Læsetid: 6 min.

Gennaros mareridt

Mudderbad, udspringsbassin og Bellevue by night – Anne Middelboe Christensen har fulgt danserne under videooptagelserne til ’En Anden Akt’ af Thomas Lund og Johan Holten, frit efter ’Napoli’
3. august 2004

Dansereportage
*Eftermiddage, 7. + 8. juni 2004,
prøvesal på Det Kgl. Teater:
Zinksalven skinner overalt, og det grønne vulkanjordspulver kli-
strer til kager i pigernes lange hår. »Du ser totalt muggen ud,« griner den ene danser ad den anden. De spankulerer nøgne omkring, eller næsten, med muskler og bryster struttende under deres påkastede mudderbad.
»Vi skal lige ind i den anden verden…,« råber koreografen Thomas Lund, og så giver han opklarende stikord til ’En Anden Akt’, som skal afsløres som en nytolkning af Bournonvilles ’Napoli’ ved Sommerballetten på Bellevue.
Det ligner nu mere japansk butohdans end Bournonville-ballet, dette her. Hvidsminkede, androgyne skikkelser med grønskimmel…
Danserne bliver beordret til at lægge sig ned i en klump. »It is art, it is not porno!« lyder det muntert (og en anelse spørgende) inde fra bunken af ben og skuldre og balder.
Johan Holten møver ind på danserne med sit videokamera. Han kommer selv til at ligne havkongen fra Den Blå Grotte, sådan som han står der med sine energiske arme midt i kropsinfernoet og zoomer ind. Skvulp, så bliver kroppene til en samling løse lemmer på monitoren.
Nogle steder stikker hænderne frem. Fingrene vipper svalt med Bournonville-kontrol og glider fra den ene harmoniske fingerposition efter den anden – uden at stritte! Og næsten uden at drysse rasul…
Klods op ad muddervæsnerne får koreografen gang i røgmaskinen, (jo, i dag har han husket at afmelde røgalarmen!). Men hans powerskuldre blafrer rigeligt med bananstank mod danserne – deres halvkvalte panik minder snart om Teresinas angst, da hun var ude at sejle med Gennaro, men faldt overbord og sank dybt ned i det kolde vand.
Boble-boble. På bunden står Golfo. Morten Eggert er produktionens officielle havkonge. Rundt og rundt suger han sig i hvirvlende piruetter, mens kameraet zoomer ind på hans torso og mudrede herligheder.
Golfos smalle øjne stirrer. Hans spredte fingre byder Teresina at knæle – og hun gør det.

*Aften, 28. juni 2004, udspringsbassin, DGI-byens svømmehal:
»Du skal helst være dernede i 20 sekunder,« siger Johan uden omsvøb. »Men det kan du jo nok ikke…«
Gudrun Bojesen kigger ned i dybet med sine ballerinaøjne. Frømanden med fisketatoo’en svirper rundt om hende med sine gule svømmefødder. Han giver hende blylodder på – de sidder bedst fast i bh’en, indser han hurtigt…
Nu skal det være. Han trækker hende med sig ud på midten af bassinet. Hun slipper hans hånd og lader sig glide nedad gennem vandet, helt ned til bunden med det hvide tørklædeslør. Hun ligger dødeagtigt stille, så længe at alle rundt om bassinet begynder at trække vejret uroligt.
Gudrun hikster op. Der skal både mod og teknik til at lave det her stunt.
Alle joker med Meryl Streep-badekåben, der mangler, men denne ballerina har ingen nykker; Gudrun har bare selv taget varm te med hjemmefra.
»Om igen. Sløret røg ud af billedet,« lyder det pragmatisk gennem walkie-talkiens skratten. Video-maestro taler fra sin post nede i DGI-kælderen, hvor han står i lummermørket midt i vandrensningsanlægget og filmer gennem en rude.
Den havfrueblege Gudrun lader sig igen trække ned på bunden. Nu skal Alexander Kølpin redde hende.
Hans Gennaro ser ud til at være født på Bellevue. Han kaster sig ubesværet ud i et kæmpe spring og dykker længe søgende omkring, indtil han endelig får hende i lyskeglen fra sin lommelygte. Så bugter han sig hen til hende og lægger armen om hende – og får han hende med op. Men der går mindst 20.000 sekunder.

