Søgemaskinen
»Selv hvis en mand bygger sit hus langt inde i skoven, men skriver en bedre bog, holder bedre prædikener eller laver en bedre musefælde end sin nabo, vil verden lave en nedtrampet sti til hans hus.«
Sætningen, som ofte blive forkortet for at fremhæve musefælden, bliver normalt tilskrevet den amerikanske filosof og digter Ralph Waldo Emerson. Hvor jeg ved det fra? Jeg tjekkede på Google.
Google, som er ved at blive et børsnoteret selskab, er et klassisk eksempel på, hvordan man laver en bedre musefælde. Google hægtede sig sent på i kapløbet om, hvem der kunne lave den bedste søgemaskine, men det viste sig hurtigt, at deres var bedre end konkurrenternes.
I dag er Google vurderet til at være 165 milliarder kroner værd. Men Googles betydning rækker langt ud over at være en god musefælde. Udviklingen inden for søgemaskiner er en begivenhed, som har forandret verden.
Når der sker teknologiske fremskridt, hænder det ofte, at den sekundære opfindelse bliver lige så betydningsfuld som den primære. Bilen er et godt eksempel. Den var et legetøj for rige mænd, indtil Henry Ford opfandt samlebåndet, nedbragte omkostningerne med tre fjerdedel, og omdannede den til et masseprodukt. Internettet er nutidens vigtigste opfindelse. Det har udviklet sig fra at være et specialiseret værktøj på universitetet til at blive et masseprodukt på grund af den sideløbende udvikling, der er sket af world wide web, browseren og søgemaskinen.
Tidligt revolutionsstadie
Alle opfindelserne er vigtige, men i modsætning til webben og browseren, som ikke har forandret sig så meget, siden de blev opfundet, har søgemaskinerne udviklet sig med stormskridt. De stadig mere avancerede søgemaskiner og de voksende dynger af informationer på nettet er ved at forandre hele forholdet mellem viden og mennesker. Vi kan selvfølgelig ikke alle være eksperter, men hvis man bare besidder et minimum af uddannelse, behersker engelsk på et rimeligt niveau og har en smule tid til overs, kan man oparbejde en stor viden på næsten alle specialiserede områder.
Lige som bilen, der demokratiserede den fysiske mobilitet, har denne samling af teknologier demokratiseret den intellektuelle mobilitet.
Vi befinder os stadig på et så tidligt stadium af revolutionen, at det kan være at overskue konsekvenserne af den nye Google-verden. Før google kom til, var søgemaskiner ikke den store hjælp. De kunne oplyse om, hvad der var populært, men ikke nødvendigvis om det, man gerne ville vide. Opfinderne af Google fandt ud af, hvordan man kunne placere den mest nyttefulde information på toppen af bunken.
Efterhånden som søgemaskinerne bliver mere og mere avancerede, vil nettet gradvist udvikle sig fra at være et lager af informationer til at blive et instrument til at fremskaffe stadig mere forfinet viden.
Der er nogle konsekvenser af denne overgang, som er meget tydelige. For eksempel undergår forlagsvirksomheder store forandringer, fordi udgiverne mister deres betydning som censorer, men til gengæld får en vigtigere rolle som anmeldere. Flere og flere bøger bliver udgivet, hvilket er glædeligt. Men jo mere bliver der også brug for boganmelderne til at hjælpe folk med at sortere i udvalget og finde noget, der passer til deres smag.
Øget magt til ikke-specialister
Den øgede magt til ikke-specialisterne er et endnu vigtigere fremskridt. Hvis man ikke er enig i den praktiserende læges diagnose, kan man bare tjekke, hvad netdoktoren har at sige om det. Selvfølgelig vil man komme ind på alle mulige andre medicinske web-sider i verden, men der er store chancer for at søgemaskinen vil føre dig hen på den web-side, som er mest nyttig for dig.
Efterhånden som søgemaskinerne bliver mere avancerede, vil magten skifte over til to grupper: de institutioner, som har et godt ry, og som folk vil blive henvist til; og til de kloge og talentfulde mennesker, som ved, hvordan de skal finde rundt i systemet. De populære institutioners tiltrækningskraft vil blive øget, og råderummet og handlefriheden for dygtige mennesker vil blive styrket.
Det samme gælder for regeringer. Jo mere information folk kan finde om regeringers kompetencer og adfærd, desto mere er de i stand til at stille dem til regnskab. Eksempelvis har der indtil nu kun været begrænsede og spredte undersøgelser af de forskellige regeringers effektivitet. Der eksisterer undersøgelser, men de er ikke blevet offentliggjort særligt mange steder. I fremtiden må man forvente at se langt mere åbne diskussioner om det grundlag, som beslutninger bliver taget ud fra, inklusive det at gå i krig.
Hvis man bruger søgemaskinerne på en klog måde, kan de blive et magtfuldt demokratisk instrument, der giver mere magt til individet over for staten. Men der er også en bagside. Jo mere sofistikeret en søgemaskine er, desto sværere er det at gemme sig. De fleste af os har ikke brug for at få rippet op i vores fortid, eller at andre mennesker skal vide, hvor vi bor. Men i dag kan vi alle i løbet af få minutter finde alle mulige former for halvprivate oplysninger om andre. Vi er i færd med at genskabe en middelalderlig form for intimitet, en global landsby, hvor der ikke er nogen form for intimitet.
Paradoksalt nok eksisterer der side om side med dette tab af privaliv en fare for udstødelse. Ikke alle, selv ikke i de udviklede lande, er i stand til at bruge de systemer, som er tilgængelige på markedet eller har adgang til dem. Men eksklusionen er i modsætning til tabet af privatlivets fred ikke en konsekvens af søgemaskinerne. Det kan man ikke lægge Google til last. Under alle omstændigheder, så vil selv folk, der er udstødt, have fordel af det, fordi den mere udbredte adgang til viden nødvendigvis må få vores samfund til at fungere bedre. Og hvis man skal tale om, hvorvidt det er en god ide at købe google-aktier
©Independent og Information
*Oversat af Steen Lindorf Jensen
