk på en knap eller ved at taste på det medfølgende keyboard.
Det er en Barco DP-100, fortæller marketingchef i Nordisk Film Biografer, Michael Chalmer, den kan genskabe op til 35 billioner forskellige farver, giver operatøren mulighed for at indstille og finjustere billedet på mange flere måder end med de traditionelle kinomaskiner, og så koster den en rund million at indkøbe og installere.
Nordisk Film Biografer har inviteret til pressemøde i Imperial, fordi man har besluttet sig for at etablere ikke bare én, men hele tre digitale biografsale i Danmark. Teknologien er før blevet afprøvet herhjemme, men Imperial, sal 9 i Palads i København og sal 1 i BioCity i Århus bliver de tre første permanente digitale biografer, d-cinema. Imperial er den første og viser fra i dag Alex Proyas’ scifi-thriller I, Robot digitalt.
Administrerende direktør for Nordisk Film Biografer, John Tønnes, anslår, at der endnu ikke findes et tre-cifret antal digitale biografer i Vesteuropa, hvorfor de tre danske trækker godt op i statistikkerne. Lige nu er det dog kun de store, amerikanske blockbusters, der er tilgængelige digitalt, og de tre digitale sale vil fortsætte med også at vise film på 35 mm.

Forbløffende
Hvad er så en digital biograf?
I modsætning til traditionel filmfremvisning, hvor man har en stor 35 mm-spole og et par kilometer celluloid, der skal køre igennem en kinomaskine, er fordelen med den digitale teknologi, at filmen ikke længere er en decideret fysisk størrelse, men ligger på en harddisk og nemmere kan kopieres, flyttes og fremvises gennem den digitale projektor.
En digital kopi bliver aldrig slidt og skæmmet af ridser og snavs, hvilket hurtigt sker med en 35 mm-kopi, der har kørt et stykke tid i en biograf. Ofte vil man kunne opleve, når man ser en film på 35 mm, at underteksterne er uskarpe i forhold til selve filmbilledet, det ser man ikke på en digital kopi, hvor begge dele fremstår knivskarpt.
Til pressemødet viser Nordisk Film klip fra to film, I, Robot og Shrek 2, først på 35 mm og derefter de samme klip digitalt, så man har en mulighed for selv at se forskellen i billedkvalitet. Og den er forbløffende. Farverne er meget klarere og varmere i den digitale udgave, og man får en større dybde og flere nuancer i billedet.
I en scene fra I, Robot fanger Will Smith en robot, der i 35 mm-versionen bare ser grå ud. I den digitale version kan man se, at robottens grundfarve godt nok er grå, men at den faktisk også er farvet lilla forskellige steder på kroppen.
Langt de fleste film, som produceres i dag, bliver efterbehandlet i en computer, uanset om de er optaget med 35 mm-kamera eller et digitalt kamera, og som Chalmer forklarer, giver den digitale teknologi mulighed for at se en film, som instruktøren har tænkt sig, at den skal se ud. Som han selv så den, da han gjorde den færdig i computeren.

Beslutningsevne
Den digitale biografteknologi har været undervejs i adskillige år, og det er noget, man har talt meget om, ikke bare i den danske filmbranche, men også i resten af Europa og selvfølgelig i USA. Hidtil har problemerne blandt andet været kvaliteten – er billedet godt nok i forhold til 35 mm? Sikkerhed, hvordan undgår man piratkopiering af filmfilerne? Og ikke mindst finansiering, hvem skal betale for biografernes omstilling til digital drift? Det kommer ca. til at koste en million kroner pr. sal, hvilket de færreste små biografer har råd til, og skulle Nordisk Film, der er Danmarks største biografoperatør, gøre alle sine sale digitale, ville det kræve en investering på godt 100 millioner kroner.
Finansieringen er stadig det springende punkt, fortæller John Tønnes, men de to andre ting er faldet på plads.
»Vi kunne se, at teknologien var på plads, og derfor valgte vi at sige, at vi er nødt til at få os nogle erfaringer med det her. Det får nok ikke den store indflydelse på, hvad man bliver enige om i USA, det ledende marked, at vi investerer i tre digitale projektorer uden at få distributørerne til at betale deres del af det. Vi er nødt til at gøre det for at kunne forstå og arbejde med det digitale på længere sigt, for at have beslutningsevnen, når det endelig kommer.«
»Det er et problem for små biografkæder som os i global sammenhæng, hvis man skal bruge et halvt år på at tage en beslutning, for så vil de store, amerikanske firmaer med tusindvis af sale og meget større indkøbspower køre fra os andre, og vi vil måske havne bagest i køen til den digitale etablering. Men hvis vi ved, hvad det drejer sig om, hvordan vi skal organisere det, og vi kan forberede alle vores operatører på det, kan vi tage beslutningen hurtigt og være med helt fremme,« siger John Tønnes, der er i dialog med Det Danske Filminstitut omkring erfaringerne med d-cinema.
»Vi prøver at finde en måde at dele erfaringer på, således at den danske filmbranche generelt kan få glæde af det.«

Barren hæves
Nordisk Film Biografer, der er en selvstændig enhed i Nordisk Film-koncernen, valgte at tage beslutningen om at gå digital uafhængig af resten af koncernen.
»Vi mener, det er godt, og det vil vi godt vise vores gæster,« siger John Tønnes.
»Jeg er helt overbevist om, at vores gæster kan se forskel, specielt på alle de film, der er produceret digitalt. På sigt, når det digitale bliver standard, vil barren for, hvad der kræves af en ordentlig biografoplevelse, blive hævet. I dag skal man have kopholder, gode stole, brede stole, stor rækkeafstand, store lærreder, digitale lydanlæg. Det behøvede man ikke for 30 år siden. Det digitale vil i en periode måske give os en del flere mennesker, der gerne vil ind og opleve det, men det samlede biografmarked, tror jeg ikke vil stige markant.«
Der diskuteres i både Danmark og centralt i Europa, men afklaringen på d-cinema-omstillingens økonomiske spørgsmål vil i vid udstrækning komme fra USA, mener John Tønnes.
»Det er mit indtryk, at film-distributørerne i Danmark, i det omfang de er afhængige af store selskaber i USA, ikke får lov til at foretage sig noget i Danmark eller andre steder, som afviger fra det, man har på den politiske agenda i USA. Det er jo også logisk. De store penge i det her spil findes i USA, og så er et lille marked som Danmark mindre relevant.«
Af samme grund vil John Tønnes helst heller ikke komme med et bud på, hvornår d-cinema for alvor slår igennem og når ud i alle europæiske og danske biografer.
»Vores investeringshorisont er to-tre år på de her maskiner, og når den tid er gået, mener vi, at vi har lært en del og ved væsentligt mere om, hvad der kommer til at ske i markedet. Personligt tror jeg, at der kommer en slags ketchupeffekt. Hvis man får taget de rette beslutninger om, hvordan man kan finansiere det, vælter det pludselig ud af flasken, og så går det stærkt.«
»Det kan ske i løbet af tre år, men det kan også komme til at tage væsentlig længere tid, fordi det er interesser for mange hundrede millioner, der skal flyttes.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her