Læsetid: 4 min.

Hård straf giver flere kriminelle

Nye undersøgelser fra USA viser, at indespærring og hård kurs mod kriminelle børn og unge ikke virker efter hensigten – eksperter advarer Danmark mod at begå samme fejl
2. august 2004

Hård linje
Kriminelle unge, der straffes med indespærring, holder ikke op med at begå kriminalitet. De har derimod meget større sandsynlighed for at ende i kriminalitet igen, end unge, der i stedet for indespærring og straf modtager undervisning, rådgivning og behandling.
Det viser en undersøgelse om erfaringer med ungdomskriminalitet fra USA, som amerikanske eksperter har foretaget.
»Slå-hårdt-ned-politik og nul-tolerance har vist sig ikke at have den ønskede forebyggende effekt på unges adfærd,« siger Professor Michael Nelson fra Department of Special Education and Rehabilitation Counseling på Kentucky University, som blandt andre står bag undersøgelsen.
Han og andre amerikanske eksperter advarer derfor kraftigt danskerne mod nul tolerance som pædagogisk og kriminalpræventiv strategi over for børn og unge.
»Jeg vil nødig se Danmark begå samme fejl, som vi har begået,« siger Christine Christle fra National Council of Juvenile Justice i USA.
I et led mod kriminaliteten blandt børn og unge i Danmark har regeringen nu tilladt, at børn ned til 12 år kan anbringes på lukkede, sikrede institutioner uden dispensation.
»Det er udtryk for en misforstået opfattelse af virkeligheden,« siger Michael Nelson.
I USA viser statistikkerne nemlig, at anbringelse af børn og unge bag tremmer ikke har effekt. Tværtimod begår de unge lynhurtigt ny kriminalitet, mens andre, der kunne have undgået at komme ind i en kriminel løbebane, bliver puffet ind i konfrontationer med myndighederne, når der føres nul-tolerance politik.
Tal fra 2003 viser således, at 54 procent og 73 procent af unge, der sad i lukkede institutioner i henholdsvis Minnesota og Washington, blev dømt for ny kriminalitet, kun tre år efter de havde forladt institutionen. Samme tendens bekræftes af et utal af internationale undersøgelser de seneste år.
Derfor er fagfolk på området i Danmark meget skeptiske over for den kurs, Danmark har lagt sig ind på de senere år.
»Hvis der er én ting, du kan være sikker på, så er det, at du ikke skal møde de unge med brede overarme og muskler, for så kommer du ingen vegne. Vi ser jo, at de kommer igen og igen,« siger Tine Ros, der er socialpædagog på den sikrede institution Sølager.

Signalpolitik
Danmark har i de seneste fem år oprettet flere og flere pladser bag lås og slå til børn og unge. Antallet af pladser er fordoblet og i 2004 kommer 55 ekstra pladser til.
»Det drejer sig om unge, der har begået meget grov kriminalitet. De kan have slået folk ned eller begået et røveri. At placere disse unge på sikrede institutioner i en kort periode, hvor de er afskærmede fra ældre kriminelle, kan være et nødvendigt redskab for at fastholde de unge og få dem på rette spor igen,« forklarer Socialminister Henriette Kjær.
Men udviklingen bekymrer flere børneorganisationer.
»Der er en åbenlys afstand mellem den indsats, der bliver ydet, og de resultater man får. Derfor er det svært at se, at der skulle være andre motiver bag de stramninger, regeringen står for, end leflen for hævnfølelse i befolkningen og demonstration af handlekraft. Prisen er, at børn, der kunne have fået et bedre liv, i stedet bliver drejet ind på en kriminel løbebane,« siger Klaus Willman, formand for Børnerådet.
Socialminister Henriette Kjær afviser kritikken: »Det er ikke signalpolitik, men et nødvendigt redskab. Vi er nødt til at forklare de kriminelle unge, at det har konsekvenser at bryde loven. Desuden viser vi de unge, at vi ikke opgiver dem, men tager hånd om dem. Derfor skal de unge hjælpes i gang ved hjælp af handlingsplaner, så de kan komme videre på en konstruktiv måde,« siger hun.

FAKTA
Hvad virker ikke?
*Sverige 1998: Undersøgelse af svenske ungdomsinstitutioner for kriminelle unge mellem 15 og 18 år viser, at opholdet enten ikke har mindsket deres kriminalitet eller tværtimod har fremmet den for 70 procent af de unge
*Danmark 1997: Justitsministeriets undersøgelse af ungdomsfængsler viser, at tre fjerdedele af unge, der har afsonet en straf i ungdomsfængsel, falder tilbage i kriminalitet
*Tyskland 1985: Forsøg med alternative straffe til unge viser, at blandt de kriminelle unge, der er straffet med kortvarige restriktive indespærringer, falder flere tilbage til kriminalitet end i gruppen af unge, der i stedet for indespærring får rådgivning og social støtte af socialrådgivere, psykologer og pædagoger
*USA 1998: Kongresrapport om mere end 500 undersøgelser af kriminalpræventive tiltag viser, at de tiltag, der ikke har haft effekt er:
*Arrestation af unge lovovertrædere for mindre alvorlige forbrydelser
*Boot camps, dvs. strafafsoning under militærlignende former, hvor der satses på disciplin og struktur og i nogen grad også på afskrækkelse
*Shock probation og shock parole, hvor dømte og prøveløsladte i tilsyn bliver kortvarigt indespærret
*’Scared Straight’, hvor man afskrækker unge lovovertrædere fra at begå kriminalitet igen ved at lade dem besøge lukkede fængsler
Kilde: Rapport om ungdomskriminalitet, Justitsministeriet 2001

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her