Læsetid: 4 min.

Det googler sig nok

Google, verdens bedste søgemaskine bliver i disse dage et børsnoteret aktieselskab via en såkaldt hollandsk auktion. De to unge grundlæggeres oprindelige idé ramte lige i plet
13. august 2004

Portræt
Hvis man for eksempel googler på ordet ’plastic’ via internetsøgemaskinen www.google.dk, dukker der en liste på næsten 21 millioner henvisninger op. Det er såre enkelt og hurtigt. Flyttes blikket et par centimeter til højre, finder man forklaringen på, hvorfor Google, en virksomhed med kun seks
år på bagen, i disse dage kan lade sig børsnotere med en markedsværdi på mellem 29 og 36 milliarder dollar – eller mere end virksomheder som Sony og McDonald’s. Her er der nemlig en liste af små tekstbeskeder med klikbare links, som har en eller anden form for relevans i forhold til ordet plastic: et dansk firma, der foretager kosmetiske behandlinger, en britisk plasticproducent osv. De firmaer er Googles sponsorer, og de har betalt for at blive set. Det er der, pengene er. Sidste år skal Google have tjent omkring 105 millioner dollar (cirka 714 millioner kroner) ud af en omsætning på 968 millioner dollar (cirka 5,8 milliarder).
Da Googles to grundlæggere i 1998 forsøgte at skrabe startkapital sammen til deres idé, havde de svært ved at få investorerne til at forstå, at der kunne tjenes penge på de små tekstreklamer. På det tidspunkt var den helt store, nye ting farverige, blinkende (og irriterende) annoncer, som poppede op på hjemmesiderne. Googles lukrative annoncesystem benytter sig af samme algoritmesystem, som foretager den lynhurtige prioritering af relevante links i søgemaskinedelen. Annoncørerne køber sig ind på de søgeord, de gerne vil associeres med. Reklamepladsen kan betale sig; hvor Google i sit tidligste stadie lagde software til 10.000 internetsøgninger om dagen, er tallet nu oppe på 200 millioner.

Googles to grundlæggere, Sergey Brin, 30, og Larry Page, 31, går for at være et par rolige, afbalancerede, upåvirkede, hårdtarbejdende computergenier med en amerikansk middelklassebaggrund.
»Han lever beskedent i en lille lejlighed og kører i en Toyota Prius,« siger Sergey Brins far ifølge Der Standard om sin søn.
De mødte hinanden som ph.d.-studerende på Stanford midt i 90’erne, og herfra skabte de en søgemaskine, som prioriterede hjemmesiderne efter deres gennemgående popularitet. Det vil sige: hjemmesider med mange hits generelt og mange henvisninger fra andre hjemmesider røg længere op på listen end obskure hjemmesider. Nu behøvede man ikke længere føle sig kvalt i information.

Da Brin og Page forsøgte at sælge deres idé til de store søgemaskiner, blev de afvist. Folkene bag webportalen Yahoo anbefalede dem imidlertid at starte selv. De indsamlede en million dollar fra familie, venner og risikovillige investorer, droppede ud af universitetet, og resten er historie. Søgemaskinens første navn var BackRub, men de to ændrede det til Google, som er et spil på ordet ’googol’, der refererer
til tallet et efterfulgt af hundrede nuller. Brins og Pages søgemaskine handlede udelukkende om at søge informationer og ikke om at udvide forretningsområdet, som andre portaler har gjort.
»Vores beslutning har fra starten været, at det var nok bare at være den bedste søgemaskine, og det har vist sig at være rigtigt,« har Brin udtalt til USA Today.

Larry Pages far er professor i datalogi på Michigan State University, og hans mor underviser i computerprogrammering. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at Larry fik sin første computer som seks-årig.
»Jeg husker, at jeg afleverede min første opgave i folkeskolen ved hjælp af skolens computer, og lærerne var ret forvirrede over, at jeg havde printet den ud,« siger han til ABC News.
Sergey Brin er født i Moskva i en jødisk familie. Han udvandrede til USA med sine forældre i 1979 og fik en grad i datalogi på University of Maryland, før han indskrev sig som postgraduate-studerende på Stanford.
Googles hovedkvarter – ’Googleplex’ – ligger i Mountain Valley ved Silicon Valley i Californien og har i dag 1.900 ansatte. En reporter i New York Times omtaler stedet, som »hvordan 2.g ville være, hvis alle eleverne var rige.« Uden for bygningen er der en volleyballbane, og Grateful Deads forhenværende kok laver maden, siges det.
Google har på seks år fået en kultagtig status. En professor, Joseph Janes, som i foråret underviste i Google på University of Washington i Seattle, sammenligner det med den jødiske kabbalah-retning.
»For få år siden ville du have talt med en pålidelig ven om gigt, eller om hvor du skulle sende dine børn i skole eller holde ferie. I dag spørger man Google,« siger Janes til New York Times.
En søgemaskine med Googles markedsdominans giver dem, der har kontrollen, en voldsom magt. Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan finde en bestemt hjemmeside via Google, eksisterer den tilsyneladende ikke. En søgemaskine kan blive et meget stærkt politisk redskab.
Page og Brin bevarer aktiemajoriteten efter Googles børsnotering, og så længe de er ved roret, skulle man tro, at de klarer skærene.
»Vi har et mantra: ’Don’t be evil’ (Vær ikke ond). Det handler om at gøre det bedste, vi kan, for vore brugere, for vore kunder, for alle,« har Larry Page sagt til ABC News. »Jeg tror, at hvis kan blive kendt for det, så vil det være en fantastisk ting.«

*Kilder: Wired Magazine, Observer, New York Times, USA Today, BBC News, ABC News, Der Standard og Google.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her