*Nat, 30. juni 2004, livreddertårnet, Bellevue Strand:
Olielampen i stævnen går ud igen, og vinflasken er næsten ved at vælte ud over osten og druerne. Donk, kluk. Det småregner allerede. Gennaro ligger og holder beskyttende om Teresina i nattemørket. Sverige ligger næsten usynlig i baggrunden.
Dykker-Henrik stikker hovedet op af vandet og napper en bid af osten. Han skal lade sig prøvefalde ud over kanten, så Gudrun kan se, hvordan det skal gøres. Det skal helst lykkes i første forsøg, for kjolen bliver jo våd. »Det tager en halv time at tørre den oppe i tumbleren,« oplyser Thomas’ mor beredvilligt.
Plask! Der er ben over det hele, da Henrik lader sig falde over rælingen.
Gudrun ser ikke imponeret ud. »Det kan godt være, at du synes, det ser klodset ud,« siger Alexander jordnært. »Men det er altså ikke elegant at falde i vandet!«
Kameraet kører. Gudrun vågner og rejser sig op i båden. Hendes fod sidder fast i noget tovværk, og ups, så er hun ved at få overbalance. Hun retter sig næsten op, men så… Hun ryger ud over rælingen i et hvidt springvand, der ender som en grå hvirvel i mørket.
En uhyrlig edderkop hænger i livreddertårnet og spinder. Måske en vildfaren, italiensk tarantel-
edderkop, hvis bid får alle til at danse tarantel, til de dør af det – eller næsten?
Gudrun eskorteres til genopvarmning i saunaen. Imens ligger Alexander og rækker hånden ud efter hende. Men hvad? Hun er der ikke! Han sætter sig op, men båden er tom. Han får endelig fat i sin lygte og lyser ud på de sorte bølger, men hun er væk. Desperationen vokser i ham, og så finder han pludselig lyden inde i sig selv: »GUDRUUUUUUN!!«
Angsten fra råbet runger og giver gåsehud. Thomas står opslugt, mens han holder en plastikpose over kameraet, så Johan kan filme gennem regnen, der efterhånden vælter ned.
Gennaro kravler op på badebroen. Hans øjne er helt sorte. »Tak,« siger Johan stille. Gennaro vender langsomt tilbage til sig selv som Alexander.
»Hov,« mumler han overrasket. »Jeg kaldte hende for Gudrun. Men hun hedder jo Teresina!«

*Eftermiddag, 17. juli 2004, prøvesal på Det Kgl. Teater:
Gennaro tror, at Teresina er druknet. Altså lige indtil Gudrun begynder at spjætte kildent og lattermildt i hans arme.
»Det er ikke let, når liget begynder at grine!« erklærer Alexander… Så øver de scenen forfra.
Prøvesalen er helt mørklagt. De to dansere placerer sig i forhold til videoprojektionerne på væggen. Teresina krabber forvildet rundt på gulvet, da hun møder underverdenen og havkongen oppe på videoskærmene. Så begynder sanseligheden at blafre gennem hende.
»Det er de længste 20 minutter i mit liv!« siger Thomas. Han overdriver: balletten skal nemlig kun vare 19 minutter. Men han og Johan har arbejdet på projektet lige siden påske. Alle trin er af Bournonville – fra ’Blomsterfesten i Genzano’, fra ’La Ventana’, fra træningsskolen ’Mandag nr. 10’… Men trinene vendes eller forstørres – eller får en ekstra tur i luften. Med respekt.
»Hun ser sig selv, og så tager hun beslutningen,« forklarer Gudrun, sådan hen for sig selv. Lidt efter lidt bevæger hun sig ligesom de tilmudrede sandbundsvæsener på videoen. Hun efterligner deres runde Bournonville-arme over hovedet og deres hurtige fødder. Men hendes ben tøver, da hun løfter det til siden – som om hun aldrig har prøvet det før.
»Det er vigtigt, at Johan og jeg ikke tror, at netop vores Bournonville-tolkning er den eneste, der duer. Gudrun er jo også en Bournonville-ørn,« erkender Thomas om den koreografiske proces.
Teresina træder ud af sin imaginære kjole, da hun giver sig hen til Golfo.
»Det skal nok være mere erotisk her,« mener Thomas.
»Det er ikke noget problem,« lyder det cool fra Gudrun. »Ikke når jeg først får tøjet af…«
Alexander er enig.
De nærmer sig slutningen. Gennaro knuger fortvivlet den druknede Teresina ind til sig. Efter en tid drejer hans blik væk fra hendes krop. Først da åbner hun øjnene.
»Det bliver altså mere skingert og skørt, end vi først troede,« jubler Thomas til Johan. Zinksalven har virket.

FAKTA
En anden akt
*Titel: En anden akt – en nytolkning af anden akt fra balletten Napoli af August Bournonville fra 1842.
Handling: Teresina og Gennaro tager ud på en romantisk sejltur, men Teresina falder over bord og ned i underverdenen til den lokkende havkonge Golfo og hans undervandsharem af najader. Gennaro leder desperat efter Teresina, og så…
Tidligere fortolkere: Den Kgl. Ballets traditionelle iscenesættelse fra 1992/2000 af Frank Andersen, Eva Kloborg og Anne Marie Vessel Schlüter med anden akt af Dinna Bjørn.
I 2003 skabte Tim Rushton nytolkningen Napoli – den nye by’for Nyt Dansk Danseteater.
Fortolkere: Koreograf: Thomas Lund (f. 1974). Solodanser ved Den Kgl. Ballet, assisterende Bournonville-instruktør, underviser i Bournonville-skolerne og koreograf. Har selv danset Gennaro i Den Kgl. Ballets opsætning.
Videokunstner og scenograf: Johan Holten (f. 1976). Videokunstner og (næ-sten) cand.mag. i kunsthistorie og kulturvidenskab fra Humboldt-universitetet i Berlin.
Balletelev og danser ved Den Kgl. Ballet 1986-1994.
Performere: Dansere live: Gudrun Bojesen og Alexander Kølpin.
Dansere video: Diana Cuni, Morten Eggert, Nicolai Hansen, Martin Stauning og Amy Watson.
Musik: Kim Helweg inspireret af Julian Thurbers indspilning af Lund & Holtens udvalg af originalmusikken af Niels W. Gade m.fl.
Musik live: Messer Kvartetten samt pianist.
Hvor og hvornår?: Bellevue Teatret, 4.-18. augustamc

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu